Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Jens Grund

Hvad tænkte de dog på Politiken?

»Selvfølgelig blev Bo Lidegaard dømt med piber og trommer.«

De må have drukket af natpotten på Politiken. Forleden blev den nyligt afgåede chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, dømt til at betale 10.000 kr. i dagbøder til statskassen og 100.000 kr. i tort-godtgørelse til journalist Per Michaelsen. Årsagen skal findes i en artikel fra 2012 med overskriften »Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen alle leder efter«.

Jeg kan huske den artikel. For jeg måbede og misundte mine kolleger på Politiken dette brag af en historie – lige indtil jeg læste videre. Jeg fandt nemlig ikke skyggen af dokumentation i historien.

Politiken havde forfulgt sporene i en artikel i BT, hvor forskeren Thomas Wegener Friis afslørede, at han i det tyske Stasi-arkiv havde fundet en Stasi-agent »i en helt anden liga« end hidtil kendt. Hvad forskeren ikke afslørede, var navnet på denne person.

Han manglende nemlig dokumentationen for at kunne bringe identiteten, og den lå i amerikanske arkiver, som han ikke havde haft held til at få adgang til. Samtidig havde han i et interview i Politiken sagt, at han ikke ønskede en injuriesag, og at sagen havde med mennesker at gøre.

Alligevel valgte selvsamme Politiken at skrive historien om, at Per Michaelsen – ifølge Politikens oplysninger – var identisk med den unavngivne person, som Thomas Wegener Friis havde nævnt i BT. Det er mig en gåde, hvordan Politiken nåede frem til, at historien skulle trykkes. Én ting er, at Bo Lidegaard ikke selv er journalist, men Politiken er fyldt med dygtige journalister, som kunne retlede ham, ligesom journalisten bag artiklen er en af landets bedste.

Selvfølgelig blev Bo Lidegaard dømt med piber og trommer for som ansvarshavende chefredaktør at have fremsat »en ærekrænkende sigtelse« på et for spinkelt grundlag. Det er en ekstremt voldsom beskyldning at blive hængt ud som spion, og forskeren ville netop ikke nævne navnet, fordi han manglede dokumentation for sin mistanke.

Vi medier har en udbredt ytringsfrihed, og selvfølgelig er det drønhamrende interessant, hvis vi kan afsløre en Stasi-spion iblandt os. Men det fritager os ikke for ansvar. Ansvar for at have dokumentationen i orden. Ansvar for at vende og dreje hver en sten, før så alvorlige beskyldninger lukkes ud i det offentlige rum. Ansvar for at rejse tvivlen og være Djævelens advokat: Kan vi overhovedet bringe historien på det foreliggende grundlag? På Berlingske inddrager vi vores dygtige advokat, hvis vi er i tvivl om det juridiske fundament. Her havde det end ikke været nødvendigt at konsultere ham.

Vi kan ikke altid undskylde os med, at det er noget, nogen har sagt – og at vi blot viderebringer det som medie. Vi har et selvstændigt ansvar. Det ansvar har Politiken svigtet i denne sag. Jeg kan ikke anbefale Bo Lide- gaard at anke sagen. Den vil ikke få et andet resultat ved en højere retsinstans, og det bør den heller ikke.

Når vi som presse begår så alvorlige fejlvurderinger, må vi også påtage os ansvaret for det. Ellers kan vi ikke troværdigt insistere på at være den fjerde statsmagt, som afslører og bekæmper magtmisbrug.

For så vil offentligheden opfatte sådanne historier som misbrug af pressens egen magt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.