Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Jeg tog mig i at blive forført af fortællingens kraft

»Selv om jeg er historiker, så er jættestuer og gravhøje mentalt grupperet sammen med uglegylp og brændenældesuppe som noget, jeg hørte om i folkeskolen.«

"Aftenens afsnit handlede imidlertid om alt muligt uden for vores egen nutid. Primært om dronning Margrethe den 1." Fra serien "Historien om Danmark". Foto: Morten Krüger, DR
"Aftenens afsnit handlede imidlertid om alt muligt uden for vores egen nutid. Primært om dronning Margrethe den 1." Fra serien "Historien om Danmark". Foto: Morten Krüger, DR

Jeg brugte en del af søndagen på at lege med den tanke, som forfatteren og bloggeren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fremførte for nogle uger siden om, at nutidens ligestillingsproblemer med fordel kunne afspejles bedre i DRs Historien om Danmark. »Så det passer til vores tid« og kan »udfordre kulturelle normer og forestillinger«.

Jeg forestillede mig, hvordan søndagens afsnit om middelalderen så ud, hvis man lod nutidige politiske præferencer udfordre os: En middelalder fyldt med kvindelige korstogsfarere og riddere. Måske et par transseksuelle bønder.

For at sætte fokus på økologi kunne vi møde en herremand, der følte, at alting forandrede sig med så enorm hastighed og blev helt forvirret over, hvem han selv var, og derfor performede sin identitet ved blandt andet at gå passioneret op i ikke at købe sådan noget anonymt kål, som massefæstebønderne spiste, men kål med en avanceret oprindelseshistorie: Kålhoveder dyrket på Sven Ovesøns fæstegård ved Vorbasse nænsomt håndhøstet, efter at hoveriarbejdet for den lokale herregård var udført.

Læs også: Er DR's »Historien om Danmark« konservativ?

Vi skulle møde nogle fæstebønder, der havde ja-hatten på i forhold til hoveri, vendte kravene indad, arbejdede med egen selvudvikling og foretog vejrtrækningsøvelser for bedre at kunne være i hoveriet uden at få stress. På den måde kunne krav om selvudvikling, mindfulness og arbejde aktualiseres.

Public service kan rykke

Vi kunne sætte spot på udfordringerne for studerende ved at møde en ung mand, der læste til munk på et af klostrene med en overbygning i ridderturneringsøkonomi og entrepreneurship. Han brokkede sig over, at den vogn, der transporterede ham fra hjemmet op til klostret, tit var så fyldt, at han måtte stå op hele vejen.

Man kunne glæde en række jyske borgmestre, hvis der figurerede nogle jyske lensmænd, som ville have et tredje spor på en væksthæmmende underdimensioneret Hærvejen.

Læs også: Forfejlet feministkritik af DRs Danmarkshistorie

Jeg tog mig selv i at blive forført af fortællingens kraft. Det kunne da være meget fedt.

Aftenens afsnit handlede imidlertid om alt muligt uden for vores egen nutid. Primært om dronning Margrete den 1.

Efter den første skuffelse kom jeg til at tænke på de samtaler, jeg har haft med vores museumsgæster på Industrimuseet i Horsens, der i høj grad besøges af hr og fru Danmark. Snakken er gået livligt om både jættestuer og gravhøje animeret af de første afsnit af serien.

Jeg må endda her blankt erkende, at selv om jeg er historiker, så er jættestuer og gravhøje mentalt grupperet sammen med uglegylp og brændenældesuppe som noget, jeg hørte om i folkeskolen, men siden ikke har brugt energi på. Sådan har mange andre det nok også. Men alligevel taler vi pludselig om dem igen. Ikke bare i lukkede faglige cirkler.

Det viser, hvad public service kan, når public service tager sig selv alvorligt. Så kan det rykke den fælles samtale til noget substantielt. Dét er seriens store fortjeneste.

Spørgsmålet er, om serien ville have nået så bredt ud, hvis den var blevet mishandlet som en del af en nutidig politisk dagsorden? Mange ville sandsynligvis være stået af på den slags belæring.

Historie er altid et produkt af den samtid, den er skabt i. Men at bruge den erkendelse som et fripas til, at man kan trimme og justere historien i opdragelsesøjemed, er forfejlet. Det har DR heldigvis ikke gjort. Og tillykke med det.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.