Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Hvis mænd var engle

Man føler fristelsen til at formulere en slags lovmæssighed: Enhver lovgivning, der kan blive brugt til noget andet end dens erklærede formål, vil på et eller andet tidspunkt også blive det i praksis.

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Det typiske svar på ethvert tænkeligt problem – reelt eller fiktivt – er, at »der må gøres noget«. Et forbud, et påbud, en ny aktivitet, en højere udgift må foreslås og vedtages. Som konsekvens har vi et samfund, hvor vi styres af stadigt flere politiske beslutninger: Hvert år stiger regelomfanget med tre-fire pct., og de sidste 30 år er mængden øget med syv gange mere end i de forudgående 140 år tilsammen.

Men alle politikere eller borgere, der foreslår en ny lov, burde stille sig selv et simpelt spørgsmål: Hvad nu hvis det redskab, jeg foreslår, ikke vil blive anvendt bedst muligt, men snarere værst tænkeligt? Hvad nu hvis det ikke er min favoritpolitiker, der skal implementere og administrere det, jeg gerne ser gennemført, og med det formål, jeg kunne tænke mig? Hvad hvis det i stedet er den politiker og de anvendelser, jeg bryder mig mindst om?

Et dagsaktuelt eksempel kan let illustrere pointen. Ovenpå 11/9 indførte et Republikansk flertal i USAs kongres under præsident George W. Bush såkaldte »watch lists«, overvågningslister, hvor personer om hvem, der blot kunne være den mindste sandsynlighed for, at de kunne tænkes måske at være i ledtog med terrorister, kunne anføres, og som flyselskaber så kunne bruge til at nægte disse adgang til flyvninger. Med tiden er mere end en million mennesker endt på listerne, hvilket undertiden – på grund af navnelighed eller andre misforståelser – har forhindret en masse uskyldige mennesker i at kunne flyve. Politikken vakte megen kritik i nullerne – bl.a. fra Demokrater og venstre-lænende medier som f.eks. The New York Times, som hæftede sig ved forskelsbehandling, etnisk »profiling« og manglen på retssikkerhedsgarantier.

Men ovenpå massakren i Orlando i sidste uge er billedet nu vendt totalt: Demokrater og selvsamme The New York Times (der i årtier har ønsket en strammere våbenlovgivning) er nu pludselig fortalere for øget brug af overvågningslisterne: Til at såkaldte »terrorister« skal forhindres i at anskaffe sig ellers lovlige skydevåben – men hvor »terroristerne« vel at mærke er personer, der hverken er dømt, anklaget, sigtet eller blot mistænkt for at være terrorister, men blot er på overvågningslisterne. Republikanerne, der oprindeligt godt kunne lide listerne, er nu straks meget bekymrede for, hvad forslaget vil betyde for retssikkerheden.

Eksemplet er ikke enestående, men snarere udtryk for et næsten uoverskueligt hyppigt forekommende fænomen. Man føler fristelsen til at formulere en slags lovmæssighed: Enhver lovgivning, der kan blive brugt til noget andet end dens erklærede formål, vil på et eller andet tidspunkt også blive det i praksis.

Allerede i 1700-tallet var nogle af den vestlige verdens største tænkere på sporet af denne ofte glemte problematik. James Madison (1751-1836), hovedmand bag landets beundrede forfatning og landets 4. præsident, skrev i 1788: »Hvis mænd var engle, ville ingen stat være nødvendig. Hvis engle skulle regere mænd, ville hverken interne eller eksterne begrænsninger på staten være nødvendige« – men sådan er det jo ikke. Hans åndsfælle, den skotske filosof David Hume (1711-1776), argumenterede i samme ånd, at det derfor er bedst at forvente det værste: At antage, at mennesker er selvoptagne, kyniske »bønder«, også når de agerer som politikere og hævder at ville det bedste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.