Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Hvorfor har Danmark ingen nationaldag?

I dag onsdag kunne man igen se, hvordan nordmændene festligt fejrede deres nationaldag 17. maj.

De fleste andre lande i Europa – og i verden – har også en fast nationaldag. Det har vi bare ikke i Danmark. Vi har befrielsesdagen 5. maj, Grundlovsdag 5. juni og Valdemarsdag 15. juni. Men der er ingen af disse, der har status af officiel nationaldag.

Hvordan kan det nu være? Det er der nogle gode historiske forklaringer på.

Mange af de andre lande har på et eller andet tidspunkt været underlagt et andet land. I alle disse lande er det naturligt, at nationaldagen er den dato, hvor man frigjorde sig fra det fremmede overherredømme. Det gælder f.eks. alle de øvrige nordiske lande:

Sverige (som frigjorde sig fra Danmark i 1523), Finland (som frigjorde sig fra Rusland i 1917), Island (som trådte ud af kongefællesskabet med Danmark i 1944) og Norge (som forlod unionen med Danmark og fik Eidsvollforfatningen i forsøget på at skabe en egen selvstændig stat i 1814). Men det gælder også de baltiske lande (frigørelsen fra Rusland) og lande som Albanien og Grækenland (løsrivelsen fra Osmannerriget). Og en række andre lande, ikke mindst tidligere kolonier.

Eftersom Danmark aldrig har været underlagt andre lande i en længere periode, siden landet opstod for mere end 1.000 år siden, har vi ikke haft anledning til at gøre befrielsen fra et fremmed overherredømme til vores nationaldag.

Et land som det stærkt katolske Irland har Skt. Patricks Dag som nationaldag. Men den model passer heller ikke til et protestantisk land som Danmark. Ligeledes kan vi ikke fejre republikkens dag som nationaldag, sådan som de gør i Italien (republikkens officielle indførelse i 1946). Og vi har heller ikke en revolutionsdag som den franske Bastilledag.

Med andre ord: Kombinationen af, at vi aldrig har været underlagt andre stater i en længere periode og af, at vi i nyere tid har været et lille protestantisk land med en forholdsvis fredelig politisk, social og økonomisk udvikling uden de store revolutioner eller andre omvæltninger gør, at vi aldrig har fået en særlig officiel nationaldag.

En anden væsentlig årsag er, at Danmark er et af de lande, hvor der gennem sidste del af det 19. og hele det 20. århundrede har været størst »sammenhængskraft«. Det skyldes, at vi gennem mange år var en ekstremt homogen nation med meget få etniske, religiøse, sproglige, kulturelle eller andre mindretal.

Årsagen er igen vores historie. Efter nederlaget i 1864 boede der næsten ingen minoriteter inden for Danmarks grænser længere, fordi vi havde tabt så mange krige. Derfor har vi gennem de seneste ca. 150 år ikke haft behov for en særlig dag om året, hvor vi har kunnet fejre »sammenhængskraften« og nationen.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det vil ændre sig i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.