Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad kan Danmark lære af Schweiz?

»Schweiz klarer sig bedre end andre europæiske lande – herunder Danmark – på næsten enhver sammenligning over humane og sociale tilstande. Schweizere lever eksempelvis tre år længere end danskerne, er sundere, har den halve kriminalitet og er mindre arbejdsløse. Hvad er hemmeligheden bag succesen?«

Schweiz er rigt, det ved vel enhver. Ca. 13 pct. af voksne schweizere er således gode for over syv mio. kr. – verdens næsthøjeste andel efter Qatar – og 50 pct. har over 700.000 kr. i kassen. Disse formuetal er dobbelt så høje som i Danmark. Samtidig er schweizernes lønninger ca. 70 pct. højere end i Danmark, og deres privatforbrug markant højere. Efter skat kan folk i Zürich eller Genève eksempelvis købe over dobbelt så mange af de samme varer og serviceydelser som københavnere.

Schweiz’ statsfinanser er også fine. Grundloven har siden 2003 forbudt statslig gældsættelse, og statsfinanserne er i plus. Offentlige services er ikke desto mindre fremragende, og togene punktlige 96 pct. af gangene. Derudover har landet Singapore-agtige skattesatser.

Samtidig klarer Schweiz sig bedre end andre europæiske lande – herunder Danmark – på næsten enhver sammenligning over humane og sociale tilstande. Schweizere lever eksempelvis tre år længere end danskerne, er sundere, har den halve kriminalitet og er mindre arbejdsløse. På Human Development Index, Social Performance Index og Global AgeWatch Index, som sammenholder et hav af statistikker over almen menneskelig trivsel, ligger de da også klart højere end danskere.

Hvad er hemmeligheden bag succesen? Hvorfor fungerer det så godt?

»Bankhemmelighed« læser jeg undertiden på Facebook. Eller »diktatorers skjulte penge« Men nej. De schweiziske banker står kun for ca. to pct. af beskæftigelsen og fire pct. af skatteindtægterne, og på børsen ligner de forpjuskede høns – faktisk udgør de en mindre andel af børsværdierne i Schweiz end i euroområdet.

Jamen, hvor kommer velstanden så fra? Fra virkelyst og især innovation. Eksempelvis er landet nummer 1 på både Global Competitiveness Report og Global Innovation Index og udtager ca. dobbelt så mange patenter per indbygger som Danmark. Deres private erhvervsliv og eksport er dobbelt så stor per indbygger som i Danmark, og deres industriproduktion er dobbelt så stor per indbygger som den danske samt i øvrigt verdens største per capita. Schweiz rummer således en perlerække af globalt førende virksomheder inden for såvel medicinalindustri, minedrift, forsikring og reassurance, fødevarer, luksus, råvarehandel mv. Så det er et særdeles bredspektret og innovativt erhvervsliv, der trækker læsset – og altså ikke bankerne og bankhemmeligheden.

Den kloge skattepolitik

Hvorfor går det så godt? Lad mig starte med skattetrykket. Momsen i Schweiz er kun 2,5-8 pct. (og altså ikke 25 pct. som i Danmark), og marginalskatten er i de fleste kantoner kun omkring 30 pct. og starter først ved ekstremt høje indkomster. I de mest succesrige kantoner er marginalskatten faktisk nede omkring 20 pct. – selv med meget høje indtægter beholder du altså 80 pct. af den sidst tjente franc. Folk med relativt lave indkomster er overalt tæt på skattefri.

Nu er indkomstskat og moms jo essentielt skat på samarbejde, og når disse satser som i Schweiz er meget lave, samarbejder folk langt mere. Schweizerne bruger eksempelvis tre gange flere penge på hoteller og restauranter end danskerne, ligesom der er voldsom efterspørgsel efter håndværkere, fitnesstrænere, gartnere, osv. Og fordi der er så mange og vellønnede jobs til folk af enhver støbning, har Schweiz langt mindre behov for sociale overførsler end Danmark. Schweizere arbejder sig til deres egne penge snarere end at stemme sig til andres.

Også selskabsskatten er meget lav, og der er ingen bilskat bortset fra en symbolsk årlig afgift. Ligeledes er der ingen kapitalgevinstskatter, og i seks af de 26 kantoner ej heller ejendomsskat. Alt dette inviterer til at investere og arbejde hårdt og kreativt, for hvis du lykkes i Schweiz, bliver du virkelig belønnet. Og derfor gør de netop det – de investerer og arbejder.

Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Schweiz opkræver nogenlunde lige så meget skat per indbygger som Danmark. De gør det bare fra et meget rigere samfund, hvorfor de samme penge indsamles med meget lavere skattesatser. Hvad bruger schweiziske myndigheder så de mange opkrævede penge til? Bl.a. til en infrastruktur i verdensklasse, suveræn sikkerhed og langt bedre offentligt serviceniveau end Danmark. Og selvfølgelig også til sociale overførsler, men som før nævnt er behovet for disse meget mindre end i Danmark grundet det blomstrende erhvervsliv.

Den kloge skattepolitik forklarer en del, men uddannelsessystemet bidrager også. Schweiz har Europas laveste ungdomsarbejdsløshed og samtidig den næstlaveste andel unge med studentereksamen (ca. 22 pct.) Ifølge undersøgelser er disse forhold formentlig korreleret således, at en lavere studenterandel faktisk fører til lavere ungdomsarbejdsløshed. Udover relativt få studenter har Schweiz ret få akademikere. Til gengæld er universiteterne fagmæssigt i verdensklasse og rangerer således pænt over de danske i internationale sammenligninger.

Dette har jeg tænkt en del over. I mine øjne bruger man ofte det danske uddannelsessystem som en social narresut, der i sidste ende blot skaber arbejdsløshed, bristede forventninger og akademikerproletariat. I Schweiz er målet derimod at få folk hurtigt i job, som de faktisk er egnet til, og derfor kan trives i. Senere kan de så efteruddannes, hvis de evner og ønsker det. Og universiteterne sænker ikke standarden for at få flere igennem.

Hvordan opnår Schweiz så sin kombination af mange erhvervsuddannede og færre akademikere? Bl.a. ved, at erhvervsuddannelserne er fremragende og delvis lønnede, og fordi der ikke er SU for universitetsuddannelser. Universitetsstuderende ernærer sig i stedet, som jeg selv gjorde, ved at arbejde, typisk skattefri job, og sætter efter mine erfaringer pris på at prøve »normalt« arbejde.

Decentralisering

Det mest fascinerende aspekt ved Schweiz er nok dets decentralisering. Landets parlament i Bern arbejder kun 12 uger årligt, dets medlemmer har således alle anden hovedaktivitet, og landets regering har kun syv ministre (22 i Danmark) og kontrollerer kun 11 pct. af landets økonomi.

Hvorfor kontrollerer staten kun så lidt? Fordi grundloven siger, at regeringen kun må blande sig i opgaver, der ikke kan løses lokalt, samt at den maksimalt må opkræve 8,5 pct. selskabsskat, otte pct. moms samt 11,5 pct. indkomstskat, hvor ca. en femtedel skal fordeles til kantonerne. Yderligere skatter kan opkræves af landets 26 kantoner (Danmark: fem regioner) og 2.336 kommuner (Danmark: 98). Men – og dette er vigtigt – hvis en kanton eller kommune opkræver for meget lokal skat, flytter folk erfaringsmæssigt ud, hvilket motiverer til effektivitet. Den gennemsnitlige befolkning i en kommune er blot ca. 3.500 og i en kanton godt 300.000, så nabokantonen eller nabokommunen er derfor sjældent langt væk.

Udover dette konkurrenceaspekt begrænses politikernes magt ved, at der er direkte demokrati på alle planer. Specielt i kantoner og kommuner afgøres væsentlige beslutninger således ved afstemning.

Ligeledes er såvel uddannelses- som sygesikringssystemet meget decentraliseret og køres i vid udstrækning kantonalt og via et utal af private udbydere.

Pengene følger her i høj grad borgerne i stedet for institutionerne, hvilket giver konkurrence og tilskynder til innovation og effektivitet. Specielt bemærker man som tilrejsende fra Danmark en enorm effektivitet og serviceattitude i det aldeles fremragende sygesikringssystem.

Schweiz er erhvervsmæssigt særdeles globaliseret og har verdens fjerdemest internationale befolkning, hvor næsten halvdelen af indbyggerne er 1. eller 2. generations indvandrere (I Danmark regner man med 20 pct. 1. og 2. generations indvandrere i 2050). Schweiz har næsten dobbelt så stor andel udlændinge i topledelser som Danmark samt hele fire officielle sprog.

Men Schweiz stiller krav til sine udlændinge. For at blive statsborger skal du godkendes af både stat, kanton og kommune, og det omfatter en række formelle krav, men også at folk i kommunen – dvs. i det umiddelbare nærsamfund, hvor de kender dig personligt – siger ja. Ellers er du på midlertidigt ophold, som forlænges automatisk, så længe du ikke nasser på systemet eller begår kriminalitet. Ellers er det ud.

Det kan vi lære

Efter min mening kan Danmark lære følgende af Schweiz:

• Lavere skatter. Sænk skatterne radikalt, for så vokser velstanden, hvorefter skattesænkningerne finansierer sig selv samtidig med, at behovet for socialhjælp falder grundet de jobs og den velstand, det skaber. Hæv herunder de skattefri bundgrænser, så ingen både betaler skat og modtager socialhjælp.

• Erhvervsuddannelser. Decentralisér uddannelsessystemet og fokusér på erhvervsuddannelser. Gå ikke på kompromis med akademisk standard for at sluse flere studerende igennem.

•Decentralisering. Opdel landet i langt flere beslutningsenheder og giv disse ret til at eksperimentere. Og stæk statens magt ved at ændre grundloven, så staten ikke kan forgælde sig og ikke må blande sig i, hvad der kunne besluttes lokalt.

• Pengene følger borgerne. Privatisér store dele af sygesikringssystemet og lad pengene følge borgerne i stedet for institutionerne.

• Stil krav til indvandrere. Gør det umuligt for indvandrere at have socialhjælp som livsstil, og gør dem kun til statsborgere, hvis de accepteres af både stat, amt og kommune. Lad sidstnævnte afgøre det ved en subjektiv vurdering.

Lars Tvede er serieiværksætter, investor og forfatter. Han har boet i Schweiz i de sidste 22 år i både den tyske, italienske og franske del.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.