Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvem er Kundby-pigen?

For øjeblikket skrives dansk retshistorie, idet en kun 17-årig pige er anklaget for terror i den såkaldte Kundby-sag.

Der er ikke sluppet meget ud om pigens baggrund, men vi ved, at hun er opvokset i en relativt neutral provinsby og på meget kort tid er blevet radikaliseret. Vi ved også fra mentalundersøgelsen, at hun ikke er alvorligt psykisk syg, idet retspsykiaterne, såfremt hun findes skyldig, har anbefalet forvaring som den bedste måde at forhindre fornyet kriminalitet på.

Forvaring anvendes over for personer, der ikke er alvorligt psykisk syge; altså ikke er sindssyge, lider af svær demens eller svær mental retardering, og når man finder, at personen udgør en nærliggende fare for andre. Kundby-pigen viste da også sin farlighed, da hun under ophold på en lukket institution angreb en ansat med et glasskår.

Den klassiske vej til at blive religiøs fanatiker er nok personen, som føler sig marginaliseret. Her kan en religiøs sekt tilbyde en enkel løsning ved at dele verden op i de gode og de onde. Dette forsimplede verdensbillede er let at forstå og kan i yderste konsekvens skabe en selvmordsbomber, der vil ofre sit eget liv for at bekæmpe de onde. Sådan kan mange mænd rekrutteres i ghettoerne.

Teenageres tendens til let at lade sig fascinere kan også være en indgangsvinkel til radikalisering. Uden sammenligning i øvrigt kender vi visse teenagepigers tendens til at idolisere popstjerner eller andre, der har stor gennemslagskraft i medierne. Tænk blot på Beatlemania i 1960erne eller hysteriet vedrørende boybands i 1990erne og 00erne.

Fundamentalistisk islam kan som et boyband på de sociale medier opnå en enorm tiltrækningskraft på en usikker og sårbar teenagepige. Maskuliniteten hos en hellig kriger er nem at se. Han udstråler som en Rambo-figur magt og kæmper for en sag. Det hele kan komme til at virke som et computerspil og i visse tilfælde ende med, at en ung pige på meget kort tid bliver fuldstændig opslugt af et sygt og forskruet verdensbillede.

De psykologiske mekanismer er altså at finde en frustreret ung sjæl, anvende et forsimplet verdensbillede og krydre med maskulinitet, heltemod og en diskret, seksuel undertone. Kundby-pigen har i retten selv sagt, at hun manglende spænding i livet.

Om Kundby-pigen lige så godt kunne være faldet for Justin Bieber eller Christiano Ronaldo, ved jeg naturligvis ikke. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at visse teenagepiger er meget påvirkelige over for manipulation med maskulint indhold. Det udnytter reklameindustrien og Hollywood på en uskyldig måde og Islamisk Stat på en dødsensfarlig måde.

Måden at undgå flere Kundby-piger på starter således ikke hos PET eller politikerne, men hos forældrene, der skal interessere sig meget mere for, hvad der foregår i teenageværelset og på barnets computer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.