Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Intifada af had

Hvis palæstinensernes venner i Vesten virkelig ønsker israelsk-palæstinensisk fred, er de nødt til at kræve et totalt stop for propagandaen, så næste generation af palæstinensere kan vokse op uden had. For hver generation, der tabes til selvstyrets dødskult, udskydes drømmen om et frit og fredeligt Palæstina.

Denne graffiti i Gaza – en hånd, der holder en kniv – vidner om støtte til den tredje Intifada mod Israel – den såkaldte Kniv-Intifada. Foto: Mohammed Saber
Denne graffiti i Gaza – en hånd, der holder en kniv – vidner om støtte til den tredje Intifada mod Israel – den såkaldte Kniv-Intifada. Foto: Mohammed Saber

Hvad får en 19-årig jurastuderende af god familie til at dræbe to uskyldige jøder for derefter selv at blive skudt? Svaret er: 19 års hjernevask.

Det palæstinensiske selvstyre har fra sin etablering i 1994 systematisk opdraget hver ny generation til at hade Israel og jøderne. Ethvert palæstinensisk barn lærer, at det ypperste, man kan nå her i livet, er at blive »shahid,« eller martyr, ved at dræbe jøder.

Den seneste palæstinensiske terrorkampagne har nu raset i mere end fire måneder. Næsten dagligt bliver jøder angrebet af unge palæstinensere, mange af dem teenagere – i enkelte tilfælde børn helt ned til 13 og endog 11 år.

Vestlige observatører forsøger som altid at forklare det uforståelige fænomen gennem en vestlig logik. De mennesker må være desperate. Det må være noget, Israel har gjort.

Og lad os bare få det overstået: Ja, der er også problemer på den israelske side. Ja, der er også gode grunde til at kritisere den nuværende israelske regering og premierminister Benjamin Netanyahu.

Men konflikten har to sider. Og der er et kæmpe problem på den palæstinensiske side, som vestlige medier ignorerer, og som vestlige ledere nægter at se i øjnene: At vores skattepenge går direkte til hadpropaganda, støtte til terrorisme og afvisning af den jødiske stats ret til at eksistere. Det er et faktum, som vi må forholde os til. Uanset at der også er problemer på den israelske side.

»Kniv-intifadaen« begyndte muligvis spontant med unge palæstinenseres angreb på israelere på Tempelbjerget. Men umiddelbart efter pustede Mahmoud Abbas, præsident for det palæstinensiske selvstyre, til ilden ved at proklamere, at man ikke ville tillade jøders »beskidte fødder« at betræde Al Aqsa-moskeen. Hans antisemitiske budskab blev fulgt af en opfordring til at begå mere vold: »Vi velsigner enhver dråbe blod, der er spildt for Jerusalem, som er rent blod, blod spildt for Allah, om Allah vil. Enhver martyr vil nå paradis, og enhver såret vil blive belønnet af Allah.«

I sin tale til FN’s generalforsamling 30. september støttede Abbas løgnen om, at Israel agter at ødelægge Al Aqsa-moskeen: »(Israel må) indstille sin brug af brutal magt for at gennemføre sine planer om at underminere de muslimske og kristne helligdomme i Jerusalem.«

Herefter tog volden til, og det samme gjorde selvstyrets propaganda.

Efter at et israelsk forældrepar 1. oktober blev skudt ned på Vestbredden for øjnene af deres fire børn, udtalte et medlem af den palæstinensiske organisation Fatahs centralkomite, at »ethvert tiltag imod (bosætterne) er legitimt og lovligt.« Et medlem af PLO’s eksekutivkomite kaldte på selvstyrets TV dobbeltmordet for et udslag af »national pligt.«

Fatahs officielle Facebook- og Twitter-sider er derefter eksploderet i hadpropaganda og opfordringer til vold mod jøder. En tegning på Fatahs Twitter-side forestiller en palæstinenser, der spiller på en stor kniv, som var den en violin. Den ledsagende tekst lovpriser de pågående knivangreb mod jøder som »en symfoni af kærlighed for Jerusalem.« Også de selvstyre-kontrollerede aviser hylder »martyrerne,« der har mistet livet under forsøg på at dræbe tilfældige jøder. En tegning i avisen Al-Hayat Al-Jadida opfordrer direkte børn til at kaste med sten mod jøder. En anden tegning i samme avis fremhæver palæstinensiske kvinders deltagelse i volden.

Det palæstinensiske undervisningsministerium ærede i oktober terroristerne ved at plante oliventræer for dem. Formålet var at »demonstrere dybden af forbindelsen mellem uddannelsessektoren og den nationale og undervisningsmæssige kamp, og loyaliteten over for martyrernes blod.«

Den 19-årige jurastuderende, Muhannad Halabi, myrdede 3. oktober to civile israelere i Jerusalems gamle by, og blev efterfølgende selv skudt. Selvstyrets advokatforbund valgte derefter posthumt at tildele ham en æresgrad i jura, samt at opkalde næste års edsaflæggelsesceremoni efter den »heroiske martyr.« Og som det er kutyme i selvstyret, fik Halabi desuden en vej opkaldt efter sig i den by på Vestbredden, han kom fra.

Støtten til »kniv-intifadaen« er for længst »gone viral« på de sociale netværk, hvor også »private« aktører bidrager med inspiration. En kreativ bruger har omdesignet Facebooks tommelfingerlogo til en hånd, der holder en kniv. Et andet motiv, delt af tusinder på Facebook, giver en anatomisk beskrivelse af, hvor man præcis skal dolke en jøde for at gøre maksimal skade.

Selvstyrets inflammatoriske propaganda fortsætter ufortrødent i det nye år. Vicesekretær i Fatahs centralkomite, Jibril Rajoub, kaldte i januar de palæstinensere, som er blevet dræbt under terrorangreb mod israelere, for »en kilde til stolthed for os alle (...) Vi i Fatah-bevægelsen velsigner og opmuntrer dem.« Selvstyrets sundhedsminister beskrev den israelske araber, som 1. januar skød og dræbte to (og sårede otte) på en bar i Tel Aviv, som »en af de kæreste martyrer.«

Budskabet er gået rent ind. En opinionsanalyse foretaget af et palæstinænsisk analyseinstitut i december viste, at 67 pct. af palæstinenserne støttede knivangreb på jøder.

Den anti-israelske og antisemitiske propaganda gennemsyrer ikke bare det palæstinensiske samfund og hele den arabiske verden, men påvirker også arabere bosiddende i demokratiske lande langt fra Mellemøsten. I programmet Arabiske stemmer på radioens P1 kunne man 23. oktober høre en veltalende dansk-palæstinenser gentage løgnen om, at Israel agter at ødelægge Al Aqsa-moskeen.

Og uanset alle de socioøkonomiske forklaringer på Omar el-Husseins terrorangreb herhjemme i februar sidste år, er det på ingen måde tilfældigt, at en ung dansk-palæstinenser finder det naturligt at dræbe en jøde på åben gade i København.

Så ja, bosættelserne er et problem.

Men hvis palæstinensernes venner i Vesten, herunder den danske regering og EU, virkelig ønsker israelsk-palæstinensisk fred, er de nødt til at kræve et totalt stop for propagandaen, så næste generation af palæstinensere kan vokse op uden had. For hver generation, der tabes til selvstyrets dødskult, udskydes drømmen om et frit og fredeligt Palæstina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.