Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Ingen refleksion om uddannelse

Thomas Rømer
Thomas Rømer

I tænketanken DEAs rapport om ungdomsuddannelser foreslår man at samle erhvervsuddannelser og gymnasier i én samlet struktur.

Problemet er, at dette skridt foretages helt uden refleksion over, hvad håndværksuddannelser og gymnasier er. Det vil sige uden at tænke over disse uddannelsers både adskilte og indre specificitet. Der står altså intet om de dannelsestraditioner, der ligger til grund for de nuværende uddannelsers historie og pligt.

I stedet foreslås et dannelsesbegreb »på tværs af ungdomsuddannelser«. Vi skal blot kaste »hele halløjet op i luften«, som professor Niels Egelund udtrykte det i al sin himmelråbende banalitet, da DEAs kommission blev nedsat.

Dette »tværgående dannelsesbegreb« har ingen dannelsesreferencer, simpelthen ingen. Kig i litteraturlisten, der er ingen. Det er frit opfundet tankespind, som ingen betydning har, men som skal dække over en ødelæggelse af det, som er værdifuldt i sig selv. Og det kalder man endda for en »vision«!

Og der er skam tale om en »ødelæggelse«, for den »tværgående dannelse« skal underlægge sig »fremtidens arbejdsmarked«, der også fremstår som et rent postulat, og som reducerer alt til »et konkurrencedygtigt erhvervsliv« som det hedder igen og igen.

Men hvorfor i alverden skal gymnasiet underlægge sig »arbejdsmarkedet«? Gymnasiet skal da gøre det modsatte, det vil sige underlægge sig den frie oplysning. Det gælder om at få unge gymnasiaster til at lade være med at tale om »arbejdsmarkedet«.

Og hvorfor skal »erhvervsuddannelserne« underlægge sig arbejdsmarkedet? De skal da underlægge sig »arbejdet« og dets tradition, praksis og ånd, og det er jo ikke det samme som et »arbejdsmarked«.

På erhvervsuddannelser skal man ikke først og fremmest undervises i at »købe og sælge arbejde«, som man jo gør på et arbejdsmarked, men derimod i at »producere ting, der er nyttige, pæne, vilde, provokerende eller sjove«, og som gerne må blive stående, når de har været brugt, så de ikke altid bliver for-brugt. Erhvervsuddannelser er knyttet til et virke blandt verdens ting.

Derpå står der sødt og forførende i rapporten, at man vil »udvikle unge til aktive samfundsborgere, der kan agere i en global verden og i et demokratisk samfund«, men den formulering står helt alene og reduceres både før og efter formuleringen til ren arbejdsmarkedsideologi.

Hvis man mente noget med »demokrati« og »samfundsborger« og med en »global verden«, så var hele rapporten sprunget i luften, for så var man nok nødt til at læse nogle bøger om disse begreber. I stedet refereres stort set kun til rapporter fra Dansk Industri og forskellige ministerier. Det har da ikke noget med en »tænketank« at gøre.

Man må håbe, at dette dokument, som har rødder i Ny Nordisk Skoles opgør med pædagogik og filosofi, hurtigst muligt kvalificeres af en effektiv dannelsesrefleksion.

Den beskrevne og grundlæggende dårligdom sætter sig naturligvis i alle detaljerne, og i alt det DER IKKE STÅR i denne skrækkelige rapport.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.