Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

HPV handler om langt mere end dødsfald

Foto: Fred Tanneau/Scanpix
Foto: Fred Tanneau/Scanpix

Gennem de seneste par år har jeg som læge, som forsker, som kvinde og som mor til to piger løbende fulgt udviklingen i forekomsten af livmoderhalskræft og forstadierne hertil.

Jeg er aktuelt i gang med at blive speciallæge i gynækologi, så jeg møder ofte kvinder, der skal udredes og behandles for livmoderhalskræft samt kvinder, der har fået konstateret celleforandringer. Jeg har chokeret set til, mens færre og færre forældre lader deres børn vaccinere med HPV- vaccinen.

Jeg bliver oprigtigt bekymret, når forældre tror mere på lægfolk end på sundhedsmyndighederne og os læger. Vi læger vil kun patienterne det bedste.

Når Anja Yung Jensen i sin kommentar i Berlingske 14. maj skriver, at »Forebyggelsen gennem screeninger virker umiddelbart til at være effektiv. Der behøves ikke en offentligt finansieret vaccinationsordning i bekæmpelsen af livmoderhalskræft oveni,« så bliver jeg både vred, frustreret og ked af det, for det er udtalelser som denne, der kan medføre, at de forældre, der er i tvivl, om de skal lade deres døtre vaccinere, lader være. Det kan betyde, at lille Peter på to år og Marie på fem år er nødt til at sige farvel til deres mor i en alt for ung alder, eller at Berit på 25 år aldrig når at få børn.

I Danmark er vi heldige at have et gratis og effektivt screeningsprogram. Ved screening er det muligt at opdage og behandle forstadiet til livmoderhalskræft (celleforandringer), før det udvikler sig til kræft.

Siden screening blev indført i Danmark, er forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft mere end halveret, men i de sidste ti år har forekomsten været stabiliseret. For at reducere forekomsten og dødeligheden yderligere er screening altså ikke nok.

Selvom screeningsprogrammet er effektivt, er det at blive diagnosticeret med celleforandringer ikke uden bekymringer eller risici. Hvert år får mindst 15.000 kvinder konstateret celleforandringer. Heraf får omkring 6.000 kvinder foretaget et keglesnit.

Ved et keglesnit fjernes det vævsstykke af livmoderhalsen, hvor der er celleforandringer. Selvom det er et relativt simpelt indgreb, tredobles risikoen for at føde for tidligt i en efterfølgende graviditet. Har man fået to keglesnit, øges risikoen med en faktor 10. For tidlig fødsel er forbundet med flere komplikationer hos barnet: En øget risiko for infektioner, påvirkning af hjernen (inkl. hjerneblødning), dårlig modning af lungerne og gulsot.

100 kvinder dør årligt i Danmark

I Europa diagnosticeres der årligt 40.000 HPV-relaterede kræfttilfælde blandt kvinder om året, hvoraf ca. 60 pct. skønnes at kunne forebygges med den nuværende HPV-vaccine. I Danmark er der ca. 1.000 HPV-associerede kræfttilfælde årligt, og forekomsten af andre HPV-relaterede kræftformer som f.eks. hoved-halskræft og analkræft er stigende. Vi kan ikke forebygge ved at screene for de andre HPV-associerede kræftformer, men vi kan forebygge ved HPV-vaccination.

Omkring 400 danske kvinder får hvert år konstateret livmoderhalskræft, hvoraf hver tredje kvinde er mellem 30 og 44 år. Omkring 100 kvinder dør årligt af livmoderhalskræft, og ca. 31 pct. overlever ikke mere end fem år efter diagnosen.

Heldigvis er dødeligheden lav hos de unge kvinder, men det skyldes, at disse kvinder undergår en meget omfattende behandling, som oftest indebærer fjernelse af livmoderen og af og til lymfeknuder. Det betyder, at nogle kvinder ender som barnløse, mens andre ikke når at få de børn, de gerne vil.

Derudover ender nogle med at skulle igennem strålebehandling og kemoterapi med ofte invaliderende senfølger. De får kroniske smerter, ekstrem træthed, vandladningsgener, diarré og blodig afføring, lymfødem, og mange har svært ved at gennemføre et samleje. Samtidig hermed lever de med en evig frygt for, at sygdommen vender tilbage.

I Danmark lever der i dag 9.000 kvinder efter en diagnose med livmoderhalskræft. HPV-vaccination har allerede vist sig at være effektiv. Efter at vaccinen blev implementeret i børnevaccinationsprogrammet, er antallet at kvinder med celleforandringer faldet med over 30 pct., og flere studier har entydigt vist, at HPV-vaccinerede kvinder har en 80-90 pct. nedsat risiko for svære celleforandringer og dermed også en nedsat risiko for at blive udsat for de risici, der er forbundet med et keglesnit.

Fjernes forstadierne ved et keglesnit, reduceres risikoen for at få livmoderhalskræft markant. Ligeledes reduceres risikoen for livmoderhalskræft, hvis forstadierne forhindres ved hjælp af vaccinen.

Selv om vaccinen er effektiv, forhindrer den ikke alle tilfælde af celleforandringer. Det er derfor vigtigt at følge screeningsprogrammet, men hvis disse to tiltag kombineres, vil vi opleve et markant fald i antallet af livmoderhalskræft og andre HPV-relaterede sygdomme.

Både som mor og som læge er jeg slet ikke i tvivl : Mine børn skal have HPV-vaccinen. Jeg ved nemlig, hvor alvorlig sygdommen er.

Anne Hammer Lauridsen er læge, ph.d., post.doc., Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.