Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Interview med Karl Marx

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

I sidste Indspark overlod jeg det til Max Weber at kommentere den danske politiske situation. Denne gang har jeg aftalt at mødes med Karl Marx for at få hans vurdering af verdens tilstand. Vi mødes på en lille pub i det vestlige London, hvor vi hver får en Guinness. Marx taler lidt ligesom Simon Spies, når han fortæller.

Først udbeder jeg mig hans syn på Murens og Sovjetunionens fald. »Det var begge lykkelige begivenheder. Jeg gik hen og tog en Laphroiagh-whisky, da det skete og skålede med Jenny (von Westphalen, hans kone, PN). Skal jeg være ærlig, så tænkte jeg også lidt på mig selv. Nu havde jeg været statsfilosof i den såkaldte kommunistiske verden i mange årtier. Jeg var blevet udlagt som det videnskabelige grundlag for disse småborgerlige, frihedsindskrænkende terrorstater, som den lille gnom til Vladimir (Lenin, PN) havde sat i søen. Byer var endda blevet opkaldt efter mig. Det var alt for meget. Og det med at være videnskabeligt grundlag for noget som helst, det er altid noget, kun Friedrich (Engels, PN) går rundt og ævler om. Nu er jeg heldigvis blot en filosof blandt andre tyske filosoffer. Det rækker.«

Er kommunismen også død, spørger jeg. »For Fried-rich og mig drejede kommunisme sig om at skabe et samfund med frihed i fællesskab. Manifestet skrev vi jo, mens oprørsfanerne vajede over Europa. Kommunardopstanden viste vejen. Vi regnede dengang med, at kapitalismen ville kollapse rundt om hjørnet. Men den har mange lag, og samtidig fik den jo ny luft ved at brede sig uden for Europa. USA blev kapitalismens redning i første omgang, og i dag reddes den af de store muligheder for kapitalistisk udvikling i den tredje verden. Så den er en vital krabat, den kapitalisme, der nok varer mange årtier endnu. Men jeg har altid haft et dybt og inderligt had-kærlighedsforhold til kapitalismen. For den har mere end noget andet muliggjort menneskelig frihed gennem via ekstrem høj produktivitet, som jeg skriver om i Kapitalen.«

Hvordan ser du på de nordiske velfærdsstater fra dit perspektiv? »Ja, jeg følger lidt med. Friedrich læser jo dansk og får et par aviser tilsendt. På den ene side har man jo skabt gode vilkår for en del mennesker. Det er da fint. Men disse stater er basalt set ikke bæredygtige. Man har indført en kommunistisk statslig omfordeling, »hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov« (Marx’ definition af kommunisme i ungdomsskrifterne, PN), men samtidig har man en kapitalistisk markedsøkonomi. Det kan kun gå galt, fordi mit gæt er, at for mange så vil undlade at yde til fællesskabet og i stedet nøjes med at nyde fra fællesskabet. Havde man så endda nøjedes med at lade staterne agere socialistisk, således at »enhver yder efter evne og nyder efter indsats«, ville det det nok være gået langt bedre. Nu vil velfærdsstaterne afskaffe sig selv. Det undrer mig egentlig, at man kunne finde på at indføre kommunistisk omfordelingspolitik under kapitalismen, for jeg ved, at Tage Erlander og Jens Otto Krag i hvert fald i deres ungdomsår læste, hvad jeg skrev,« slutter Karl Marx og tager en slurk af sin øl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.