Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

»Hvis nogle kvinder gerne vil bære et barn for dem, som ikke selv kan, skal et offentligt overformynderi ikke tro, at de ved bedre«

Det skal være ikke blot lovligt, men også praktisk muligt at benytte sig af en rugemor eller selv at være rugemor i Danmark.

Vi lever i et land, hvor progressiv lovgivning om abort og porno historisk afspejler vores værdier som frisindede og overbevist om kvindens ret til at bestemme over egen krop. Den manglende accept af rugemødre trækker imidlertid i den anden retning.

Hvis nogle kvinder har vurderet, at de gerne vil bære et barn for dem, som ikke selv kan, skal et offentligt overformynderi ikke tro, at de ved bedre. Hvorfor skal vi ikke antage, at danske kvinder er i stand til at træffe velovervejede beslutninger angående deres eget liv og helbred?

Ved ægdonation gives kvinderne kompensation for udgifter, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Det samme bør gælde for rugemødre.

Beskyt rugemor og forældre

Jeg går ind for brugen af rugemødre, men det skal naturligvis foregå under rammer, der beskytter både kvinden, der bærer barnet, og dem, der efterfølgende bliver barnets forældre.

Her kunne man kigge på nogle stater i USA, der stiller krav om en vis alder hos rugemoren, psykologiske tests, et vis indtægt osv. Det må være muligt at finde en balance mellem at muliggøre brugen af rugemødre og at tage hånd om de implicerede. Som altid i denne type diskussioner er barnets tarv i centrum for os alle, og uenigheden om udlægningen af det er ofte kernen i debatten.

Lad os huske på, at ægdonation, sæddonation, adoption osv. i dag er muligheder for dem, der ikke selv kan få børn. Det er ikke nødvendigvis nemt at være kommet til verden ved hjælp af en æg- eller sæddonor, som man aldrig kan kende eller vide noget som helst om.

Ingen statistik

I debatten overføres mange af udfordringerne ved at være adoptivfamilie til det at være barn af en rugemor. Men vi har dels ikke statistisk belæg for at sige noget nagelfast om livet som barn af en rugemor, og dels er der den store forskel, at et adoptivbarn har skiftet forældre undervejs i sit liv. Det har et donor- eller rugemorbarn ikke; det fødes ind i den familie, som det skal vokse op i fra starten.

Når jeg følger debatten på sociale medier, i TV-udsendelser osv., er mit indtryk, at ærlighed og videregivelse af den information, der nu engang er tilgængelig, er det vigtigste for børnene.

Som jeg ser det, er kærlighed og omsorg noget af det vigtigste for barnets tarv. Og vel ingen tvivl om, at børn af forældre, som har gjort så stor indsats for at få et barn, må være ønskebørn ud over alle grænser.

Lad os droppe fordommene og tale konstruktivt om mulighederne. Ligesom vi plejer på dette område.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.