Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvem er den største bodega-politiker?

Det er blevet populært at påstå, at politiske modstandere fører såkaldt bodega-politik. Begrebet kan defineres på følgende vis: Bodega-politik er, når man ikke lader politikken styre af viden om rationelle politiske virkemidler, men i stedet baserer sig på følelser og mavefornemmelser. En ofte hørt påstand om bodega-politik angår de politikere, som i forskellige grader er kritiske over for en alt for åben udlændingepolitik, som i Danmark blev introduceret med udlændingeloven af 1983.

Spørgsmålet er imidlertid, om der faktisk er mere bodega-politik hos politikere, som ønsker en stram udlændingepolitik end hos politikere, som ønsker en ikke-stram udlændingepolitik. Det spørgsmål behandler professor Poul Christian Matthiessen (PCM) i sin nye erindringsbog. Han er den i Danmark nok største kapacitet, når det drejer sig demografi og indvandring. Selv i international sammenhæng tilhører han frontfeltet.

PCM gik i en del år med sin forskningsmæssige viden som ballast mod strømmen, når det drejer sig om den førte udlændingepolitik. Han skriver: »Så godt som alle Folketingets partier forblev i årevis blinde over for denne udvikling (dvs. at muslimske indvandrere begyndte at gruppere sig i parallelsamfund, PN), og der herskede i anden halvdel af 1900-tallet en berøringsangst i relation til indvandringen fra ikke-vestlige lande.« […] »Det betød, at der gik lang tid, før man begyndte at introducere rationelle politiske virkemidler for at forbedre undervisnings- og beskæftigelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere. Da alle problemerne skyldtes danskernes diskrimination, var det jo blot dem, man skulle se at få omvendt. Resultatet var også, at mange mistede lysten til at beskæftige sig nøgternt med indvandringsproblemerne. Gjorde man det, blev man ofte beskyldt for at være racist, fremmedfjendsk eller lidende af islamofobi.«

På udlændingepolitikkens område er det således ifølge PCM oftest politikere, som går ind for en ikke-stram udlændingepolitik, som baserer deres stillingtagen på følelser og mavefornemmelser, mens den stramme fløj baserer sig på rationelle argumenter, fakta og forskning.

Der må således siges at være mere bodega-politik hos de ikke-stramme end hos de stramme politikere, når det drejer sig om udlændingepolitikken. Det er derfor ironisk, at det netop er de politikere med ikke-stramme udlændingepolitiske synspunkter, som bruger begrebet bodega-politik om de politikere, som ønsker en stram udlændingepolitik.

Psykologerne har imidlertid en god forklaring herpå i form af begrebet projektion. Det dækker det meget udbredte fænomen, som består i, at man beskylder andre for at lide af det, som man i virkeligheden lider allermest af selv. Det kan være godt at holde sig for øje, når man næste gang hører beskyldninger om bodega-politik i forbindelse med udlændingepolitikken. Det man siger, er man selv.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab, KU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.