Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Jeg er Charlie - eller er jeg?

"Jeg forstår godt, at Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, efter ti års helvede oven på Muhammed-tegningerne ikke vil byde sine medarbejdere, ja, måske hele det danske samfund, en ny omgang."

John Wagner: »Der er mere end nogensinde før er brug for et stærkt EU, der politisk, diplomatisk, måske også økonomisk (og sportsligt) lægger klar afstand til de regimer, der ikke utvetydigt fordømmer terrorhandlingerne i Paris, men fortsat yder økonomisk og moralsk støtte til de muslimske mørkemænd, der føder terroristerne.«
John Wagner: »Der er mere end nogensinde før er brug for et stærkt EU, der politisk, diplomatisk, måske også økonomisk (og sportsligt) lægger klar afstand til de regimer, der ikke utvetydigt fordømmer terrorhandlingerne i Paris, men fortsat yder økonomisk og moralsk støtte til de muslimske mørkemænd, der føder terroristerne.«

Jeg er Charlie – eller er jeg?

Je suis Charlie. Jeg er J-P. Men mere end noget andet er jeg i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert i relation til mediernes og den politiske reaktion på den på alle måder ulykkelige konflikt mellem muslimske funda- mentalister og ytringsfriheden, som vi hylder den i vor del af verden.

Jeg forstår godt, at Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, efter ti års helvede oven på Muhammed-tegningerne ikke vil byde sine medarbejdere, ja, måske hele det danske samfund, en ny omgang. Og jeg forstår de chefredaktører og politikere, som er bekymret over Jyllands-Postens og - mindre kendt - egen selvcensur.

Respekt for de medier, der bruger den grundlovssikrede ytringsfrihed. Hvad enten det var for ti år siden eller for få dage siden. Respekt for dem, der ikke opfatter ytringsfriheden som en ytringspligt for enhver pris. Og hatten af for de partiledere, som i kølvandet på terroren i Paris stort set undlod at misbruge den indenrigspolitisk – i denne omgang.

Men lur mig, om den ikke risikerer at få sit grimme efterspil, når valget sig nærmer, og udlændingepolitik – traditionen tro – kan flytte stemmer. Så vil vi desværre nok blive mindet om afdøde Jesper Langballes »prædiken« i Tidehverv i februar 2008, hvor han satte lighedstegn mellem »afmagten og usikkerheden og det, man kalder tvivlens nådegave« og »fejheden«.

Vi, der føler afmagt i disse uger, og er usikre på, hvad der er det mest hensigtsmæssige reaktionsmønster, når vi skal forsvare fred og frihed, er på forhånd dømt feje (se også Kathrine Lilleørs klumme lørdag 17. januar, hvor sognepræsten netop bruger ordet »fejt«).

Er det rimeligt? Er det virkelig fejt ikke prompte at ægge til yderligere konflikter? Eller er det modigt fordomsfrit at drøfte, hvordan vi håndterer konflikter, som kan sætte verden i brand?

Jeg tror ikke, at flere Muhammed-tegninger i sig selv gør en positiv forskel. Men de kan risikere at udløse flere terrorhandlinger. Til fordel eller ugunst for vor frihed?

Jeg tror til gengæld, at der måske mere end nogensinde før er brug for et stærkt EU, der politisk, diplomatisk, måske også økonomisk (og sportsligt) lægger klar afstand til de regimer, der ikke utvetydigt fordømmer terrorhandlingerne i Paris, men fortsat yder økonomisk og moralsk støtte til de muslimske mørkemænd, der føder terroristerne.

Det gælder også Qatar – håndbold og snart fodbold eller ej!

Og så er der også brug for, at vi får en mere nuanceret debat om ytringsfriheden, som jo på ingen måde kan være absolut, hvad jo også fremgår af den europæiske menneskerettighedskommissions bestemmelser (§ 10) og den danske straffelov (§ 140 om blasfemi og § 267 om æreskrænkelser).

I det hele taget er der brug for omtanke frem for provokationer for provokationernes skyld – og det skriver jeg velvidende, at mange vil fordømme tvivlens nådegave og kalde mig fej, men det er altså min selvcensurerede mening: Vor ytringsfrihed skal forsvares, men det skal vor tryghed også.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.