Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Hvorfor voldtager mænd?

»Kvinder vil jo godt, selv om de først protesterer. Sådan er logikken i en mandekultur med et forskruet kvindesyn.«

Christian Roar Pedersen
Christian Roar Pedersen

Mænd voldtager. Ikke alle mænd, men mænd. Det må vi gøre noget ved. Vi mænd. For den, der tier, samtykker. Vi skal gøre op med vores mandekultur, og her har vi alle et ansvar.

Hvert år blive 4.200 kvinder tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex i Danmark. Det svarer til indbyggerne i de to nordjyske byer, hvor jeg er præst. Det er jo helt vanvittigt! Det ville vi aldrig acceptere: At indbyggerne i to landsbyer blev voldtaget eller forsøgt voldtaget hvert år. Men det gør vi. År ud og år ind.

Jeg får kvalme af de mange sager, som har været fremme i foråret. Mænd, som på skift har sex med fulde teenagepiger, dommere der lægger vægt på, om kvinden har danset tæt med sin overfaldsmand, gymnasieelever, som deler sexvideoer af deres kammerater.

Det er en kultur, vi skal gøre op med. Hvis man ser ældre James Bond-film kan man opleve, at Bond kysser den kvindelige hovedrolleindehaver. Først vil hun ikke. Hun gør modstand. Men til sidst giver hun efter og udbryder: »Åh, James!« Kvinder vil jo godt, selv om de først protesterer. Sådan er logikken i en mandekultur med et forskruet kvindesyn.

Vi mænd kan have svært ved at se skoven for bare træer, men feministerne har en pointe, når de angriber italesættelsen af kvindekønnet. Victim blaming og hverdagssexisme er en realitet. Med dem søger vi mænd at fraskrive os ansvar (hun ville jo gerne og lagde selv op til det). Men det er aldrig offerets skyld. Let påklædning, alkohol eller flirtende adfærd gør ikke, at vi må voldtage en kvinde.

Kulturen skal ændres, og vi mænd har en række emner, vi må tale med hinanden om.

Hvornår har du været i tvivl? Dette simple spørgsmål kan være grænseoverskridende at svare på, men vi bliver nødt til det. Ikke for at pege fingere, men for at blive klogere. I parringsdansen er der jo tale om et spil. Også et magtspil. Det forventes af os mænd, at vi tager initiativ, at vi presser på. Men er det nu også hele sandheden, og presser vi indimellem for hårdt på, så andres grænser overskrides?

Og så skal vi mænd sætte ord på de seksuelle frustrationer. Der hvor vi tror, at nu er den hjemme, og så bliver vi alligevel afvist. Denne frustrerende følelse kan nok kun mænd sætte sig ind i. Derfor skal vi sætte ord på den, så frustrationerne ikke sætter sig som et had til hele kvindekønnet.

Vi skal i det hele taget blive bedre til at acceptere et nej. Vi har ikke krav på noget, og sex er ikke en ret, men et privilegium.

Det er grænseoverskridende for os mænd erkende, at vi har et ansvar for en kultur, der voldtager så mange kvinder. Men vi bliver nødt til indse det og bryde tabuet. Vi må spørge: Hvorfor voldtager vi mænd?

I gamle dage var det alment acceptabelt, at man efter en fest lige listede hjem i bilen. Spritkørsel er ikke længere ok. En kultur kan ændres.

Vi skylder ofrene at sige: Det er aldrig din skyld. Aldrig. Det er os mænd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.