Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvorfor kan drenge ikke blive vaccineret gratis mod livsfarlig virus?

Jesper Bossel Holst Christensen.
Jesper Bossel Holst Christensen.

Er HPV-vaccination af drenge i Danmark et tabu? Hvorfor er der ikke fokus på det?

Dette aspekt, dvs. lige adgang til sundhed, er fraværende i HPV-debatten. Det burde være et hot topic.

Danmark er langt bagud i forhold til andre lande, når det handler om forebyggelse af HPV infektion for mænd, hvorimod England, USA, Schweiz og Canada tilbyder et målrettet vaccinationsprogram.

Diskussionen har primært gået på mulige bivirkninger efter HPV-vaccination, mens konsekvenserne af manglende vaccination af drenge og mænd er blevet overset. Det begynder vi nu af se følgerne af.

Smitte med HPV medfører kønsvorter, kræft i livmoderhalsen, vagina, kønslæberne, endetarmen, mund- og hals-regionen, dvs lige præcis de steder, man har sex.

I Danmark er vi kendt for vores universelle velfærdsmodel med lige adgang til sundhedsydelser. Det er bare som om, vi har glemt, at investering i forebyggelse bedre betaler sig end behandling af sygdom.

Kun kvinder tilbydes at blive beskyttet for den livsfarlige virus, hvorfor? Det er diskrimination af mænd på sundhedsforebyggelsesområdet, og sundhedspolitikerne ved det godt, men sker der noget?

Der er afsat fem mio. kr. af Satspuljemidlerne til oplysning om HPV. Pengene skal også bruges til at undersøge vaccinationstilbud, men kun målrettet mænd, der har sex med mænd, også kaldet MSM mænd.

Således erkender man behovet politisk, men udbreder ikke fakta. Hvorfor skal vi i Danmark sidde på hænderne i stedet for at gøre noget?

Mediernes ensidige dækning af vaccine-pigernes og deres udokumenterede bivirkninger har medført, at tilslutningen til HPV-vaccination er faldet markant. For årgang 2003 er kun 16 procent vaccineret. Når færre piger får vaccinen, har flokimmunitet lange udsigter, og det forventes, at antallet af HPV-kræftformer stiger i fremtiden. Den oprindelige plan i Danmark var, at når piger vaccineres, beskyttede det indirekte heteroseksuelle drenge. Den plan ligger aktuelt i ruiner. Og hvorfor glemmes MSM-mænd? MSM-mænd er i særlig høj risiko af flere årsager.

MSM-mænd har en seksuel praksis, der udsætter dem for høj smitterisiko, især pga. oral og analsex. Risikoen for HPV-smitte stiger med antallet af sexpartnere, og MSM-mænd har generelt flere sexpartnere end andre. Ydermere er homoseksuelle i særlig høj risiko, da de ikke er omfattet af den indirekte beskyttelse, der ligger i, at kvinder vaccineres.

Vi håber, at der politisk kan og vil skabes vilje og økonomi til at ændre den nuværende HPV-forebyggelsesindsats. Det er uforståeligt, at unge drenge, uanset seksualitet, ikke vaccineres og beskyttes mod smitsom kønssygdom på lige vilkår med piger.

Jesper Bossel Holst Christensen er stud.med., Charlotte Floridon er formand for DFKO, speciallæge og ph.d.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.