Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Høje mål – lave forventninger

Igen og igen hører vi uddannelsesministeren tale om, at vi som samfund ikke kan være be-kendt at uddanne unge til arbejdsløshed. Men hvad med den unges eget ansvar for at undersøge jobmulighederne efter endt uddannelse?

Esben Lunde Larsen, MF (V) uddannelses- og forskningsordfører
Esben Lunde Larsen, MF (V) uddannelses- og forskningsordfører

Har man en ambition om et kvalitetsløft i den danske uddannelsessektor, som regeringen hævder at have, så er det et særdeles skidt signal, som sendes med »Høje Mål« – analyserapporten om kvalitet i uddannelsessektoren, som regeringens eget kvalitetsudvalg har fremlagt.

Et skidt signal, fordi rapporten stort set overser, at den allervigtigste aktør i at få løftet kvaliteten i uddannelserne er den studerende selv. For ingen burde vel have større interesse end den studerende i at anvende al sin evne og fordybelse i at få en så god uddannelse som muligt og dermed udfolde det selvansvar, som er en hjørnesten i enhver studieaktivitet. Derfor er det også særdeles uheldigt, at fokus i rapporten i alt for høj grad er på institutionerne frem for på den studerendes ansvar. At nå høje mål forudsætter høje forventninger til sig selv som studerende.

Vel påpeger rapporten, at de studerendes studieaktivitet er alt for lav i forhold til at være fuldtidsstuderende, og at alt for mange studerende møder uforberedt op, men løsningen på det problem bliver i rapporten aldrig lagt på den studerende, men på institutionsledelser og universitetsbestyrelserne, der skal tage større ansvar. Et særdeles skidt signal at sende. Et tydeligt eksempel ses i rapporten, der konkluderer, at »…mere kvalitet og relevans i de videregående uddannelser kræver, at både undervisere, uddannelsesledere, institutionsledelser, bestyrelser og politikere i endnu højere grad tager ansvar for uddannelserne og sætter de studerendes læring i centrum.«

Det er hverken formanden eller validiteten af det analytiske arbejde, der skal peges fingre ad, for det har været en bunden opgave. Det er derimod de forudsætninger, der ligger til grund for rapporten, som medfører ikke-anvendelige konklusioner.

Her bærer regeringen ansvaret. Igen og igen hører vi uddannelsesministeren tale om, at vi som samfund ikke kan være bekendt at uddanne unge til arbejdsløshed. Men hvad med den unges eget ansvar for at undersøge jobmulighederne efter endt uddannelse? Hvad med den unges eget ansvar for at møde op velforberedt til undervisning og være modtagelig for læring? Det overser den radikale uddannelsesminister totalt, når hun fylder uddannelsessektoren med varm luft og aldrig tager ordentligt fat om nældens rod.

Når kvalitetsrapporten endelig en sjælden gang retter fokus mod den studerende, er det for at indføre et nyt optagelsessystem, der fjerner ethvert incitament for den studerende til at stræbe efter at få høje karakterer gennem gymnasietiden. Kvalitetsudvalget foreslår nemlig, at alle videregående uddannelser på sigt maks må kræve et karaktergennemsnit på 7,0 ved optagelse.

Det betyder, at alle ansøgere med 7 i gennemsnit eller derover til en given uddannelse skal vurderes individuelt, f.eks. gennem optagelsessamtaler og test frem for på det rene karaktergennemsnit. Det giver især udfordringer for de unge, der ikke kommer fra uddannelsesvante hjem, og dermed ikke har gjort sig de samme studiemæssige refleksioner, som børn af eksempelvis akademikere.

Derudover sender det et særdeles skidt signal i forhold til, om det kan betale sig at stræbe karaktermæssigt efter mere end 7. Derfor er det at fastholde optagelse på det rene karaktersnit den klart bedste optagelsesform, da ingen så er i tvivl om, hvor forventningen er, og at barren naturligvis må kunne sættes højere end karakteren 7.

At ansøgningssystemet samtidig bliver ekstremt dyrt at administrere, tager kvalitetsrapporten ikke tilstrækkeligt højde for. Det er på ingen måde gratis at skulle afholde optagelsessamtaler med alle studerende.

Tag eksempelvis populære uddannelser som medicin og psykologi på Københavns Universitet. Ved ansøgningsrunden 2014 havde 1.946 ansøgere til medicin og 1.240 ansøgere til psykologi på Københavns Universitet en kvotient på mindst 7 fra en adgangsgivende, gymnasial eksamen. Skulle man følge Kvalitetsudvalgets logik, er konsekvensen, at næsten 2.000 ansøgere til medicin og godt 1.200 ansøgere til psykologi på Københavns Universitet skulle til individuelle optagelsesprøver/samtaler.

Naturligvis har institutioner og bestyrelser et ansvar for, at der leveres anvendelig, inspirerende og forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet, men omdrejningspunktet og ansvaret for indoptagelsen af dette må og skal være den studerende selv.

Forudsætningen for at kunne modtage denne undervisning er forberedelse og aktiv deltagelse på studierne. Når rapporten selv påpeger, at det er en kæmpe mangel i dag blandt alt for mange studerende, så lad os tage værdidebatten med de studerende om dette.

Konkurrencen om de ledige job er benhård og global, og derfor gør vi danske studerende en kæmpe bjørnetjeneste, hvis vi lader dem tro, at man kan sjakre sig gennem sin studietid og levere halvdårlige resultater og så stadigvæk være guld værd for arbejdsmarkedet. Intet kunne være mere forkert.

Ingen skal være i tvivl om, at vi som samfund gerne vil nå høje uddannelsespolitiske mål, men at kunne nå dette er tæt forbundet med høje forventninger til den studerende og dennes selvansvar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.