Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Day & Dalsbæk

Hvornår er sagen bøf?

»Ligesom vi ikke kan bære kurven, magter vi heller ikke at bære hele verdens klimaforandringer på vores skuldre.«

Bente Dalsbæk
Bente Dalsbæk

Sagen er ikke bøf, når det kommer til, om bøf er sagen, kan man forstå i disse dage, hvor Etisk Råd har foreslået bøfafgifter som et middel til at skabe mere klimaetiske forbrugere. Det har især hidkaldt flere modsvar, der i deres essens retter sig mod, at afgifter af klimaetiske grunde på det, vi indtager, er en indskrænkelse af individets frihed og »elitens tyranniske kontrol af folket«, som chefredaktør Tom Jensen skriver det her i avisen. Også på Facebook har reaktionerne i mit feed ikke ladet vente på sig. Afgifter har det med at få danskerne til tasterne, især hvis det handler om, hvad vi putter i munden, lungerne eller leveren.

Bøfdebatten var kun lige på nippet til at bryde løs, da jeg forleden var til et arrangement i Thiemers Magasin, der stort set hver søndag inviterer forfattere ind for at fortælle om deres nye bøger. Denne gang var det forfatteren Charlotte Weitze, som fortalte om og læste op fra sin nye »klimaroman«, »Jagten på den afskyelige«.

Den foregår i en fremtid, hvor de klimaforandringer, vi alle taler om lige nu, er slået igennem – og som Etisk Råds bøfafgift er et forsøg på at undgå. I fremtidsuniverset er klimaet alt for varmt, og de genetiske mutationer i befolkningen er ikke til at overse – nogle har luffer, andre er høje og lådne som afskyelige snemænd.

I bogen har hovedpersonens kæreste en stor mission – at føre CO2-regnskab for alt, hvad parret foretager sig, og det sætter sine spor hos dem hver især og i relationen til andre. Det er en stressende affære at være CO2-neutral, hvis man sådan kører tankegangen helt ud, og det gøres der i bogen. Så meget, at det er temmelig besværligt for hovedpersonerne at være gæst hos andre mennesker, ja det er temmelig besværligt at være menneske i det hele taget. For man kan nemt ende med at blive ekskluderet af sin egen ekstreme adfærd.

Vi tager forudsigelserne om klimaforandring-erne meget alvorligt, og handles, dét skal der, men hvordan? De fleste almindelige forbrugere kender nok til den efterhånden nagende skyldfølelse, der på en eller anden måde er limet til den indkøbskurv, der trods de efterhånden allestedsnærværende hjul (fordi kurvene nu skal være så store, at vi kan købe mere, end vi kan slæbe) alligevel føles tung at trække rundt i supermarkedet. Valgene er mange, og vi ved det. Men vi ved også, at pengepungen eller slet og ret lyst ikke altid får os til at handle som Bonus Pater Klimaetisk Forbruger.

Ligesom vi ikke kan bære kurven, magter vi heller ikke at bære hele verdens klimaforandringer på vores skuldre. Vi kan have svært ved at se, hvad Lille Mig egentlig kan få bremset af temperaturstigninger på den lange bane, selv om de fleste af os faktisk har magtet at skifte ikke så få varer ud i indkøbskurven, som ikke er comme il faut længere af enten klima-, miljø- eller dyrevelfærdsgrunde.

Se bare hvor langt vi er kommet på æggefronten, trods alt. Mens vi fylder indkøbskurvene, skæver vi også til, hvad naboen putter i sin, og det er her, at min anke og tanke er ihukommende Charlotte Weitzes »klimaekstremist«: Hvad gør klimaskylden ved os og vores relationer? Polariserer den endnu mere? Og kan vi blive så klima-etiske, at det går ud over livskvaliteten, selv om Jordens undergang jo nærmest er den ultimative livsforringelse? For så er sagen jo heller ikke bøf.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.