Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Hvem skal hjælpe flygtningene?

Morten Kjærum, direktør, Raoul Wallenberg Instituttet
Morten Kjærum, direktør, Raoul Wallenberg Instituttet

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har fra EUs grænsekontrol agentur Frontex fået en liste over modtageforholdene i de enkelte EU-lande. Listen er lavet af de menneskesmuglere, som arrangerer rejserne for de mennesker, der desperat søger væk fra bl.a. den blodige konflikt i Syrien. Menneskesmuglere udnytter på kynisk vis og for stor gevinst folks ekstreme nød.

De gør det, fordi der er et marked. Den bedste måde at ødelægge deres lukrative forretning er, at staterne mere effektivt og koordineret hjælper den enkelte flygtning med at få en effektiv beskyttelse.

Mandag var derfor en vigtig dag for EU og dets medlemsstater, da 24 af EUs 28 lande blev enige om sammen at fordele 32.000 flygtninge ad frivillighedens vej. Derfor var mandag også en god dag for mange flygtninge og forhåbentlig starten på mange dårlige dage for menneskesmuglerne.

Ingen er tjent med, at flygtninge guidet af menneskesmuglere selv rejser gennem riger og lande for at finde et land, der giver dem reel beskyttelse. Jo tættere på hjemlandet, man kan hjælpe, desto bedre for alle. Det gælder hjælp til et egentligt ophold i et naboland. Men hjælpen skal også ydes, hvis nabolandene ikke længere kan huse flere flygtninge, bl.a. på grund af vandmangel. Det er et stort problem i Jordan.

I de tilfælde skal der skabes flere legale genbosætninger f.eks. gennem øgede kvoter til FNs Højkommissariat for Flygtninge, ved udstedelse af humanitært visum, ved at åbne yderligere for familiesammenføring eller ved at tilbyde studiepladser til unge. Det sikrer flygtningene beskyttelse og bidrager på sigt til at underminere smuglernes lukrative forretning.

Blandt andet Tyskland, Irland, Frankrig, Sverige (og Norge som ikke er et EU-land) har øget deres kvoter og/eller åbnet for andre veje til ophold for flygtningene. For hvert menneske, der får beskyttelse på denne måde, er der potentielt et menneske mindre, som omkommer på Middelhavet. I EU har det desværre endnu ikke været muligt at blive enige om at åbne flere legale veje til Europa, selv om EU-Kommissionen i flere år har fremlagt mange konkrete og konstruktive forslag.

Derfor er den frivillige fordeling af de flygtninge, der kommer til Europa, et lille skridt i den rigtige retning. Hvis man ikke vil hjælpe dem i nabolandene, når de ikke længere kan opholde sig der, må man forsøge at hjælpe på et senere stadium i flugten. I forhold til flygtningene fra Syrien bliver det altså efter den farlige færd over Middelhavet.

Danmark ville i lighed med Storbritannien, Ungarn og Østrig ikke bidrage til at løfte denne humanitære opgave. Det skyldes ikke det retlige forbehold. De lande, som har retlige forbehold herunder Danmark, kan uden problemer deltage i den humanitære indsats. Der er ingen juridiske barrierer. Det er udelukkende et spørgsmål om vilje til at deltage og løfte sammen med de andre. Enigheden mellem 24 EU-lande kan vise sig at være et første skridt mod en mere solidarisk flygtningepolitik i Europa til glæde for dem, der har behov for beskyttelse, og på sigt til ærgrelse for menneskesmuglerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.