Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

Fra venstre til højre baserer næsten alle politiske forslag sig på forestillingen om, at samfundets planlæggere er i stand til med rimelig succes at forudsige og planlægge samfundsudviklingen –og i hvert fald endnu mere og bedre end »markedskræfterne« og borgerne alene vil kunne. Hvis bare de klogeste hoveder får tilpas mange informationer, kan de med tilstrækkeligt sofistikerede modeller udregne, hvad konsekvenserne af alternative politikker vil være – og så kan man vælge de bedste.

Denne ikke just beskedne planlægningsiver og tiltro til egne informationer og evner vandt for alvor frem i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor teknokratiske planlæggere i både det kommunistiske øst og det mere blandingsøkonomiske vest kastede sig ud i »femårsplaner« og »perspektivplaner«.

Med oliekrise og stagflation i store dele af Vesten i 1970erne og 1980erne fik den ubegrænsede planlægnings velsignelser sig et lille knæk. Men siden har IT-revolutionen, økonomiske opgangstider og »new public management« givet tiltroen til evnen til samfundsplanlægning en renæssance og siden har vi set 2010-, 2015- og 2020-planer herhjemme, for ikke at tale om ekspertfremskrivninger og modelleringer af verdenssamfundets og klimaets udvikling i ikke mindre end 100-års perspektiv.

Men holder de? De østrigske økonomer Ludvig von Mises (1881-1972) og F.A. von Hayek (1899-1992) argumenterede allerede i 1920erne for, at den viden, som planlæggerne skal bruge f.eks. til at planlægge den for samfundet angiveligt optimale allokering af ressourcerne, essentielt er »subjektiv« og ekstremt »lokal«. Den findes alene i hovederne på markedsaktører og udtrykkes gennem priser i markedsprocessen, og den lader sig i praksis ikke opsamle og aggregere. Derfor kan man i praksis ikke få en planøkonomi til at fungere.

Én, der i nutiden har taget lignende problemer op, er den amerikansk-libanesiske filosof og matematiker Nassim Taleb. En af hans hovedpointer – hentet fra studier af finansmarkeder – er, at der på et eller andet tidspunkt altid indtræffer dét, han (med inspiration fra Karl Popper) kalder »Sorte svane fænomener«: Helt uforudsete begivenheder, som stort ingen kunne have forudset, og som fundamentalt forrykker markeder og verden iøvrigt.

Måske er dét en del af forklaringen på, at meget i hverdagen er ret let at forudsige korrekt og derfor planlægge, men at de meget »store« prognoser ofte rammer helt ved siden af. Jeg ved, at jeg med stor sikkerhed vil vågne i morgen, og hvad familiens indkomster og udgifter vil være i næste måned, og hvordan vi skal holde sommerferie. Men det er meget svært at forudsige befolkningstilvækst, økonomiske konjunkturer og privatforbrugets indhold korrekt, når vi taler millioner af mennesker 10-20-30 år ude i fremtiden. Ikke bare fordi vi ikke har informationen, men fordi vi aldrig vil kunne få den, og fordi vi ikke kan forudsige det uforudsigelige.

Man begynder at ane hybrisens karakter, når man sætter dette sammen med det moderne demokrati og den almægtige velfærdsstat, der skal sikre tryghed fra vugge til grav. Eller sagt på en anden måde: Vi styrer i dag samfundet som om, at borgerne er informerede nok til at vælge mellem politikere, der er dygtige nok til at kunne vælge mellem politikker, hvis konsekvenser er sikre nok, men hvor vælgerne ofte ved relativt lidt, hvor politikerne ofte ikke kender konsekvenserne, og hvor modellerne meget tænkeligt tager gevaldigt fejl.

Løsningen er ikke at lade være med at planlægge, men at gøre det med beskedenhed og ydmyghed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.