Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jeg er træt af, at mine børn skal være prøveklude i skolereform-projektet

Kristine Falgaard
Kristine Falgaard

Nedslående læsning ramte for nylig nyhedsbilledet. De danske elever er faldet markant i den seneste internationale læseundersøgelse PIRLS – fra at være i top 5 til en 13. plads. Dette fald er sket i en tid med skolereformen, længere skoledage, flere pædagoger i undervisningen og tvungne lektiecaféer.

Folkeskolen har længe været en politisk kampplads, det er der ikke noget nyt i, men en så stor reform uden evidens bag, det er historisk. Og det er ikke i orden, at vores børn betaler prisen. I 2012 udtalte jeg om reformen til Information, at »det er en tynd gang leverpostej, som i værste fald vil gøre eleverne dårligere fagligt.« En udtalelse som nu desværre viser sig at holde stik.

Man valgte at koble skolereformen op på lærernes arbejdstid – f.eks. skulle alle lærere på Frederiksberg, hvor jeg arbejdede, undervise i gennemsnit to klokketimer mere om ugen. Tildelt en dagsorden om øget inklusion i normaltilbuddene og længere skoledage med krav om mere varieret undervisning samtidig med, at lærerne var kørt igennem en opslidende lockout. Ikke det bedste udgangspunkt for elevernes undervisning. Man lovede befolkningen en bedre skole, men holdt det stik?

Nej, det mener jeg ikke. Mine børn går på en helt almindelig folkeskole på Østerbro, hvor de dagligt møder fantastisk engagerede lærere og en dygtig ledelse. I København rulles reformen også ud under overskrifterne« »eleverne skal løftes fagligt«, »øget trivsel« og »skolen ud i verden«. Alle ting, der er svært at være uenige i. Men hvad hvis der fra politisk hold er lovet mere, end man kan holde? Og første bevis er PIRLS-undersøgelsen? Skolen forsøger på bedste vis at tilgodese faglige udfordringer, inklusionselever og strålende faglige forløb med kulturlivet. Men tiden til fordybelsen er ikke til stede, da ressourcerne mangler i dagligdagen.

Det samme billede tegner sig på Frederiksberg. Vi havde en rigtig god skole i 2012, der løftede eleverne, var udfordrende og udviklende. Ikke mindst havde vi glade elever og tilfredse forældre. Derfor var vi uforstående over for en ikke-evidens baseret reform. Desuden var den politiske kamp om lærernes arbejdstid ikke til gavn for eleverne.

Mit spørgsmål er til slut: Hvornår tager politikerne ansvar over for skolereformen? Hvornår indser man, at ressourcer hænger sammen med kvalitet? Og hvornår kommer sandheden for alvor frem – skolereformen gør ikke vores børn dygtigere?

Jeg er træt af, at mine egne børn skal være prøveklude i dette projekt. Det er dine børn også. Men jeg kender til skolen, til det politiske spil, og jeg vil kræve, at politikerne tager ansvaret på sig og fortæller sandheden. At man ikke lyttede til eksperterne, til skolelærerne, i 2013, har nu konsekvenser i form af dårligere faglige resultater. Det er dog aldrig for sent at blive klogere og sadle om. Den dygtigste og mest troværdige politiker er den person, som formår at sige »jeg tog fejl«, men nu tager vi ansvar. Det ansvar har vi og vores børn krav på.

Kristine Falgaard er forælder, lærer og Formand for Frederiksberg Lærerforening.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.