Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Læst og påskrevet!

»Jeg hørte lyden af et parlament, der splintredes, blev til støv«

Et håb fra min side er, at så få tænkende mennesker som muligt overværede Folketingets forespørgselsdebat i tirsdags. Selv overværede jeg den pr. TV, og jeg har aldrig set noget lignende. Med jævne mellemrum advares der i debatten om, at politikernes adfærd, løftebrud og indbyrdes drillerier skaber politikerlede. Jeg plejer ikke at være på det hold, der advarer mod politikerlede. Det skyldes, at jeg ved fra annalerne, at advarslen mod politikerlede har lydt i mindst 110 år: »De ærlige og dygtige folk holder sig borte fra det offentlige liv, fordi de ledes ved den færd, som den nuværende parlamentarisme udviser,« skrev Berlingske Tidende den 9. februar 1905. Den lyd, jeg hørte i mit indre øre, var ikke et varsel om, at det knager i samfundets fuger og bånd, som det hedder i Overbys »Snart dages det, brødre«. Jeg hørte lyden af et parlament, der splintredes, blev til støv.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard havde anmodet om en forespørgselsdebat ved sammen med partifællen Peter Skaarup at stille følgende spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): »Vil statsministeren redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen, og som presser/tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd og »rette ind« af hensyn til indvandrere.« Spørgsmålet er polemisk i sin formulering, og det er indlysende, at Dansk Folkeparti røgter en særlig strategisk interesse ved at fremkalde den debat. Men det har jo også et reelt indhold.

Man skulle tro, at det føltes relevant for landets parlamentariske forsamling at føre en overordnet debat om de værdimæssige udfordringer, der følger af, at det relativt homogene danske samfund i løbet af en kort periode oplever en voldsom tilstrømning af mennesker fra meget anderledes kulturer. Set i danmarkshistoriens perspektiv er situationen absolut enestående. Det er et faktum. Set i lyset af velfærdsstaten er situationen økonomisk krævende, idet omkring halvdelen af de nytilkomne forsørges af det offentlige. Det er også et faktum.

Man kan være enig med Dansk Folkeparti i, at den store indvandring er et stort problem. Man kan være enig med de Radikale i, at den ikke udgør noget væsentligt problem, og at døren skal være skal være vid, porten høj. Eller man kan som jeg mene, at ud over de kvotebestemte FN-flygtninge skal vi kun modtage mennesker, der kan forsørge sig selv, og som kan tilpasse sig en moderne vestlig livsform. Sådan kan man have forskellige holdninger. Men man kan ikke benægte, at indvandringen fra muslimske lande, er så omfattende, at den medfører dramatiske forandringer i vores land.

Om vi vil sætte landets gennem mange generationer udviklede frisind, harmoni og betydelige lighed på spil ved at acceptere en meget stor indvandring fra ikke-vestlige kulturer, er en politisk afgørelse. Vi nærmer os med raske skridt det tidspunkt, hvor ti procent af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra primært muslimske lande (ult. 2014: 418.328). Deres underbeskæftigelse er steget drastisk siden 2008, og 65 procent af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55 til 59 år er på offentlig forsørgelse mod 26 procent danskere. Ifølge Danmarks Statistik, hvorfra mine tal stammer, klarer de ikke-vestlige indvandreres efterkommere og efterkommernes efterkommere sig gennemsnitligt dårligere i skolen end danskerne.

Vi er altså i fuld gang med at skabe en ny stor underklasse af mennesker med baggrund i vanskeligt integrerbare kulturer. At dette udgør et stigende pres på vore hævdvundne livsformer og synsmåder, altså alt dette, som nogle kalder »de danske værdier«, er selvindlysende og eksemplerne fra dagligdagen talrige. Det er nok en dybtgående folketingsdebat værd, og det var den, Pia Kjærsgaard inviterede til i tirsdags, men reaktionen var forstemmende.

Hverken Socialdemokraterne, de Radikale, SF eller Enhedslisten tog debatten op. Med afsporende spørgsmål satte de alle kræfter ind på at sabotere ethvert tilløb til seriøs debat.

Hvad niveau og relevans angår, var følgende forud programmerede spørgsmål fra socialdemokraten Yildis Akdogan repræsentativt for alle disse partiers indsats. Hun sagde: »Jeg synes, det er fedt at bo i et land, hvor to mænd, der er forelsket i hinanden, kan blive gift i en kirke. Hvad synes Pia Kjærsgaard om den politik: retten til at blive gift i en kirke?«

Som sagt håber jeg ikke, De overværede debatten, for den var kun egnet til en ting: til at fratage en almindelig, tænkende borger enhver respekt for disse folketingsmedlemmer. Men hvis De ikke regner mig for et pålideligt vidne, så vil jeg anbefale Dem at gå i arkiverne og studere optagelserne af den socialdemokratiske ordfører Trine Bramsens indsats. Hendes indlæg virkede hånlige og havde intet med selve sagen at gøre. Uanset om man er enig med Pia Kjærsgaard eller ej, så kan ingen fair iagttager komme udenom, at hun var den, der bevarede sin værdighed den eftermiddag. Og hvis De spørger, om vi virkelig har de politikere, vi fortjener, så vil jeg svare både-og.

Vi har en del, der lever op til den værdighed, folkestyret kræver. Men de folketingsmedlemmer fra S, R, EL, jeg så den tirsdag, gjorde ikke. De saboterede parlamentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.