Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jo, der er et problem med 12-tals piger

Louise Hessellund
Louise Hessellund

Begrebet »12-tals piger«, som Terese Weng Kristensen skrev om i Berlingske 5. marts, »Hvorfor er det et tabu at være 12-tals pige?« har ikke noget med kønsdiskrimination eller jalousi at gøre, men bunder tværtimod i en ærgerlig statistik om, hvordan nogle unge pigers tårnhøje ambitionsniveau ender med at knække dem psykisk.

En undersøgelse fra 2012 foretaget af Danmarks Statistik i samarbejde med Dansk Magisterforening viste, at andelen af studerende, der opsøgte psykologhjælp under deres videregående uddannelse, havde et højere snit sammenlignet med gennemsnittet. Samtidig viste den, at andelen af kvinder, der blev henvist til en psykolog, var dobbelt så stort som andelen af mænd (seks procent kvindelige og tre procent mandlige studerende).

Dertil skal man huske på, at kønsfordelingen på universitetet også har en overrepræsentation af kvinder, så baggrunden for titlen »12-tals piger« er derfor reel nok. Som jeg ser det, er det et klart udtryk for problematikken i det alt overskyggende fokus, der er på præstationer i vores samfund. Selvværdet bliver erstattet med selvtillid – menneskets mening om sig selv bliver baseret på den anerkendelse, det modtager fra omverdenen. Man »bliver med andre ord sin præstation«.

Jeg var selv en såkaldt 12-tals pige engang, da perfektionismen styrede mit liv. Fik jeg ikke 12, var jeg ikke god nok. Jeg var styret af en sort/hvid tankegang, som er svær at indse er usund, når man netop, som du selv beskriver, modtager en masse anerkendelse for sine præstationer fra omverdenen.

Problemet med det er bare, at man »er sine karakterer«, og det er netop dette, der er så enormt problematisk. Jo, det føles helt fantastisk i al den tid, man indkasserer 12-taller, men den dag man ikke kan leve op til sine egne (eller andres) tårnhøje forventninger, siger kroppen stop.

For mig skete det en dag i midten af 2. g,, da jeg pludselig lå på toiletgulvet på skolen, mens min krop krampede, og angstanfaldet havde overtaget al kontrol. Så, kære Terese, når din mors veninde kommer med bemærkningen: »Åh nej! Nu skal hun ikke blive sådan en 12-tals pige, vel?« er det højst sandsynligt et udtryk for ren og skær bekymring for din fremtid.

»Knækket« sker ofte ved skift af uddannelsesniveau, altså folkeskole til gymnasium eller gymnasium til universitetet, fordi forventninger og karakterer pludselig ændrer sig markant. Jeg forstår derfor også godt, at de bekymringer, du møder, kan blive mistolket (hvilket jeg oplever, at dit indlæg er et eksempel på), når man går i 9. klasse og dermed ikke nødvendigvis er blevet konfronteret med bagsiden af »12-tals pige«-titlen.

Det er vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg ikke er skrevet for at skræmme dig eller andre læsere. Det er delvis skrevet i frustration over koblingen mellem kønsdiskrimination, jalousi og hele »12-tals pige«-problematikken, hvilket i min optik intet har med hinanden at gøre.

Jeg ser det som et alvorligt problem, at der ikke bliver sat mere fokus på selvværd i en tidlig alder, så man ikke allerede lærer fra barnsben, at man kun er god nok, hvis man får topkarakterer. Vi er jo gode nok, som vi er, det er bare ikke det, samfundet fortæller os.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.