Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Interesser på kort og lang sigt

Der er interesser på kort sigt, og der er interesser på lang sigt. Hvis vi kun tager os af de kortsigtede, risikerer vi at skabe problemer på længere sigt, som til den tid vil have vokset sig endnu større. På kort sigt har vi ingen interesser i f.eks. at bekæmpe islamisterne i Mali, men det har vi på lang sigt.

»På kort sigt har vi ingen interesser i f.eks. Mali og burde derfor ikke have sendt soldater af sted. Men på længere sigt har vi interesse i, at Sahel-regionen ikke bliver overtaget af islamisterne. Sker det, vil islamisternes muligheder for at overtage Libyen og destabilisere Tunesien vokse og dermed også masseflugten over Middelhavet,« skriver Per Stig Møller. Her ses illegale migranter i Libyens hovedstad, Tripoli.Foto: Mahmud Turkia
»På kort sigt har vi ingen interesser i f.eks. Mali og burde derfor ikke have sendt soldater af sted. Men på længere sigt har vi interesse i, at Sahel-regionen ikke bliver overtaget af islamisterne. Sker det, vil islamisternes muligheder for at overtage Libyen og destabilisere Tunesien vokse og dermed også masseflugten over Middelhavet,« skriver Per Stig Møller. Her ses illegale migranter i Libyens hovedstad, Tripoli.Foto: Mahmud Turkia

USA først, »America first«, siger den republikanske præsidentkandidat Donald Trump og fortsætter: »Make America great again«. »Granskeren« Peter Taksøe-Jensens rapport om dansk udenrigs- og forsvarspolitik i fremtiden siger: »Danmark først« og fortsætter med: »Gør Danmark småt igen«.

Selvfølgelig skal vi sætte Danmark først. Udenrigspolitikkens formål er at sikre, at landet kan føre den indenrigspolitik, det selv vil. Udenrigspolitisk anbefaler rapporten, at vi i fremtiden kun engagerer os, hvor der er særlige, danske interesser på spil. Fortolket helt ind til benet betyder det, at vi igen skal være »et puslingland, som hygger sig smug«, men det er faktisk ikke rapportens konklusion. Den fremhæver tværtimod betydningen af Danmarks medlemskab af NATO og EU, som garanter for vores sikkerhed og velfærd. Den fremhæver ydermere betydningen af at fastholde den globale respekt for FN og dets Sikkerhedsråd. Det er nemlig i Danmarks interesse at have et samarbejde, der forpligter de store og stærke til at respektere internationale aftaler. Men det medfører, at Danmark skal være en loyal og aktiv partner inden for disse organisationer; thi hvis ingen er loyale over for deres beslutninger, bliver de jo ligegyldige og går i opløsning.

Hvis vi nu anvender rapportens kriterium til at afgøre, om Danmark skal bidrage til en NATO-, EU- eller Sikkerhedsrådsbesluttet aktion, skal vi først ifølge rapporten overveje, om ikke andre lige så godt kunne stille op. De internationale organisationer risikerer følgelig at ende i en situation, hvor ingen stiller op. Derfor må man i stedet spørge: »Hvis ikke vi stiller op, hvem skal så?« Det betyder, at vi fortsat må føre en aktiv udenrigspolitik. Det peger rapporten egentlig også på, idet den anbefaler, at Danmark fortsat påtager sig rollen som brobygger mellem EU og USA. Men den rolle får vi kun, hvis vi er en loyal og aktiv partner begge steder.

Danmark har således internationale interesser, der trækker os ud i verden. Men hvad vil »interesser« i grunden sige? Der er interesser på kort sigt, og der er interesser på lang sigt. Hvis vi kun tager os af de kortsigtede interesser, risikerer vi at skabe problemer på længere sigt, som til den tid vil have vokset sig endnu større og følgelig mere uhåndterlige. På kort sigt har vi ingen interesser i f.eks. Mali og burde derfor ikke have sendt soldater af sted. Men på længere sigt har vi interesse i, at Sahel-regionen ikke bliver overtaget af islamisterne. Sker det, vil islamisternes muligheder for at overtage Libyen og destabilisere Tunesien vokse og dermed også masseflugten over Middelhavet. Et islamistisk Nordafrika vil føre til netop den konflikt over Middelhavet, som er islamisternes næste mål. Vores interesse på lang sigt kræver derfor handling på det korte sigt.

Danmark har lagt mange militære, humanitære, diplomatiske og politiske kræfter i Mellemøsten. Den kaotiske og blodige situation taget i betragtning synes det at have været spildt møje. Var og er det overhovedet i vores interesse at være aktive dér? Vi engagerede os i sin tid for at imødegå den udvikling, som desværre er kommet for fuld udblæsning. På kort sigt er det skønne, spildte kræfter. Men på længere sigt kan indsatsen vise sig berettiget. Hvis området ender med flere islamistiske og Iran-dominerede stater, vil Israel igen komme i skudlinjen. Som i 1970erne vil det få stor og negativ betydning for Europa. Det er derfor fortsat i Europas og dermed også i Danmarks interesse både at bidrage til at sikre Israels eksistens gennem en tostats-løsning og at støtte de moderate og moderne kræfter i den muslimske verden. Kun hvis de i sidste ende får afgørende indflydelse i området, kan kommende konflikter med os undgås.

Hvis vi siger, at Afrika må klare sig selv, gør millioner af afrikanere det ved at forsøge at klare sig i Europa. På kort sigt kan vi nok være ligeglade med udviklingen i de afrikanske lande, men ikke på længere sigt. Vi har en interesse i, at de får udviklet deres økonomier og demokratier, hvortil vi kan medvirke ved at fremme samhandelen og, som rapporten også fremhæver, den erhvervsmæssige udvikling i Afrika. Afrika ligger lige syd for Europa. Derfor har både Afrika og Europa en både kort og langsigtet interesse i et økonomisk og politisk samarbejde. Det var i øvrigt i kraft af det politiske samarbejde med flere afrikanske lande, at Europa i 2009 under Dublin II-konferencen fik forpurret det arabiske forslag om at forbyde kritik af religioner. Vil vi beskytte og internationalt styrke vore værdier kræver det i dag et internationalt samarbejde.

Og endelig Europa. På kort sigt har vi interesse i at få ændret nogle spilleregler, såsom at forhindre at denne økonomiske union ikke ender som en social union. Men de forskellige, interne uenigheder om konkrete, politiske spørgsmål, må ikke gøre os blinde for Danmarks langsigtede interesse i at fastholde og udvikle et forpligtende, europæisk samarbejde. Går EU i opløsning, eller ender det med en kreds af kernelande, som Danmark ud fra kortsigtede interesser vælger at stå uden for, vil det alvorligt skade Danmarks langsigtede interesser, som bedst varetages i et stærkt og gensidigt forpligtende EU. Vil vi tilbage til et Europa, hvor enhver var sig selv nærmest, og alle skubbede problemerne rundt mellem hinanden? Vil vi tilbage til et Europa, som et revanchistisk Rusland kan true, og hvor de baltiske lande måske får besøg af »små, grønne mænd«? Men hvad kommer balternes skæbne dog os ved? Svaret er, at det på længere sigt vil betyde, at Østersøen atter bliver et latent konfliktområde, og dét er ikke i vores interesse!

Selv om Taksøe-Jensens opgave var at formulere en udenrigs- og forsvarspolitik på det nuværende, økonomiske grundlag, er konklusionen på hans udmærkede arbejde faktisk, at begge dele skal styrkes.

Man kan nok skære på kort sigt, men det kommer til at koste på lang sigt!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.