Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Hvis pigen fra Kundby er terrorist skal vi måske finde et andet ord for terror

Bent Winther Byline billede - Bent Winther
Bent Winther Byline billede - Bent Winther

Vi har efterhånden vænnet os til falske nyheder, men hvad med falske venner og falske fjender? Det er næsten værre. Aldrig har det vrimlet med så mange af dem som nu, og aldrig har det været så diffust og uigennemskueligt, hvem der er på hold med hvem. Polerne forsvinder. Det røde er ikke længere rødt og det blå ikke blåt, øst og vest er erstattet af hjemme bedst. Og kampberedte kvinder, som før kæmpede mod 1.000 års patriarkalsk tyranni, er faret vild i venskaberne et sted mellem feminismens tredje og fjerde generation, han, hun og hen og uendelige kombinationer af bogstaver.

Tag nu for eksempel de knap 20 procent af de franske vælgere, som stemte på marxisten Jean-Luc Melanchon ved første valgrunde af det franske præsidentvalg, Hvem skal de nu være venner med? Hvem er mest rød af Macron og Le Pen? Det kan de bruge mange timer på at diskutere på studentercaféerne i Paris. En hel bevægelse af forvirrede hjemløse vælgere er skudt op med anbefalingen om at stemme blankt – fortabte og med et politisk kompas, der er gået helt i stykker.

Panda-diplomati

Eller hvad med Lars Løkke Rasmussen, som i 2010 mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, på Marienborg og i denne uge var på officielt besøg i Kina. Ifølge reportere på stedet blev de tre dage i Riget i Midten indledt med statsministerordene: »Så er der pandaer.«

Når to nuttede kinesiske bjørne om kort tid finder vej til deres nye arkitekttegnede hjem i Zoologisk Have i København, vil de være et symbol på det ubrydelige venskab mellem Danmark og verdens største kommunistiske diktatur og – ikke at forglemme – symbolet på en blomstrende eksport. Noget for noget. »Rigtige venner kan ej købes for penge.«

Eller hvad med Enhedslistens Pelle Dragsted, som har fortrudt sin betagelse af Venezuelas tidligere så helgenagtige leder, Hugo Chavez, og hans venstrepopulistiske styre. Eller den feministiske, svenske udenrigsminister, som i FN har sat Saudi-Arabien til at styre ligestillingen mellem kønnene i verden? Eller præsident Trump, der den ene dag er venner med Putin og den næste ikke, og den ene dag vil opløse EU og NATO og den næste dag ikke? Eller hvad med socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, som brugte sin 1. maj tale på at fiske gule vælgere og finde på nye metoder til at holde verdens fattigste fra døren?

Som Information skrev på forsiden, må Arbejderbevægelsens kampsang »Internationale« udskiftes med en ny, der passende kunne hedde »Nationale«.

Den globale opløsning af gamle venskaber og etableringen af nye handler om ideologi. Er du global eller lokal? Elite eller folk? Den tredje faktor i amerikansk og europæisk politik – den nationalkonservative – er blevet magtfuld, og med magt følger venner, som gerne vil have del i den. Vennekredsen skiftes ud. Hvem skal vi invitere til parmiddag næste gang?

De Radikale forsøgte for nogle år siden at blande rød og blå og fik sig en ny partifarve, nemlig lilla – partiet i midten mellem to blokke. I dag ser det ud til, at man snarere får farven gul ved at blande rød og blå.

Men hvad med den store og mest skræmmende fjende? Den islamistiske trussel, som spreder frygt og terror i europæiske hovedstæder? Dengang terroren i Europa blev udført af Baader-Meinhof, De røde Brigader, IRA eller forskellige palæstinensiske befrielsesbevægelser, var den til at tage og føle på. Fjenden var der ikke bare i kød og blod, men som en ideologi, en sag.

Men når terrortruslen både kommer fra en hårdkogt kriminel, som har siddet i fængsel det meste af sit liv og skyder to betjente på Champs-Élysées, en uzbeker, som har fået afslag på asyl, en islamistisk kriger, som efterlader sig en computer fuld af børneporno, konvertitter og tilrejsende, psykisk ustabile, radikaliserede unge, der rejser til Syrien, en familiefar i Birmingham og en 15-årig pige fra Kundby, så er fjenden lige så uhåndgribelig som alt andet. Og måske bliver man nødt til at finde et andet ord for deres utilgivelige forbrydelser.

Lederne rammer ved siden af

Hvis enhver, der i en vanvittig blodrus sætter sig for at dræbe uskyldige mennesker, mens de råber »Allahu Akbar«, tilhører den samme fjende og puttes ned i den store skræmmende terrorgryde, så får vi aldrig ram på dem.

Og hvis Europas terrorramte politiske ledere bliver ved med at følge den samme drejebog og haste til gerningsstederne og proklamere, at man er under angreb, men vores frie livsstil må vi ikke opgive, så vil de blive ved med at ramme ved siden af.

At Islamisk Stat og al-Qaeda ikke vil os det godt, og at de uden for enhver diskussion er vores fjender, er til at få øje på, men det, vi kalder terror, er meget mere end det. Et sammensurium af lynradikaliserede unge, psykisk ustabile vaneforbrydere, hævngerrige fanatikere og utilpassede minoriteter, som er tiltrukket af en bizar islamistisk propaganda.

Verden var mere enkel, dengang der var røde og blå, socialister og kapitalister, øst og vest. Dengang vennerne sad i Washington, og man skulle finde fjenderne øst for Jerntæppet, hvis man ellers kunne få øje på dem for missiler og sprænghoveder, der pegede lige imod os. Risikoen for det, der på militærsprog kaldes »friendly fire« – at man kommer til at skyde de forkerte – er enorm i den nye verdensorden. I hvilken retning skal man stille sigtekornet, hvis det da ikke skal rettes med stor præcision mod ens egne skosnuder?

Bent Winther er Berlingskes samfundsredaktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.