Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvem er moralsk i asyldebatten?

Vi både kan og bør bestemt hjælpe flygtninge. Men vi kan hjælpe langt flere flygtninge langt bedre og især hjælpe de svageste af dem, hvis vi hjælper i nærområderne. Er det ikke godt nok?

Asyldebatten er en betændt debat fyldt med stærke følelser. Det skyldes, at den ikke kun er en politisk eller teknisk debat. Den er grundlæggende en moralsk debat. Er man et godt eller dårligt menneske, hvis man vil åbne eller lukke landet for asylansøgere?

Argumenterne for, at vi skal åbne landet for så mange flygtninge som muligt, er måske de mest enkle, men ikke derfor de mest overbevisende argumenter. Helt enkelt kan man sige, at vi har pligt til at hjælpe mennesker i nød, især når de flygter fra en så brutal bevægelse som Islamisk Stat. Vi har det jo godt i Velfærdsdanmark og har overskud til at hjælpe børn, kvinder og mænd på flugt.

Dette er naturligvis en konsistent moralsk argumentation, men kun på et meget abstrakt plan. For vi bliver nødt til at se på omkostningerne ved at føre en politik, der betyder, at tusindvis af mennesker vil søge asyl og siden få ophold og familiesammenføring her i landet.

Først de økonomiske omkostninger. En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening har vist, at syv ud af otte flygtninge fra Syrien ikke er i job fire år efter, at de har fået opholdstilladelse. Andre undersøgelser viser, at de samlede asyludgifter bliver over ni milliarder kroner alene i år, og det er især regeringens afskaffelse af starthjælpen og kontanthjælpsloftet, der har medvirket til at øge udgifterne. Og økonomisk koster hver flygtning, der får ophold, gennemsnitligt mange millioner over et helt liv.

Så er der de sociale omkostninger. Lad os bare nøjes med at se på kriminalitet. Asylansøgeres kriminalitet er femdoblet på syv år, og børn og unge er forsøgt voldtaget af asylansøgere. Afviste asylansøgere, mange af dem dybt kriminelle, kan gå frit omkring, og kristne bliver truet på livet i asylcentrene. De asylansøgere, der får opholdstilladelse, er ofte stærkt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det gælder især deres efterkommere. Hertil kommer hele radikaliseringsproblemet.

STILLET OVER FOR disse problemer, har regeringen intet at byde på, ja, intet har nogensinde virket, hverken i Danmark eller resten af Europa. Regeringen har netop offentliggjort sin nye plan for integration, hvilket er nummer 22 i rækken siden 1999. Man famler stadig i blinde.

Det er blot nogle af omkostningerne. Hvem har så moralsk ret? De »gode«, der vil give ophold til tusindvis af asylansøgere? Eller de »onde«, der hellere vil beskytte samfundet og bruge penge på danske borgere? Ud fra en model om nyttemaksimering må man sige de første.

Ved at opstille en nyttekalkule kan man rationelt argumentere for, at vi skal tage imod mange flygtninge, ja, i princippet alle. For der er ingen tvivl om, at flygtninge objektivt opnår større lykke ved at komme til Danmark, end danskerne mister lykke ved at tage imod dem. En nyttemodel vil sige: Vi skal handle ud fra det, der skaber mest mulig lykke for flest mulige mennesker, og så kan vi lægge den samlede mængde af ulykke og lykke sammen og nå frem til, at vi skal hjælpe flest muligt.

Nyttemaksimeringen er universalistisk. Den siger, at vi i virkeligheden – principielt – skal hjælpe hele verden, og at danskerne ikke har nogen forrang frem for fremmede. Vi er jo alle mennesker. Godt nok er det ikke sådan i praksis, men det bryder med de universelle moralske principper.

Kan vi så opstille en model, hvor vi accepterer en vis mængde kriminalitet og udgifter for at hjælpe flygtninge, hvis skæbne vi i øvrigt ikke er skyld i? Kan man finde en modus vivendi og acceptere en vis grad af forringelse af vores eget liv for at hjælpe fremmede? Igen: Er man mest moralsk, hvis man hjælper flygtninge på bekostning af danskere, eller er man mest moralsk, hvis man hjælper danskere og vedligeholder sammenhængskraften på bekostning af flygtninge?

NÅR MAN STILLER disse spørgsmål, kan man næsten høre, at der er noget galt med nyttekalkulen. For er det ikke sådan, at vi som borgere i et bestemt land skylder nogen – vores landsmænd – langt mere, end vi skylder andre, f.eks. de fremmede fra Syrien? Er der ikke forskel på »dem« og »os«, også, ja, netop i moralske dilemmaer? Det vil jeg argumentere for. Faktisk vil jeg mene, at vi skal begrænse antallet af asylansøgere mest muligt og holde opholdstilladelserne på et absolut minimum. Japan gav f.eks. kun asyl til 11 personer sidste år.

I virkeligheden er menneskers loyaliteter begrænset, de er partikulære, ikke universelle. Man vil nok være uenig, hvis man er fortaler for masseindvandring – som jo følger af vores asylpolitik – men der er i så fald sandsynlighed for, at man lyver sig bedre, end man i virkeligheden er. For det kunne jo tænkes, at fortalerne for en lempelig asylpolitik ikke kommer til at undgælde for konsekvenserne af selvsamme politik. Som sædvanlig er det underklassen, der må holde for. Det er godhed per stedfortræder.

DE »GODE« MENNESKER undgår i praksis at blive stillet over for spørgsmålet: Hvor mange indbrud i danske hjem, hvor mange voldtægter og hvor mange voldelige overfald skal vi acceptere for at hjælpe flygtninge? Hvor mange jobs skal gå fra arbejdsløse danskere til flygtninge, og hvor meget skal velfærdsgoderne til danskerne forringes?

Rigtig mange flygtninge vil naturligvis aldrig blive kriminelle, mange vil heller ikke udgøre en økonomisk belastning. Men hvor mange er mange? Det er svære spørgsmål, men man bør i det mindste tage stilling til dem. Jeg mener, at det er beskæmmende, at ældre borgere, der gennem et helt liv har arbejdet hårdt for Danmark, skal spises af med elendig mad, må undvære juletraditioner og bleskift på plejehjem, fordi der ikke længere er råd. Jeg mener også, at det er moralsk forkert, når danskere i nød ikke får anvist en bolig, fordi asylansøgere kommer først i køen.

Vi både kan og bør bestemt hjælpe flygtninge. Men vi kan hjælpe langt flere flygtninge langt bedre og især hjælpe de svageste af dem, hvis vi hjælper i nærområderne. Er det ikke godt nok?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.