Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Hvad skal vi med public service?

Danskerne bruger i stigende grad digitale medier og foretrækker underholdning fremfor nyheder. Hvis vi skal sikre et inkluderende og oplyst samfund, er det derfor vigtigt, at DR styrkes på disse fronter, frem for at public service-systemet svækkes.

DR er blevet kritiseret for at være konkurrenceforvridende i forhold til andre digitale medier, men også for at producere underholdningsprogrammer som f.eks. X Factor – her er det dommerne i 2015-udgaven, der bliver præsenteret – i stedet for at sikre en stærkere platform for nyhedsformidlling. Foto: Simon Læssøe
DR er blevet kritiseret for at være konkurrenceforvridende i forhold til andre digitale medier, men også for at producere underholdningsprogrammer som f.eks. X Factor – her er det dommerne i 2015-udgaven, der bliver præsenteret – i stedet for at sikre en stærkere platform for nyhedsformidlling. Foto: Simon Læssøe

I en tid, hvor danskernes medieforbrug i stigende grad fragmenteres og individualiseres, kan det virke som en god idé helt at afskaffe eller i det mindste reformere det danske public service-system. Særligt DR har i den seneste tid stået for skud. Blandt andet har Liberal Alliance foreslået at lave en mere fleksibel licensmodel, hvor man kan til- og fravælge de DR-kanaler, som man ønsker. Et forslag, der umiddelbart har opbakning i befolkningen. Ifølge en undersøgelse, som Jyllands-Posten for nylig bragte, ville 63 procent af befolkningen vælge en del af DRs kanaler fra, hvis de kunne spare licens ved det. Det virker da som en god idé, at man kun skal betale for det, man bruger. Eller hvad?

DR har særligt fået kritik på to punkter. For det første er dets tilstedeværelse på de digitale medier blevet kritiseret for at være konkurrenceforvridende. Hvordan skal private nyhedsudbydere kunne tjene penge online, når DR tilbyder meget af det samme indhold gratis? For det andet er DRs udbud blevet kritiseret for at mangle kvalitet og være præget af for megen underholdning. DRs opgave er ikke at lave »Hammerslag« eller »X Factor«, men at sikre en stærk platform for nyhedsformidling og debat.

Imidlertid er begge disse »onder« nødvendige for, at DR kan opfylde sin public service-rolle. Hvis samfundets borgere skal oplyses, må DR være der, hvor borgerne er. Borgerne anvender i stigende grad de digitale medieplatforme og foretrækker ligeledes underholdning fremfor nyheder.

På Center for Journalistik på Syddansk Universitet er vi netop nu i gang med at gennemføre en stor undersøgelse af, hvordan befolkningens medieforbrug påvirker borgernes samfundsmæssige engagement. Godt og vel 9.000 danskere har indtil videre medvirket i undersøgelsen, der har givet os nogle interessante resultater, der kan bidrage til debatten om public service-mediernes rolle i det danske samfund. I undersøgelsen spurgte vi tre grupper danskere – unge (17-21 år), ældre (over 65 år) og den generelle befolkning – om blandt andet deres præferencer for forskellige typer af medier.

For det første viste vores undersøgelse, at unge i langt højere grad end den generelle befolkning og de ældre foretrækker at få nyheder online fremfor på TV, i radioen eller i de traditionelle trykte aviser. Særligt sociale medier som Facebook foretrækkes i langt højere grad af de unge borgere som nyhedsmedie. For det andet viste vores undersøgelse, at de unge i mindre grad synes, det er vigtigt at være opdateret på nyheder. Kun syv procent af de unge synes, det er »meget vigtigt« at være opdateret på nyheder, mens 26 procent af de ældre har samme holdning. For det tredje viste vores undersøgelse, at unge i langt højere grad foretrækker underholdning fremfor nyheder. Hele 16 procent af de unge kan »virkelig ikke lide« at se nyheder eller politiske udsendelser. Den samme holdning deles kun af fire procent i den generelle befolkning og to procent af de ældre.

Vi kan særligt lære to ting af disse resultater. For det første får yngre generationer i højere grad deres nyheder på digitale platforme, og for det andet synes de, at det er mindre vigtigt at være opdateret på nyheder og foretrækker underholdning i stedet. Nogle vil påpege, at dette skyldes en såkaldt livscykluseffekt, og at de unge med tiden vil ændre deres præferencer. Andre vil mene, at disse tendenser er et billede på den forandring, der finder sted i danskernes medieforbrug.

Uafhængigt af, hvilken fortolkning der er korrekt, kan vi spørge os selv, hvad konsekvensen ville være af at svække DRs nuværende position. Hvad ville der ske, hvis befolkningen frit kunne til- og fravælge DRs kanaler, og hvis DR i mindre grad skulle være til stede på de digitale platforme og i mindre grad skulle indeholde underholdning?

Svaret er ganske enkelt: DR ville svinde ind til en lukket klub for den del af befolkningen, der foretrækker nyheder eller andre samfundsrelevante udsendelser på TV eller i radioen, og som samtidig vil betale for det.

Sådan en situation er ikke ønskværdig for et samfund, der gerne vil være så inkluderende og oplyst som muligt. Udenlandske forskningsundersøgelser har tidligere vist, at public service-medier har mere fokus på politik, og at befolkningen i lande med et public service-system og generelt er mere politisk vidende og lærer mere om politik end befolkningen i lande uden et public service-system. Udfordringen er derfor snarere at styrke DRs position end at svække den.

Såfremt DR indskrænkes, vil store dele af befolkningen ikke længere gøre brug af dets tilbud. Særligt de yngre borgere vil stå helt uden for den lukkede klub af kloge-Åger, der tuner ind på public service-selskabets kanal(er), og sandsynligheden for, at de vil søge om optagelse i klubben senere i livet, minimeres. Hvis ønsket er et så inkluderende og oplyst samfund som muligt, er det derfor vigtigt, at DR tilbyder et indhold og en form, der er tilpasset danskernes medieforbrug.

Med andre ord er DR nødt til at være til stede på de digitale platforme og tilbyde underholdning, særligt hvis de yngre borgere skal vænnes til at bruge DRs kanaler i stedet for at vende dem ryggen. Denne prioritering må selvfølgelig ikke ske på bekostning af DRs formidling af nyheder og andre samfundsrelevante emner, men den er ufravigelig, hvis public service-systemet skal stå på et stærkt fundament. Ligeledes må den tvungne licens fortsætte, medmindre der findes alternative finansieringsformer. Sikres dette ikke, er konsekvensen en mindre oplyst befolkning og dermed et svagere samfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.