Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hylekoret om ulighed

Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline
Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline

Afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik (også tilknyttet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet), er på vej med en bog om ulighed. Som optakt bragte Politikens debatsektion et stort helsides interview på forsiden 7. maj.

Niels Ploug giver i interviewet udtryk for, at et »råbekor smadrer debatten om ulighed«. Og larmen herfra betyder, at vi »helt overser de egentlige ulighedsproblemer«. Selvom Niels Ploug også har gode pointer i debatten, mener jeg, at han selv bidrager til at gøre ulighedsdebatten mere skinger.

I Politiken siger han, at »kontanthjælpsloftet har bidraget til, at der er flere, der kommer til at opleve en opvækst i fattigdom. Her har vi et problem«. Jeg undrer mig over, at Niels Ploug anvender ordet »fattigdom«. Fattigdom er et meget værdiladet og debatskabende ord. Når Niels Ploug bruger det, er han desværre med til »at piske en debat op«, og han gør det med en enorm autoritet via sin titel som direktør i Danmarks Statistik. Et kontanthjælpspar med et barn får månedligt udbetalt 22.300 kr. (efter skat) i kontanthjælp, boligstøtte, børnecheck mv. Det er ikke fattigdom, men en relativ lav indkomst, som man kan leve for. Beløbet ligger 3.000 kr. over det, Rockwool Fonden betegner som et minimumsbudget for en familie.

Hvis Niels Ploug ville dæmpe debatten, kunne han undlade at bruge ordet fattigdom og f.eks. tale om en relativ lav indkomst. Tilsvarende bruger Niels Ploug i interviewet det marxistiske ord »underklassen«. Det er også med til at piske debatten op.

I sit virke i Danmarks Statistik kan Niels Ploug også dæmpe hylekoret. På Arbejdernes Kampdag 1. maj kunne man på Danmarks Statistiks hjemmeside læse, at »knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom«.

De »fattige unge i arbejde« – som Danmarks Statistik kalder dem – er bl.a. unge, der tager et sabbatår med et halvtidsjob, inden de skal starte på universitetet. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er man i risiko for fattigdom, hvis man som enlig uden børn får udbetalt mindre end 10.500 kr. efter skat – i mine øjne et betragteligt beløb, som man sagtens kan leve for som ung. Og i gruppen indgår elever og lærlinge, som kan se frem til pæne lønninger, når de er færdiguddannede. Det er helt forkert at betragte lærlinge som »working poor«. Lærlingelønnen er ca. dobbelt så høj som i Tyskland, Østrig og Schweiz. Igen undrer jeg mig over, at Danmarks Statistik og Niels Ploug skriver »fattigdom«. Når AE-rådet (der er fødekilde til mange historier om ulighed og fattigdom) i pressen offentliggør analyser, der viser, at antallet af såkaldte »ét-års-fattige« udgør ca. 170.000 personer, er det også med til at piske en unødvendig debat op. I analysen problematiseres det, at en enlig uden børn har en indkomst efter skat på 109.000 kr. et enkelt år, selvom over 50 pct. er ude af gruppen efter et år, og 80 pct. er ude efter tre år.

Min hovedpointe er, at Niels Ploug kan være med til at lægge en dæmper på debatten i sit virke som samfundsdebattør, direktør i Danmarks Statistik og som sagkyndig i AE-rådet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.