Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jeg lærte at cykle i Syrien, Bertel Haarder

Jeg vil gerne afsløre, kære yndlingspolitiker i Venstre, at mit første møde med den demokratiske tankegang ikke var i Danmark, men under min opvækst i Syrien med en far, der var flygtet, fordi han bekæmpede diktatur. Jeg lærte ikke at cykle på en sti til Netto, men på en gade i Damaskus af min storebror.

Abir Al-Kalemji
Abir Al-Kalemji

Kære Bertel Haarder. Jeg læste med stor interesse din definition af, hvad det vil sige at være dansker, og jeg kan følge dig i mange af dine pointer. Men kæden hopper af, når du uautoriseret giver danskhed patent på universelle værdier som ytringsfrihed, ligestilling og foreningsliv. De er jo lige så meget engelske, franske, sydamerikanske, pakistanske og arabiske, og de findes generelt på tværs af kontinenterne i en mere eller mindre vellykket udgave. Forskellen er, at disse fænomener er en realitet i det danske samfund, men i mellemøstlige lande lader muslimer, kristne og jøder livet for at bekæmpe totalitære regimer, fattigdom, analfabetisme og forældede opfattelser af kønsroller. Krigene har ikke gjort processen nemmere – tvært imod har de smadret befolkningerne og deres ambitioner om en lys fremtid, et frit og ligeværdigt liv og bombet samfundene tilbage til et sørgeligt stadium.

Tag en tur til Egypten eller se en arabisk film med eksempelvis skuespilleren og (stand-up)komikeren, Adel Imam. Få indblik i, hvordan han navigerer i det medium i et land med diktatur og religiøs ekstremisme ved at udfordre fanatisme og bringe betændte politiske emner, indhyllet i komik, ind i sine værker. Han forsøger at gøre op med tilbagestående praksisser, understrege vigtigheden af kunst og ytringsfrihed og aflive fordomme om vestlig levevis. Og han er kun én blandt millioner af kunstnere, tænkere, ufaglærte og højt uddannede i Mellemøsten, som advokerer for samme. Ser du, i samfund, hvor der f.eks. er 20 millioner borgere med forskellig social baggrund, livssyn og ressourcer, kan der være en stor variation i livsstil og mentalitet, selv om borgerne deler samme religion, kulturelt regelsæt og nationalitetsfølelse.

Men du og mange i vores del af verden bliver kun introduceret for de dårlige eksempler. Fakta erstattes af catchy overskrifter om bizart tænkende muslimer og arabere, og nuancerne forsvinder. Det farver vores opfattelse, både af dem og os. Lige pludselig virker progressivitet og frihed som »vores« brand – og diktatur og kvindeundertrykkelse som noget, der kendetegner »dem«. Ensidigt.

Jeg vil gerne afsløre over for dig, kære yndlingspolitiker i Venstre, at mit første møde med den demokratiske tankegang ikke var i Danmark, men under min opvækst i Syrien med en far, der var flygtet, fordi han bekæmpede diktaturet i Irak. Min første forståelse af, at kvinder og mænd er lige, fik ikke sin debut i Danmark, men da jeg så, hvordan min mor aldrig lod sig underkue eller være et undermenneske i kraft af sit køn. Jeg lærte ikke at cykle på en sti til Netto, men på en gade i Damaskus af min storebror. Det var ikke i Danmark, at jeg oplevede foreningslivet for første gang. Det skete, da jeg gik til tennis, svømning og basketball i Al-jalla Klub i Syrien, hvor folk havde gratis og lige adgang til idrætsfaciliteter. Og ja, der var ydelser, man skulle betale for, ligesom man gør til babysvømning eller dans herhjemme. Mit første møde med velfærd var, da jeg gik i statens gratis skoler i Syrien og blev behandlet omkostningsfrit på offentlige hospitaler. Vores flugt skyldtes manglende sikkerhed for vores liv med en politisk aktiv far, der ikke længere kunne ytre sig kritisk uden alvorlige konsekvenser. Og jeg er glad og privilegeret, fordi flugtdestinationen blev et land, hvor frihed, ligeværdighed, viden og menneskeliv har en stor værdi og gunstige vilkår for at blomstre: Danmark.

Jeg prøver at sige til dig, Bertel, at de fem kriterier, du har udpeget som kvalificerende til danskhed, altså ikke kun er danske, men universelle grundværdier, som mennesket som et biologisk væsen har behov for i det kollektive for at kunne overleve og være en del af et velfungerende fællesskab. Det er grundvilkår for, at mennesket kan føle sig frit og levende. Ingen vil kunne trives med tvang, undertrykkelse, kønsdiskrimination, forskelsbehandling eller usikkerhed. Heller ikke uden for Danmark.

Jeg er født og opvokset i Damaskus. Det gør mig ikke til syrer. Begge min forældre kommer fra Bagdad. Det gør mig ikke til iraker. Jeg har boet i årtier i Danmark. Det gør mig ikke til dansker. Politikere og meningsdannere har travlt med at filosofere over, hvilken nationalitet, man skal identificere sig med, og fjerner dermed fokus fra det, der egentlig betyder noget: Mennesket og dets ansvar for egne handlinger, uden at tilskrive adfærden et bestemt køn, religion eller nationalitet. Man kan sagtens elske samtlige kulturer, der har præget én, uden at være forpligtet til at udpege en af dem som afgørende for, hvem man er. Mange af os har rigeligt at se til i vores hverdag med bl.a. at passe familie og job og bidrage til samfundet uden at dvæle ved patriotiske betragtninger.

Kunne vi snart komme videre fra kampen om patent på danskhed og tage udgangspunkt i mennesket bag statsborgerskabet? Glæde os over, at et fantastisk samfund som det danske er drømmen for de millioner globalt, der ønsker realiseret ytringsfrihed, ligestilling og demokrati i deres lande, selv om de ikke er danskere? Det kunne være en start.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.