Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ANALYSE

I værdikampen anno 2017 mødes vi ikke på midten

Thomas Larsen byline
Thomas Larsen byline

Der er udsigt til en mere intens kamp om de værdier, der skal gælde i Danmark, og fronterne vil blive trukket skarpere op overfor især muslimer, der kræver særregler og udfordrer danske spilleregler.

Da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forleden sagde til Berlingske, at antallet af asylansøgere er faldet så markant, at der ikke er brug for nye asylstramninger, åndede hendes værste kritikere op. Men tror de, at udlændingedebatten bliver mindre intens, tager de fejl.

I interviewet gjorde ministeren det som bekendt klart, at der skal være mere fokus på at få flere udlændinge til at bidrage og til at »tage danske værdier til sig i den tid, de skal være her«. Hun sagde også, at regeringen vil arbejde for »at få sendt de mennesker ud, som ikke har ret til at være her.«

I tæt samspil med især beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil hun forsøge at flytte flere væk fra overførselsindkomster og ind på arbejdsmarkedet, mens de udlændinge, som med Støjbergs ord ikke har ret til at være i landet, skal ud - når det i praksis kan lade sig gøre.

En overset, men afgørende detalje i interviewet handlede om den præmis, som Inger Støjberg opstiller for fremtidens integration. I ministerens mund lød præmissen således: »Integration handler for mig ikke om, at vi alle bøjer os lidt mod hinanden og mødes på midten.«

Nogle vil hævde, at vi herhjemme for længst har passeret det punkt, hvor vi mødes i samdrægtighed på midten, og de vil mene, at udlændingedebatten næppe kan blive mere konfrontatorisk. Også her risikerer de at tage fejl.

Præcis som det tog lang tid, før det blev accepteret af de fleste partier, at antallet af udlændinge betyder noget for samfundets sammenhængskraft og mulighed for at sikre en holdbar integration, er det i stigende grad ved at blive klart, at politikere – især fra borgerlige partier og Socialdemokratiet – lægger mere vægt på at fastholde danske værdier og normer.

Det skyldes ikke kun, at mange vælgere efterspørger det, men også fordi kravene om særordninger fra især muslimske gruppers side har nået en smertegrænse for flere politikere.

Alene i denne uge har der på vidt forskellige felter været markante værdimæssige sammenstød.

I den yderste ende af skalaen har talsmanden fra Grimhøjmoskeen i Aarhus, Oussama El Saadi, nok engang chokeret. Det skete, da han i BT erklærede moskeen for »neutral« i forhold til Islamisk Stats drab på civile og jihadisters sexforbrydelser mod kvinder. Han mente ikke, at han kendte deres bevæggrunde godt nok.

»Jeg ved ikke, hvilken fatwa de har. Så hvis jeg siger, at det er forkert, så laver jeg måske en fejl,« lød det fra talsmanden.

Det fik bl.a. den konservative politiker Naser Khader til at fastslå, at dialog med de fundamentalistisk tænkende salafister i moskeen er omsonst, mens Inger Støjberg kaldte talsmanden for en skændsel.

»Hvis man er nødt til at kigge i en religiøs tekst for at se, om det er i orden at kidnappe, dræbe og voldtage uskyldige, så har han slet ikke forstået, hvad det er for et samfund, han lever i,« sagde Inger Støjberg og fortsatte: »Vi lever i år 2017 og det gør han også, men han agerer som om, at han levede for 2000 år siden.«

Moskeen har i forvejen et blakket ry, eftersom terrormistænkte muslimer har haft deres gang her, og fordi påfaldende mange af de såkaldte »syrienkrigere« er blevet skolet i moskeen. Da TV-2 viste serien »Moskeerne bag sløret« udløste holdningerne, som trives i moskeen, ramaskrig i offentligheden.

I et andet tilfælde fra ugens løb var det en anden kending fra udlændingedebattens frontlinjer, der kom i centrum – nemlig Enhedslistens tidligere folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid. Hun arbejder i dag som brobygger for Fyns Politi, hvor hun bl.a. skal være med til at styrke relationerne mellem politi og nydanskere. I sit arbejde nægter hun af religiøse årsager at give hånd til mænd.

Under et samråd på Christiansborg – indkaldt af Dansk Folkeparti – gjorde den konservative justitsminister, Søren Pape, det klart, at det skal hun.

»Hvis man er ansat i politiet, skal man give hånd. Hvis man bliver givet hånden, så giver man hånd,« sagde han til TV 2/FYN. Dog mente han ikke, at der skal være konsekvenser for Fyns Politi eller Abdol-Hamid, da der ikke er indgivet formelle klager.

Tredje eksempel kommer fra Aarhus, hvor et stort flertal i byrådet netop har besluttet at afskaffe den kønsopdelte svømning, der især har været populær i Gellerupbadet. Efter vedtagelsen udtalte Venstres ordfører, Gert Bjerregaard, at en gruppe mennesker havde forsøgt at tilsidesætte danske værdier, men at disse værdier var blevet sikret med den nye afgørelse.

At disse opgør dukker op, er ikke nyt. Mange vil huske tidligere konfrontationer om f.eks. indførsel af badeforhæng i svømmehallerne, fortsat servering af frikadeller i daginstitutioner, ændringer af juletraditioner på skoler, mulighederne for bøn i arbejdstiden eller muslimske kvinders brug af tørklæder og burkaer.

Et godt gæt er, at de opgør vil blive intensiveret, og at borgerlige politikere fremover vil være mere kritiske overfor særordninger og i stigende grad være parat til at rulle dem tilbage.

Hvor nogle af disse særordninger tidligere gik igennem i integrationens navn, synes flere i dag at ville gå længere for at fastholde danske samfundsværdier og spilleregler. Hvor imamer før blev set som brobyggere, er der kommet en erkendelse af, at nogle tværtimod modvirker integrationen og skaber konflikt.

Kritikere vil sige, at der er tale om fornyet »muslim-bashing«, og at forholdene bliver sværere for det muslimske mindretal. Det vil næppe gøre indtryk på de politikere og vælgere, som er frustrerede over følgerne af årtiers indvandring. De vil være enige med Inger Støjberg, når hun siger, at integration ikke er ensbetydende med, at alle bøjer sig mod hinanden og mødes på midten.

At det ikke kun er i Danmark, at udviklingen forløber sådan, kan ses af, at Østrig i denne uge besluttede, at det ikke længere skal være tilladt at bære niqab eller burka på offentlige steder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.