Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Hvem ville H.C. Hansen stemme på i dag?

Det er lykkedes mig at sætte tidligere statsminister H.C. Hansen stævne til et interview på Café & Ølhalle under Arbejdermuseet i Rømersgade i København. Under interviewet indtages en sildemad og en enkelt dram. Jeg er naturligvis interesseret i at høre, hvordan H.C. Hansen ser på den politiske situation, som den har udviklet sig, siden han forlod posten som statsminister i 1960. Hvordan er forskellen mellem den socialdemokratiske linje, han stod for, og den, som den nuværende socialdemokratiske regering fremmer?

»Lad mig først slå fast, hvad der var både Hans’ (dvs. Hans Hedtoft, som var statsminister 1947-50 og 1953-55, PN) og min linje. Vi var for det første atlantister. Med Tysklands fuldstændige kapitulation i 1945 var USA den afgørende vestlige magt, som vi burde læne os op ad og støtte, fordi Sovjetunionen efter sejren mod øst stod i Danmarks forgård.«Det var derfor, De tillod USA at opføre en base ved Thule med mulighed for at lande atombombelastede fly?»Ja, det vil jeg godt indrømme. Det var derfor. Vi MÅTTE blive venner med USA. Koste, hvad det ville. Derfor var den senere fodnotepolitik også en socialdemokratisk skamplet,« slår H.C. Hansen fast med bestemt tonefald.Tillod De USA at flyve med atombomber på dansk territorium i den forbindelse, spørger jeg – måske lidt uvenligt.

»Jeg tillod ikke noget, men jeg udfrittede dem heller ikke om spørgsmålet. Det var tiden ikke til. Den kolde krig var så iskold, at den let kunne blive varm,« slår altantisten fast.

Og hvad med den indenrigspolitiske linje dengang?

»På den indenrigske front var det afgørende for min generation af socialdemokrater, at vi i Danmark holdt de offentlige udgifter i ro, havde et lavt skattetryk, og ad den vej fik en konkurrenceevne, som gjorde, at vi kunne sikre beskæftigelsen. Vi så jo, hvordan vi skulle til at konkurrere med andre lande i Europa. Og jeg er stolt af, at det danske skattetryk, mens jeg var ansvarlig minister i 1950’erne, var blandt de laveste i den vestlige verden. Det var det, som skabte grundlaget for den efterfølgende velstandsfremgang,« siger H.C. Hansen med tydelig stolthed.De blev også kendt for at stå fast over for venstrefløjen i fagbevægelsen. (I 1956 ophøjer H.C. Hansen et mæglingsforslag til lov, som fagbevægelsen havde afvist, hvilket straks førte til ophidsede tilstande med 100.000 demonstranter foran Christiansborg. »Mig skal de ikke pisse på,« sagde H.C. Hansen temmelig bramfrit i den anledning).

»For mig var der en tydelig sammenhæng mellem indenrigspolitikken og udenrigspolitikken. Venstrefløjen ville underminere min politik på begge fronter. En socialdemokratisk regering bør ALDRIG sælge sit råderum til venstrefløjen,« fastslår H.C. Hansen.Er De ikke indirekte meget kritisk over for den nuværende socialdemokratiske linje? Hvad ville De egentlig selv stemme, hvis der var valg i morgen?, spørger jeg efter alle disse svar.

»Lad mig som svar citere en anden politiker: »Tja. Bum, bum, bum,« lyder det kryptisk fra H.C. Hansen, mens han i samme åndedrag rækker hånden frem til farvel og forsvinder op ad trappen til Rømersgade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.