Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
GPS

Høje mænd og tynde kvinder

»Sagen er, at der også er få mænd i topstillinger. Det er såmænd, fordi der i det hele taget er meget få topstillinger.«

Anna Libak
Anna Libak

I sidste måned bragte tidsskiftet British Medical Journal nyt fra videnskabens verden, der revolutionerer den hidtidige kønsdebat. I årtier, i århundreder faktisk, har man skændtes om, hvorfor kvinder ikke har lige så meget magt som mænd. Er det samfundets skyld? Eller er det monstro deres egen?

Sagen viser sig nu ikke at være så ligetil. Ifølge et kæmpestort studie af 120.000 briter mellem 37 og 73 afhænger årsindkomsten (som er det bedste mål for karrieretrin) nemlig i virkeligheden af højden og af BMI. En mands årlige indkomst vokser ligefrem med 1.580 pund for hver 6,3 cm, mens det ikke i samme grad kan betale sig for kvinder at blive meget højere. Til gengæld vejer kvinders BMI tungt: Hver gang en middelhøj kvinde forøger sit BMI med 4,6 kilo, taber hun 2.940 pund i årlig indkomst. Det er dyre deller. For mænd betyder det ikke så meget, om de er lidt runde i det. Det giver bare lidt pondus.

Pludselig giver det mening, at kvinder i Østeuropa og i det tidligere Sovjet scorer mange flere topstillinger i det private erhvervsliv end i Danmark, selv om feminisme er et fyord derovre. Mænd er nemlig lavere mod øst, mens kvinder tit har utrolig lange ben. Og så kan det godt være, at man mener som turist at have set nogle russiske kvinder med et solidt BMI. Men hvis man tænker efter, er det nok mest babusjkaer, og de er ude af arbejdsmarkedet.

Og hvis nogen nu vil fable om Stalin og Napoleon, så kan de spare sig: Jo, de var ikke særligt høje, men det var de andre mænd heller ikke på deres tid.

DEN NYE undersøgelse giver måske endda håb om et forlig i den danske kønsdebat.

På den ene fløj har rigtig mange mænd i Danmark været trætte af at høre på, at de rager magt til sig på kvinders bekostning, fordi der er så få kvinder i topstillinger. Sagen er, at der også er få mænd i topstillinger. Det er såmænd, fordi der i det hele taget er meget få topstillinger. Og alle de mange mænd, som gerne ville have haft en topstilling, men heller ikke fik den, gider ikke høre på, at de skulle have snuppet den fra en kvinde. De har ikke engang snuppet den fra en mand.

Omvendt har en del kvinder på arbejdsmarkedet haft det stramt med at høre på, at de biologisk set er uinteresseret i bedre løn, større skriveborde og flere medarbejdere at dirigere rundt med. De har haft svært ved at tro, at de bare skulle have søgt stillingen som koncerndirektør, så ville bestyrelsen, der består af ni mænd og en kvinde, have valgt dem fremfor de syv øvrige mandlige ansøgere, hvoraf en spiller squash med bestyrelsesformanden, og en anden har skaffet to andre bestyrelsesmedlemmer et gratis årsabonnement til Operaen.

UNDERSØGELSEN skaber basis for et kompromis. For nu er det vel bevist, at det er et spørgsmål om biologi. Det kommer an på højden og drøjden. Men samtidig bekræfter undersøgelsen jo de strukturelle barrierer: Hele samfundet går rundt og synes, at høje mænd og tynde kvinder ser mere kompetente ud.

Så kan vi måske omsider slappe af her i Danmark: Det er hverken biologiens eller samfundets skyld. Det er videnskabens.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.