Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvis hals strammes løkken om? Hysteriet i USA

Foto af Beinov og hans gÔøΩst, Bent Jensen, historiker, dr. phil.
Foto af Beinov og hans gÔøΩst, Bent Jensen, historiker, dr. phil.

Det politiske liv i USA er blevet hysterisk i en grad, man næppe finder magen til i Europa. Det er skidt i betragtning af den indflydelse, USA har i hele verden.

I over et år har det nu svirret med beskyldninger i amerikanske medier og deres europæiske aflæggere om, at det i virkeligheden er Putin, der har fået Trump indsat som præsident. Påstanden indebærer, at Trump er både illegitim og landsforræder.

Det demokratiske parti har gjort beskyldningen til en vigtig del af dets politiske platform. Men hvorfor er Trump så ikke for længst blevet afsat? I USA har man jo en procedure til at afsætte en præsident. Hvad er grundlaget for påstanden?

Det korte svar er, at beskyldningen savner grundlag. Formentlig tror i det mindste de mere indsigtsfulde personer i den politiske opposition heller ikke selv rigtigt på beskyldningerne. De er da også taget af i de seneste uger, men kun for at blive afløst af påstande om, at Trump er gal og burde underkastes tvungen psykiatrisk behandling.

Til gengæld er der i de seneste måneder blevet afsløret den ene skandale efter den anden, som rammer Demokraterne. Den første skandale var, at Hillary Clinton og hendes parti havde betalt for den underlødige rapport, som hævdedes at bevise Trumps landsforræderi (»collusion«). Den anden skandale består i, at FBIs ledelse måske har ladet sig misbruge til at underminere Trumps stilling som præsident. De ledende lag i FBI var udnævnt af Barack Obama og er ligesom næsten hele Washington-establishmentet inklusive medierne anti-Trump.

Muellers undersøgelse

Det var således FBI, der gav den af Demokraterne finansierede rapport – respektløst kaldet »Tisserapporten« – respektabilitet ved ikke at afvise makværket, men i stedet bruge den for at få domstolskendelser til at aflytte Trump-medarbejderes telefoner og aflure deres emails.

Det er også den famøse rapport, som var udgangspunktet for den særlige undersøgelse af beskyldningerne om den russiske sammensværgelse, som tidligere FBI-direktør Robert Mueller blev chef for. Den har hidtil forgæves forsøgt at finde beviser på en sammensværgelse.

Mueller er blevet kritiseret for, at de mange jurister, han har udvalgt til at foretage undersøgelsen, stort set alle er personer, der bidrog til Hillary Clintons valgkampagne. Han har været nødt til at fyre en nøgleperson, FBI-officeren Peter Strzok, som ufrivilligt afslørede sig som ekstrem anti-Trump. Strzok havde en elskerinde i FBI, som han ikke blot udvekslede kærlighedserklæringer med. De to turtelduer talte åbenlyst om, hvordan FBI kunne forhindre Trump i at blive præsident og modarbejde ham, hvis han alligevel blev valgt. Det blev afsløret af FBIs generalinspektør.

Strzok var også en nøgleperson i en tidligere undersøgelse af Hillary Clinton, der som udenrigsminister ulovligt opbevarede strengt fortrolige oplysninger på sin private email-server. Mens undersøgelsen pågik, lykkedes det Clinton at slette 33.000 emails, og Strzok anbefalede fortroligt at frikende Clinton, før hun og adskillige vidner i sagen var blevet afhørt.

Republikanere i kamphumør

Kongressens undersøgelsesudvalg har nu fundet materiale, som tyder på, at selve FBIs ledelse var involveret i ulovlige aktiviteter.

Tidligere indehavere af høje poster i FBI er stået frem og har fordømt en upolitisk efterretningstjenestes forvandling til et redskab for det Demokratiske Parti. Omvendt har Demokraterne mere og mere modarbejdet kongresudvalgenes arbejde, og de modsætter sig nu med næb og kløer en offentliggørelse af angiveligt kompromitterende oplysninger om ledende FBI-personers adfærd.

I mandags besluttede Senatet, at de fortrolige oplysninger skal offentliggøres. Samme dag trak FBIs vicechef Andrew McCabe sig, formentlig for at undgå at blive fyret. Præsident Trump har fem dage til at tage stilling. Ledende Demokrater beskylder nu Republikanerne for at være forrædere, der angriber det amerikanske demokrati. Andre går videre og sammenligner med det islamiske angreb på tvillingetårnene i New York i september 2001 og det japanske angreb på flådebasen Pearl Harbor i december 1941.

Man oplever også det ganske bizarre, at journalister, redaktører og kommentatorer på forhånd vender sig imod, at de selv og offentligheden får oplysninger om disse ting. Altså de samme kredse, der normalt betegner sig selv som offentlighedens vagthunde, og som derfor burde forholde sig kritiske til en hemmelig tjeneste.

Republikanerne er i kamphumør og lugter blod, og hvis de hidtidige antydninger om oplysningernes indhold holder stik, vil der da også komme til at flyde blod. Demokraterne derimod virker desperate med deres hysteriske udmeldinger om Republikanernes forræderi og mccarthyisme.

Danske medier synes dog stadigvæk domineret af forestillinger om, at løkken strammes om – Trump!

Bent Jensen er dr. phil. og historiker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.