Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Humanister skal ind i erhvervslivets varme

Tobias Pichard Christensen
Tobias Pichard Christensen

I et indslag i DR-nyhederne 31. januar fortalte en ung, nyansat IT-konsulent ved virksomheden Netcompany, at han med sin stilling blev »kastet ud i den dybe ende og så bare måtte lære at svømme«. Direktøren samme steds gav udtryk for, at virksomheden er »superglad for talent«, som man er »dygtig til at få i produktion og gøre klar til erhvervslivet«.

Når det gælder nyuddannede humanister, er det tilsyneladende sjældent, de bliver kastet ud i den dybe ende. For desværre viser tal, at humanister har svært ved at finde et job, som matcher deres uddannelse.

Tiden er kommet til at stille spørgsmålet, hvorfor humanister har så svært ved at komme ind på det private arbejdsmarked i Danmark? Især fordi meget tyder på, at de besidder mange af de kvaliteter, som er vigtige på fremtidens arbejdsmarked.

I starten af januar udgav Huffington Post en artikel, hvor en række IT-iværksættere fra Silicon Valley, heriblandt grundlæggerne af PayPal, LinkedIn og Flickr, fremhæver deres baggrund i filosofi som afgørende for deres succes, fordi faget har givet dem en indgående forståelse for dynamikker i samfundet og evnen til at skabe forandring, fordi de er dygtige til kritisk at udfordre deres egne perspektiver.

I realiteten kendetegner disse evner ikke kun filosofi, men de fleste humanistiske uddannelser, for de baserer sig på stor historisk viden, kulturel forståelse og kritiske, kreative og analytiske kapaciteter. Hertil kommer nysgerrighed som drivkraft og evnen til selvstændigt at tilegne sig nye metoder og vidensformer, som The Economist i et særtillæg fra januar fremhæver som essentielle aspekter ved den fremtidige medarbejder.

Men i Danmark har nedskæringer og en visionsløs kritik af den »ubrugelige« humaniora givet uddannelserne et dårligt image. Det er på tide at udfordre dette fastfrosne image og det mantra, at det skulle være universiteterne, som »uddanner til arbejdsløshed«.

I stedet er det på tide at stille spørgsmål ved det private arbejdsmarked. For det kan være vanskeligt for humanister at komme ind i varmen. Til dels fordi der er omkostninger forbundet med et ansættelsesforløb. For hvad hvis den nyuddannede viser sig at være en fiasko? Derfor er den køreklare, erfarne medarbejder mere attraktiv. For nyuddannede er der dog netop behov for work experience, som det hedder i England – behov for at blive kastet ud på dybt vand og arbejde sig op indefra.

Pointen er ikke, at humanisten skal erstatte andre fagspecifikke kandidater. Sagens kerne er, at der mangler mere åbenhed fra virksomheders side til at kaste nyuddannede humanister ud i den dybe ende. For udover et stort behov for teknisk ekspertise (de såkaldte STEM-uddannelser) er der brug for dygtige humanister i fremtiden, fordi de har nogle essentielle kvaliteter, som kan være med til at skabe reel forandring, innovation og vækst.

En kløft på arbejdsmarkedet

Som tidligere Nobelprismodtager i økonomi, Edmund Phelps, påpeger i en artikel for World Economic Forum: De historisk mest innovative økonomier har mistet deres indre dynamik, selv om de på den teknologiske front har været mest progressive. Derfor er der ifølge Phelps et stigende behov for de kvaliteter, som er de humanistiske uddannelsers varemærker, og han nævner bl.a. evnen til at udtænke kreative løsninger på komplekse problemer.

Dette indlæg har karakter af et forsvar for humanister. Sådan er det også ment, både af hensyn til de mange nyuddannede, som kommer bagest i køen på grund af manglende erfaring, og af hensyn til arbejdsgiverne og fremtidens arbejdsmarked. I USA og Silicon Valley er de ikke bange for humanister. Hvorfor er Danmark?

Erfaring er godt i sig selv, men erfaring og talent i samspil er bedre. Og der er åbenlyse fordele ved at hente en nyuddannet ind. I stedet for at universitetet tilbyder almene erhvervsforberedende kurser, er det så ikke optimalt, at en virksomhed selv har friheden til at forme den nyuddannede i overstemmelse med virksomhedens egne behov?

Kløften på det danske arbejdsmarked mellem de humanistiske uddannelser og det private arbejdsmarked er et problem, for der er oceaner af potentiale ude i Danmark, som kan gå direkte ind og berige virksomheder. Men problemet er sandsynligvis blot en illusion. Det, der mangler, er – som så mange andre steder i samfundet – dialog. Ansvaret ligger både hos den nyuddannede og den private virksomhed. Det er dem, der skal finde hinanden og skabe fremtiden.

Den nyuddannede skal opsøge virksomheder. Men virksomhederne skal være mere åbne for at tage chancen og smide unge humanistiske talenter ud på dybt vand og bedre til at efterspørge nyuddannet arbejdskraft i det hele taget. Kløften mellem humaniora og virksomheder handler ikke kun om de nyuddannede. Det handler om, at det potentiale og de kernekompetencer, som kan være med til at skabe vækst og innovation på fremtidens arbejdsmarked, ikke går til spilde.

Tobias Pichard Christensen er cand.mag. i litteraturvidenskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.