Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvis nu Israel ikke fandtes?

Hvad nu hvis Israel kun var forblevet en drøm? Ville Mellemøsten så være mere fredelig, antisemitisme et ukendt fænomen og terrorister opdigtede personer i actionfilm?

»Jeg er født og opvokset i Palæstina/Israel, men har nu levet i Danmark i godt 50 år. På baggrund af den aktuelle turbulente tilstand i Mellemøsten blev jeg optaget af en for mig forbudt og provokerende tanke, nemlig: Hvad hvis Israel ikke fandtes?« skriver Gideon Zlotnik. Billeder er fra en mindehøjtidelighed for faldne israelske soldater i Latrun mellem Jerusalem og Tel Aviv 11. maj – dagen før staten Israels 68-års dag. (Foto: Jack Guez)
»Jeg er født og opvokset i Palæstina/Israel, men har nu levet i Danmark i godt 50 år. På baggrund af den aktuelle turbulente tilstand i Mellemøsten blev jeg optaget af en for mig forbudt og provokerende tanke, nemlig: Hvad hvis Israel ikke fandtes?« skriver Gideon Zlotnik. Billeder er fra en mindehøjtidelighed for faldne israelske soldater i Latrun mellem Jerusalem og Tel Aviv 11. maj – dagen før staten Israels 68-års dag. (Foto: Jack Guez)

Kontrafaktuel eller virtuel historie er en måde at analysere bestemte historiske begivenheder på ved at tegne et fiktivt alternativt historisk forløb. Således har en gruppe forfattere med den britiske historiker Niall Ferguson i spidsen udgivet en antologi, hvor de bl.a. tegner et fantasibillede over Nordamerika som britisk koloni efter 1779, England og Europa under nazi-herredømme efter 1940, Kennedy som præsident efter 1963, 1989 uden Gorbatjov. De kunne også have valgt at skrive om Danmark som vinder af slaget i 1864 eller om Israel, som kun forblev en zionistisk drøm, der aldrig blev opfyldt, om jøderne, som aldrig fik deres hjemland, og om palæstinenserne, som fik deres stat. Med andre ord, en hvad-hvis?-diskurs som en akademisk øvelse eller som i det følgende, et udgangspunkt for en diskussion.

Jeg er født og opvokset i Palæstina/Israel, men har nu levet i Danmark i godt 50 år. På baggrund af den aktuelle turbulente tilstand i Mellemøsten blev jeg optaget af en for mig forbudt og provokerende tanke, nemlig: Hvad hvis Israel ikke fandtes (som nogle drømmer om og/eller ønsker og/eller truer med at sørge for)? Ville Mellemøsten være mere fredelig, antisemitisme et ukendt fænomen, terrorister opdigtede personer i actionfilm?

Svaret må umiddelbart være ja, eftersom eksperter i Mellemøsten og antisemitter og terrorister råber i kor, at staten Israel er roden til det hele. Mange både subjektive og objektive personer tror eller føler det samme. Nogle siger det åbent, nemlig at de jødiske immigrationsbølger til Palæstina i den første halvdel af det 20. århundrede, samt FNs anerkendelse af delingen af Palæstina i to dele (arabisk og jødisk) i november 1947 (som delvis kompensation for Holocaust) og etablering af staten Israel i maj 1948 var en fejl og en tragedie. Hverken jøderne, araberne eller omverden har fået glæde af denne politiske proces. Den zionistiske drøm er blevet til et mareridt: En stat bygget af immigranter og flygtninge er forvandlet til en besættelsesmagt, palæstinenserne har ikke fået en stat og har grebet til terror, mens omverden har måttet ændre sin politiske og sociale struktur og karakter for at bekæmpe denne terror. Således er det meget nærliggende og logisk at konkludere og tro på, at det alt sammen er Israels/jødernes skyld. Det er en udbredt måde at anskue og forstå historien på. Men er det den historiske rigtige og sandfærdige måde at tolke og forstå det på?

For at svare på det spørgsmål kræves det at stille andre spørgsmål, nemlig:

1) Var Mellemøsten og Palæstina mere fredelige før Israel kom til verden?

2) Var antisemitisme en sjældenhed før maj 1948?

3) Var terrorister ikke et problem før jøderne fik etableret deres stat?

En historisk analyse giver tre klare svar – tre gange nej:

1) Mellemøsten har altid været et geografisk område, hvor krig og konflikter herskede. Et vejkryds med konstante kollisioner – assyrere, filistre, grækere, romere, arabere, korsfarere, tyrkere, tyskere, briter, franskmænd, amerikanere, russere, sunnier og shiaer.

2) Antisemitisme er ikke en ny opfindelse. Det er et kendt gammelt fænomen, som har eksisteret i Europa i flere hundrede år. Den har aldrig været en sjældenhed. Den har blusset op med jævn mellemrum i forbindelse med forskellige socialpolitiske forhold og historiske begivenheder. Således svinger det også i de senere år i relation til konflikten i Mellemøsten.

3) Terrorister har eksisteret i Mellemøsten længe inden Israel var et glimt i jødernes øjne. I begyndelsen hed de blot noget andet, nemlig Assassins, et arabisk ord, som er oversat til det engelske udsagnsord assasinate. De spillede en central rolle i de årelange intrareligiøse krige i den muslimske verden, som jo var uafhængig af Israels tilstedeværelse.

Endvidere udspringer nutidens terrorisme overvejende af religiøs fanatisme, som ikke har noget med Israel at gøre. Den terror, som direkte forbindes med Israel, er kun en mindre procentdel af de samlede terrorhandlinger i verden.

Før og efter Israel – de socialpolitiske forskelle i Mellemøsten er kun kvantitative; kvalitativt er de uændrede. I princippet er problemerne af samme karakter; Israels tilstedeværelse har højst forstærket et i forvejen eksisterende mønster. At lægge hele skylden på Israel vil ikke bringe fred og ro, ej heller hvis Israel ikke længere fandtes, fordi, til trods for at Israel ikke figurer internt i Egypten, Irak, Libanon, Syrien og Yemen, flyder blodet i disse lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.