Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Industri-revolution kan sikre velfærden

Den fjerde industrielle revolution har potentiale til at stoppe tabet af de 200.000 industrijobs, som har fundet sted siden 2008 i Danmark, hvis vi griber dette rigtigt an. Regeringen og erhvervslivet, forskningsinstitutioner og ingeniørhøjskoler må gå forrest.

Flemming Besenbacher.
Flemming Besenbacher.

World Economic Forum årsmøderne i Davos kræver grundige forberedelser, da der med flere end 300 sessioner på fire dage mere er tale om et fravalg end et tilvalg. Hvor jeg sidste år brugte det meste af min tid i Davos på at fortælle om Carlsbergs kommende fiberflaske, var fokus i år på den fjerde industrielle revolution.

Udtrykket »industrielle revolution« kunne skabe erindringer om at sidde i et klasseværelse og lytte til sin historielærer, men intet er mere forkert. Som det blev klart på årets møde i Davos, befinder vi os netop nu midt i et socialt, økonomisk og teknologisk paradigmeskift. Et kapløb som radikalt vil ændre samfundet og måden at drive virksomheder på i fremtiden.

Den fjerde industrielle revolution stammer fra konceptet om cyber-fysiske systemer (CPS). Som professor i nanoscience har jeg fulgt udviklingen inden for nanoscience, IT, genomics og kunstig intelligens og observeret, hvordan de videnskabelige gennembrud i stigende grad har flyttet sig fra forskningslaboratorier ud i samfundet og industrien. En af de mange muligheder, som udviklingen har medført, er, at produktionen i stigende grad kan styres af netforbundne kommunikations- og styringskomponenter med digitale identiteter, og det er grundlaget for denne revolution.

Med dampmaskinernes indtog i slutningen af 1800-tallet begyndte den første industrielle revolution. Den anden er knyttet til Watts elektricitet og masseproduktionen i slutningen af 1900-tallet. Den tredje industrielle revolution begyndte i 1950’erne og er kendetegnet ved udviklingen af halvleder og digitale systemer, tænk på den indflydelse som computere, mobiltelefoner, tablets m.m. har haft på samfundet. Det, der adskiller denne fjerde industrielle revolution fra de tidligere revolutioner, er hastigheden med hvilken udviklingen inden for denne sker.

Den fjerde revolution er allerede ved at omdanne livet for mennesker lige fra København over Beijing til Mexico og kan potentielt hjælpe med at øge den globale handel og løfte folk ud af fattigdom, fordi de regioner og lande, der forstår at gribe den ved at specialisere sig, vil få uanede muligheder for jobskabelse og vækst, men det vil ikke ske uden udfordringer. Den bedste måde at forberede sig til disse udfordringer er ved at investere i uddannelse, innovation, indføre de nødvendige reformer og nedbryde de siloer, der hæmmer udviklingen, og konstant være forandringsparat.

Den største udfordring er naturligvis generel modvilje fra personale, uvilje fra ledelser til at omfavne ny teknologi, manglende investeringer i nye produktionsprocesser og besparelser på de uddannelser, der har potentialet til at levere de nye produktionsmedarbejdere. Det, der bliver afgørende er, people, people, people. Mangel på færdigheder, der ellers kunne fremskynde den fjerde industrielle revolution, er naturligvis den potentielt største hindring. Den teknologiske udvikling er i dag ikke lineær, men eksponentiel, og de lande og regioner, der kan uddanne mennesker med de rette kernekompetencer, er omstillingsparat og kan omsætte denne udvikling til produkter, som når ud til forbrugere og virksomheder, bliver fremtidens vindere.

Vi skal have større fokus på IT-sikkerheden, for hvor vi tidligere arbejdede med lukkede produktionsanlæg, må vi fremadrettet ofte bruge open source teknologi. IT-udfald, der forårsager dyre produktionsudfald, skal begrænses før en administrerende direktør tør begive sig ud på denne rejse. Pålidelighed og stabilitet er nødvendigt på grund af maskine-til-maskine kommunikationen (M2M).

Den fjerde industrielle revolution har potentiale til at stoppe tabet af de 200.000 industrijobs, som har fundet sted siden 2008 i Danmark, hvis vi griber dette rigtigt an. Hvis vi omfavner den fjerde industrielle revolution, bliver det igen interessant at investere i Danmark.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens vækstplan, som han løftede sløret for i Davos, er derfor godt tænkt. Vi må i højere grad tænke på, hvad Danmark skal leve af i det 21. århundrede, og hvordan dansk erhvervsliv i en stigende globaliseret verden kan tjene penge. Erhvervs- og vækstministerens plan er at trække produktion tilbage til Danmark blandt andet ved at udnytte robotter, automatiseringer og digitalisering helt i tråd med de mekanismer, der bærer den fjerde industrielle revolution. Jeg er helt enig i den retning, og det vil jeg gerne kvittere for.

Men det er helt afgørende, at vi i Danmark kan følge med på kompetencesiden. Omstillingen til de nye udfordringer kræver dels en massiv opkvalificering af arbejdsstyrken, og dels at vi fremadrettet satser på uddannelse, R&D (Research and Development) og innovation. Men det er nødvendigt at se på dimensioneringen af uddannelser, og vi bør uddanne flere ingeniører og personer med stærke naturvidenskabelige kompetencer. Vi skal uddanne der, hvor virksomhederne i fremtiden har et behov. Det samme gælder investeringer i forskning og udvikling. Det gælder om at komme i gang, for udviklingen går hurtigt.

Kompleksiteten i produktionen vil vokse enormt, og produktionsprocesser, der hidtil har været begrænset til en fabrik, vil helt ophøre med at eksistere, og i stedet blive løftet til flere fabrikker eller endda til andre geografiske regioner til gavn for kunderne, der kan få skræddersyet deres produkter måske med hjælp fra 3D Printing efter behov. Det kræver industrimedarbejdere, der kan bestride og udnytte de nye produktionsteknologier, automatiseringen og digitaliseringen. Og det kræver viden og teknologi, der kan følge med og præge udviklingen.

Regeringen og erhvervslivet, forskningsinstitutioner og ingeniørhøjskoler må gå forrest. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har udlagt en vision for, hvor Danmark har mulighederne for at blive en af vinderne, men vi kan også blive tabere i det internationale kapløb, hvis ikke et bredt flertal i Folketinget bliver enige om at udnytte de muligheder, der er. Det vil være det bedste, samt et stærkt signal til de øvrige aktører, og måske også den eneste måde at sikre den danske velfærdsmodel på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.