Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Husk nu børnene!

Yildiz Akdogan.
Yildiz Akdogan.

Hvis man ikke har hørt statsministerens nytårstale, men kun den efterfølgende debat i medierne, ville man tro, at hele talen handlede om udlændingepolitik. Det synes jeg er drønærgerligt. Det skubber andre vigtige emner i baggrunden, som ellers burde stå helt centralt i den danske politiske debat. Hvorfor snakker vi eksempelvis ikke om, hvordan børn - især de helt små har det i Danmark?

Ja, det er en kliché, men der er ingen vej udenom, børn er Danmarks fremtid. Bogstaveligt talt. Samtidig har især de helt små børn hverken ret til at stemme eller evne til at påvirke den politiske samtale. Derfor burde det også ligge helt grundlæggende for os, at huske at snakke om børn og deres vilkår, når vi får mulighed for det.

Den mulighed kom med nytårstalen, men den røg desværre i baggrunden.

Jeg tror, at de fleste er med på, at regeringen har gennemført en lang række reformer. For skolebørn og unge har hhv. folkeskolereformen og reformen på erhvervsuddannelserne skubbet i den rigtige retning. Der er kommet fokus på flere timer og bedre undervisning. Men nu er tiden inde til de helt små børn.

Vi ved, at de helt tidlige år spiller en stor rolle, hvis man eksempelvis skal bryde den negative sociale arv. Børn der vokser op med tryghed, omsorg og leg, klarer sig bedre i skolen og bliver bedre rustet til at skabe sig et godt voksenliv. Som samfund bør det være øverst på vores to-do liste.

Regeringen har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men der skal gøres mere. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagplejer end vi har i dag – ikke mindst fordi børn efterhånden tilbringer mange timer på daginstitutionerne.

Samtidig er det på tide at tænke nyt i forbindelse med det moderne arbejdsmarked, ligesom det stadig er vigtigt at finde en passende løsning på barselsordninger mm. Jeg mener, at det er tydeligt, at vi står med en klar udfordring i Danmark i forhold til vilkårene for børnefamilier. Alt for mange oplever, at hverdagen ikke hænger sammen og i Bermuda-trekanten mellem arbejde, institution og hjem forsvinder tiden til omsorg. Det kender jeg fra mig selv.

DET SKAL IKKE forstås som klynk. Ja, det er mit eget valg og ja, jeg skal selv tage ansvaret for mit barn. Men det er også en kendsgerning, at vi har en udfordring både med den demografiske udvikling, med flere ældre og færre unge, ligesom vi har en generation af unge, der ikke tør få børn pga. studier, job og karrieremuligheder. Det er en negativ spiral som skal brydes og det kræver en åben og ærlig diskussion om børn og arbejdsmarkedet. En diskussion som ikke kun handler om at sænke egne forventninger, skrue tiden tilbage til gamle dage eller hvorvidt småbørnsforældre og deres børn er forkælede eller ej.

Det er for nemt at pege fingre ad hinanden. I stedet må vi kigge på de rammer, vi som samfund har skabt omkring den moderne børnefamilie og hvordan de kan og skal ændres.

Børns Vilkår og Familiepolitisk Netværk holder en familiepolitisk konference på Christiansborg 23. februar. Jeg ser frem til det, og håber på visioner og løsningsmuligheder både for forældre og for samfundet. Glade børn og godt arbejdsmiljø giver glade medarbejdere og mindre stressede forældre og arbejdskraft til samfundet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.