Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

»Jeg er ked af at stoppe musikken midt under ballet hos de borgerlige«

»Borgelige opfatter ikke danskerne som en tilfældig kødklump eller CPR-nummer, men som en del af en nation formet af sin kultur og sit hjem.«

Det står stadig mere og mere klart, når man i disse dage læser indlæggene i Berlingskes tema om borgerlighed, at det er et tiltrængt og nødvendigt tema at tage op i netop en borgerlig avis.

Som læserne må have noteret sig, står selv kulturradikale og værdirelativister i kø for at kalde sig borgerlige. Det ses tydeligst i interviewet med Charlotte Eskildsen 18. oktober, hvor borgerlighed erklæres gammeldags og bør »reBrandes« og i Amalie Lyhnes blogindlæg »Jeg savner den gamle borgerlighed«, som man ved første øjekast burde kunne tilslutte sig i begejstring, men ved nærlæsning kan konstatere, at hun med »gamle borgerlighed« reelt mener politisk korrekthed i 1990erne.

Alle ønsker at tage patent på borgerligheden, lige fra foredragsholdere over kommunikationsrådgivere til redaktører. Jeg er ked af at stoppe musikken midt under ballet hos de borgerlige. Men borgerlighed er ikke alt, og hvis en politisk bevægelse kan tilsluttes af dens arvefjender, de liberale og socialisterne, er den utilstrækkeligt defineret.

Anstændighed, ordentlighed og afholdenhed

Utilstrækkeligheden står i skærende kontrast til det igennem lange tider kendte konservative motto »Gud, Konge og Fædreland«. Det kulturradikale etablissement har imidlertid haft så stor succes med at udskamme dette ellers så smukke udtryk, at de fleste såkaldt borgerlige kun kan ytre det, hvis de i åndedraget efter undskylder ved at redegøre for, hvordan det skal forstås i 2016 (eller hvilket tilfældigt år, kalenderen nu engang viser).

Men der er ikke nogen grund til at lede efter eller genfinde den borgerlige anstændighed. Anstændighed, ordentlighed og afholdenhed er essensen af borgerligheden. Lad hver mand feje for egen dør og verden være ren, som Goethe har udtrykt det.

Kulturradikalismens indtog i Danmark begyndte allerede med Brandes og det moderne sammenbrud. Siden er de kulturradikale idéer i efterkrigstiden blevet til konkret virkelighed, der fik skæbnesvangre konsekvenser for vort land.

Den traditionelle kernefamilie blev ødelagt, de nære civilsamfund gradvist opløst, kønsrollerne ophævet, de traditionelle institutioner udhuledes for autoritet, kirkens funktioner fjernedes, og forkyndelsen blev mistænkeliggjort, nationalstatens suverænitet blev krænket, og fra 1983 importeredes enorme flygtningestrømme af mennesker fra fremmede kulturer, der senere viste sig at undergrave det borgerlige samfund i hidtil uset omfang.

Ungdommen kan kun google

Jeg har som mange andre læst tallene fra det seneste skolevalg, og alt tyder på, at de unge er draget af det borgerlige samfund og de borgerlige dyder. En oplagt forklaring er, at netop ungdommen har mærket konsekvenserne af det fravær af traditionelle rammer, der har manglet Danmark i nu flere generationer.

Ungdommen har betalt prisen for de foregående generationers svigt: Vi går ud af folkeskolen med den eneste kundskab at kunne google. Vi kender ikke vores tro, historie eller folkelige kultur. Det eneste hellige i det senmoderne Danmark er abstrakte idealer om lighed, ligestilling, tolerance – og så noget med velfærd.

Borgerligheden er som konservatismen anti-moderne. Borgerligheden er samfundsbevarende, og borgerlige er mådeholdne, rationelle danskere, der ønsker at genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, der i 1.000 år har konstitueret Danmark.

Som borgerlig insisterer man derfor på, at den konservative partibevægelse skal finde tilbage til opfattelsen af, at mennesket ikke skal forstås som et eksperiment eller et produkt af socioøkonomiske omstændigheder, men som et forhold, som Kierkegaard formulerede det: Et forhold til sin næste, til Gud og til sit land.

Hold fast i anstændigheden

Borgelige opfatter ikke danskerne som en tilfældig kødklump eller CPR-nummer, men som en del af en nation formet af sin kultur og sit hjem.

Der er masser af uanstændige mennesker, der mener, at alt er lige godt eller ønsker at omstyrte det borgerlige samfund og vores nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke. Vores opgave som borgerlige er at holde fast i anstændigheden, at opføre sig ordentligt, selvom andre ikke gør det. Eller som den amerikanske præsidentfrue sagde i et kortvarigt, klart øjeblik: »When they go low, we go high«.

Dét er borgerligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.