Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jeg er en person, som jeg godt selv gad være kæreste med

»Tænk på alle de fordele, der kunne være ved at have flere kærestelignende forhold og ikke mindst den flerdimensionelle sparring, man kan give. Det lyder da meget fedt!«

Hvis man ser på ægteskabet på samme måde, som man driver virksomheder, vil man sikkert være enige i, at når 46 pct. af dem går konkurs, er der noget alvorligt galt med ledelsen. Eller måske er det bare The New Normal, og en branche åben for disruption?

Som ingens kæreste på snart fjerde år, med kortere relationer undervejs, vil jeg gerne starte med at sige, at jeg ikke ved særligt meget om, hvordan man skal være kærester, eller hvordan en forelskelse skal opleves. Vi skaber ofte fremtiden ud fra vores erfaringer fra fortiden. Men min fortid i forhold til at drive post-ægteskabsrelationer har ikke været nogen succes, hvis succeskriteriet er, at det skal holde længe.

Så hvilke kriterier skal et godt forhold have? Og skal et forhold overhovedet holde i lang tid som et succeskriterie? Jeg ved rationelt, at jeg ønsker et kærlighedsfuldt forhold, hvor man forædler og beriger hinanden og skaber nye horisonter. Men hvordan det skal praktiseres ud fra mine nuværende vilkår og selvopfattelse, ved jeg ikke. Så når bank- og taxabranchen bliver disrupted, hvorfor skal den klassiske parforholdstænkning ikke også? Hvordan skal en kæresterelation se ud anno 2017?

Som ingens kæreste har jeg i dag mine sociale behov fordelt på forskellige personer i min vennekreds. Derfor kunne det rigtige for mig måske være at have flere kæresterelationer og på den måde opnå større fleksibilitet, så det bedre passer ind i mit liv med få børnefri perioder og et travlt fritids- og arbejdsliv. Hvorfor skal jeg nøjes med ét forhold, hvor man f.eks. kun kan være fælles børnefri tre-fire dage om måneden med et meget begrænset sexliv til følge (hvis man tænker, at man kun må ha en sexpartner)?  Og hvorfor skal jeg overhovedet have en kæreste, når jeg blot har behov for trygge kærlighedsrelationer?

Jeg kan mærke, at jeg elsker og forstår kærlighedsbegrebet væsentligt anderledes i dag, hvor jeg elsker mere bevidst og betingelsesløst ud fra en helt ny selvforståelse og kærlighed til mig selv og andre. I dag tør jeg godt sige, at jeg er en person, som jeg godt selv gad være kæreste med.

Tænk på alle de fordele, der kunne være ved at have flere kærestelignende forhold og ikke mindst den flerdimensionelle sparring, man kan give. Det lyder da meget fedt! Eller måske mest på papiret, for jeg har ikke prøvet det (endnu).

Men med så høj og permanent en skilsmisserate må vi bare erkende, at der er en New Normal: For nogle er det meningsfuldt at have den samme eller få partnere igennem livet, for andre giver det mere mening at have flere partnere.

Jeg tror, det vil være sundt at disrupte vores egen og den generelle samfundsopfattelse af, hvad og hvordan et forhold kan se ud anno 2017. Og det er nok det, jeg forsøger. At disrupte kæresteforholdet, formen og min egen selvforståelse således, at jeg, når jeg en dag finder en kæreste, så også har en realistisk opfattelse af form, følelse og indhold, så forholdet giver mening at investere i. Ellers synes jeg måske, at alternativerne er mere tiltrækkende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.