Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Højrefløjens store afledningsmanøvre

Argumenterne bag forslaget om frit lejde er, at SKAT ikke har de fornødne ressourcer, at det er svært at få has på de skatte-kriminelle og at det giver penge i statskassen, når skattesynderne går bodsgang. Alle argumenter, der tilsidesætter gældende retspraksis, udfordrer den sociale kontrakt og bygger på, at selvsamme politikere har skåret skattemyndighederne ned til sokkeholderne.

Jens Jonatan Steen: »Tænk engang, hvad der ville ske med vores samfund, hvis pædagogen, smeden, ingeniøren og alle vi andre handlede på samme måde, som de velhavende skattesnydere?« FOTO: SCANPIX
Jens Jonatan Steen: »Tænk engang, hvad der ville ske med vores samfund, hvis pædagogen, smeden, ingeniøren og alle vi andre handlede på samme måde, som de velhavende skattesnydere?« FOTO: SCANPIX

Åh, skal vi nu ikke bare snart snakke lidt om kontanthjælpsmodtagere, lavere løn eller socialt bedrageri igen,« sådan kunne man forestille sig at samtalen går rundt om højrefløjens lejrbål.

Det er så forbandet træls for en ægte liberalist at skulle forholde sig til sådanne politiske bagateller. I den lejr er kapitalismen altid og udelukkende af det gode.

Jeg er personligt stor tilhænger af kapitalismen, men selv den, har sine mangler og fejl. Det handler ikke om moralske korrektioner – dem kan vi trygt overlade til Carsten Jensen og hans forfattervenner – men derimod om den samfundsnedbrydende karakter, som det får, når enkelte individer og grupper sætter deres egne regler.

Derfor er Det også beskæmmende at lytte på højrefløjens stærke stemmer, når de ivrigt mobiliserei bestræbelserne på at tale problemerne med skatteunddragelse ned. Man forsøger at flytte fokus væk fra de konkrete udfordringer. » …skatteunddragelse via skattely er ikke et væsentligt problem i Danmark«, lyder det fra Martin Ågerup, mens det hos Berlingske-boss Tom Jensen beskrives således: »Det er et endnu større problem, at vi er i færd med at beskatte os selv halvt ihjel.« Det er de lukkede øjnes position.

På Christiansborg bliver der trods alt åbnet små sprækker i højrefløjens lukkede øjne, hvorfor skatteminister Karsten Lauritzen og skatteordfører Brian Mikkelsen pønser på at give »strafnedsættelser til skatteflygtninge«. Det at tale om »skatteflygtninge« er i sig selv både vanvittigt og legitimerende for skattesnyderne, men hvad der er endnu værre er, at man ganske enkelt ikke tager problemet seriøst.

Højrefløjen har i denne sag droppet deres forkærlighed for retsvæsenet og sendt politimester Striks på hasteorlov. I stedet for at give et tiltrængt løft til SKAT, kriminalisere den mest skumle skatterådgivning og lægge pres på banker som Nordea, så er det altså frit lejde og amnesti, som de kriminelle millionærer får stillet i udsigt, som reaktion på deres skattesnyderier.

Argumenterne bag forslaget om frit lejde er, at SKAT ikke har de fornødne ressourcer, at det er svært at få has på de skatte-kriminelle og at det giver penge i statskassen, når skattesynderne går bodsgang. Alle argumenter, der tilsidesætter gældende retspraksis, udfordrer den sociale kontrakt og bygger på, at selvsamme politikere har skåret skattemyndighederne ned til sokkeholderne.

Kunne man forestille sig at give et lignende frit lejde til de sociale bedragere i bunden af samfundet? Ikke rigtig vel? Og det behøver man jo heller ikke, fordi »de fattige« hverken har råd til professionel advokatbistand eller kan bryste sig af samme høje produktivitet som velhaverne. Hvis man skal snyde eller bedrage i Danmark, så er det bare bedst at være mangemillionær.

Men tænk engang, hvad der ville ske med vores samfund, hvis pædagogen, smeden, ingeniøren og alle vi andre handlede på samme måde, som de velhavende skattesnydere?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.