Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Jeg er i tvivl, om vi kæmper for en sag, det ikke er værd at kæmpe for

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Dette handler ikke om frygt eller angst for, at det kan ske her. Her i Danmark. Det handler om, at min datter ikke skal dø i en krig, der ikke giver mening. Sådan har jeg det mere og mere om vores »tilstedeværelse« og »engagementer« i udlandet. Kald det, hvad det er. Vi er i krig. Danmark er og har været i konstant krig i mere end ti år. Vi bruger ord som at »uskadeligøre« og »nedkæmpe« fjenden. Men ret beset slår vi ihjel, langt, langt væk fra Danmark. Det mest primitive vi kan gøre. Vi dræber andre mennesker.

Sikkerhedstjenester, senest den britiske, påviser, at der er en sammenhæng mellem vores krig og de terrorattentater, der sker i Europa. Berlingske skrev forleden, at terroren aldrig må blive hverdag. Knap var blækket på denne leder tør, før det skete igen. Og tro mig, det vil ske igen og igen, så længe Europa har militær i Mellemøsten. Jeg tror, at sikkerhedstjenesterne har ret, og jeg tror på, at når Islamisk Stat siger, at når vi dræber deres børn, så dræber de også vores, så virker det og inspirerer unge, som ellers aldrig havde grebet til terror.

Jeg er ikke landsforræder. Jeg vil til enhver tid kæmpe for alt, hvad jeg har kært og dø, om så det gælder. Men jeg er i tvivl, om vi kæmper for en sag, som det ikke er værd at kæmpe for. At vores kamp blot gør det hele meget værre og bidrager til nye konflikter i de lande og regioner, vi har soldater i.

Jeg er i tvivl, om det er prisen værd, at vi så ofte skal se medborgere blive bevidst kørt ned, hugget ihjel med knive og sprængt i stykker. Jeg synes, det bliver sværere og sværere for vores politikere at sætte ord på, hvad det her reelt handler om. Islamisk Stat er et rædselsfuldt regime og en ideologi, der skal nedkæmpes. Men spørgsmålet er, om det er Europa og os, der skal nedkæmpe dem. Bør det ikke være Saudi-Arabien og de øvrige arabiske lande, der påtager sig ansvaret.

Jeg forstår, at globalisering også er ansvar. Jeg anerkender NATOs musketer-ed. Men skal konflikter ordnes af os, hvis de bedst løser sig lokalt? Måske er det på tide med en ny verdensorden. En verdensorden, der for militær går til Europas ydre grænser og ikke længere. Jeg tror på, at vores demokratiske påvirkningskraft alene er enorm og en inspiration, der står stærkere og stærkest ved, at vi ikke sender soldater med. Jeg tror, at vores tilstedeværelse bruges som retfærdiggørelse af de mange angreb, som vi ser lige nu på helt uskyldige borgere i Europa. Jeg tror, at det er på tide at trække stikket, inden vi gør vores byer til fæstninger og i terrorens navn lovgiver så hårdt, at vores eget demokrati og frihedsrettigheder er i fare.

Jeg har længe været i tvivl. Er bange for at trykke på send-knappen. Det kan misforstås. Tro mig. Jeg har den dybeste respekt for de soldater, der gør tjeneste, som er faldet og kommet hjem invaliderede med fysiske og psykiske sår på kroppen – alt sammen for Danmarks skyld. For vores liv og muligheder. Dette er ikke et knæfald for forskruede ideologier. Dette er et opråb om, at vi ikke blindt forstærket fortsætter ud ad en uendelig lang vej, der ender i en blindgyde.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.