Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

IMF snubler i ulighedsdebatten

CEPOS. Portræt. Mads Lundby Hansen. Cand. Polit. Vicedirektør. Cheføkonom.
CEPOS. Portræt. Mads Lundby Hansen. Cand. Polit. Vicedirektør. Cheføkonom.

Den Internationale Valutafond (IMF) har offentliggjort en analyse, der konkluderer, at øget omfordeling og mindre ulighed gavner den økonomiske vækst. Undersøgelsen benytter en samling data fra over 150 lande fra 1960 og frem.

Undersøgelsen er i den danske debat blevet brugt til at problematisere stigning i uligheden i Danmark ud fra et argument om, at den stigende ulighed kan skade den danske vækst. Der er al mulig grund til at holde sig fra denne konklusion.

For det første har professor Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet, redegjort for en række metodiske problemer ved IMF-undersøgelsen, som gør, at resultaterne i sig selv er tvivlsomme. Bjørnskov kritiserer i den forbindelse IMF: »Har en af verdens mest indflydelsesrige organisationer valgt politisk side, er det mere end bekymrende. At den lader sine ansatte lave ideologisk sjusk, er ikke mindre kritisabelt« (Børsen 13. marts). For det andet gælder resultaterne (om at øget omfordeling øger væksten) ifølge IMF ikke for lande med »ekstrem omfordeling«.

DET DREJER SIG om Frankrig, Holland, Tyskland, England og Australien (Danmark bliver ikke eksplicit nævnt i artiklen, men har en mere ligelig indkomstfordeling end disse lande). IMF finder, at når man kommer over et vist niveau for omfordeling er yderligere omfordeling negativ for væksten. Dette bør i sig selv betyde, at man ikke overfører undersøgelsens overordnede resultat til danske forhold.

For det tredje har reformer, som reducerer incitamentet til beskæftigelse, en negativ effekt på velstanden. Sådanne reformer har en tendens til at reducere uligheden. Det er således veldokumenteret, at en forhøjelse af marginalskatten på arbejde (som reducerer gevinsten ved at øge arbejdstiden) reducerer arbejdsindsatsen og dermed velstanden, men øger ligheden. Ligeledes er det veldokumenteret, at højere kompensationsgrad (f.eks. via højere dagpenge og kontanthjælp) reducerer beskæftigelsen og velstanden (men uligheden falder). Det er således svært i lande som Danmark at angive konkrete policy-forslag, der strukturelt øger velstanden, og som samtidig reducerer uligheden.

THORNING-REGERINGEN har haft en meget afbalanceret tilgang til ulighed. Da det sidste sommer kom frem, at regeringens mange reformer øgede uligheden målt ved gini-koefficienten var kommentaren fra Thorning »Så er det også rigtigt, at vi har gennemført nogle reformer som betyder, at man får mere ud af at gå på arbejde. Og det betyder også rent teknisk, at gini-koefficienten ændrer sig lidt.«

Det er lige præcis den tilgang, man bør have til ulighed og reformer i Danmark. Under VK-regeringen var ulighedsdagsordenen (i modsætning til under Thorning) en hæmsko for reformer. Udfordringen i Danmark er svage vækstudsigter og for mange personer uden beskæftigelse. Hvis vækstpotentialet og beskæftigelsen skal løftes herhjemme, er der brug for en lang række reformer af skattesystem og overførselsindkomster. »Og det betyder også rent teknisk, at gini-koefficienten ændrer sig lidt.« Det bør ikke være et problem for politikerne, da vi ifølge OECD er blandt de OECD-lande med lavest ulighed. Det er meget vigtigt, at Thorning-regeringens tilgang til ulighed bliver den dominerende de kommende år. Også hvis der kommer en borgerlig-liberal regering.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.