Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Historiens bussemænd

Ulla Tofte: Er der brug for flere eksperter til at udlægge ’sandheden’ og guide de sagesløse forbrugere gennem det moderne medieinferno?

Ulla Tofte, historiker, direktør, Golden Days
Ulla Tofte, historiker, direktør, Golden Days

Det mener forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, der i onsdags skrev en kronik her i avisen, hvor han efterspurgte flere eksperter - i dette tilfælde historikere - i den offentlige debat. Ifølge kronikøren udgør mediernes fremstilling af vores fælles fortid en veritabel trussel mod sandheden. Og i fraværet af ægte eksperter, forledes seere, lyttere og læsere til at tro, at grisehandler Larsen fra Matador har levet i virkeligheden og at der bag enhver konservativ ungdom gemmer sig en nazist. Rasch-Christensen opfordrer derfor de lærde eksperter til straks at drage i felttog og forhindre, at ’historiefortælling trækkes for meget over mod fiktionen’.

Man kan spørge sig selv, om ikke faghistorikerne netop kan takke serier som Matador for, at danskerne fortsat - og tilmed i stigende grad - interesserer sig for historie? Efter et halvt århundredes jagt på historiens ’systemer’ og den objektive sandhed var den gode fortælling i slutningen af det 20. århundrede efterhånden stendød og erstattet med afhandlinger, der i et ophøjet, akademisk sprog først og fremmest signalerede ’uvedkommende ingen adgang’. Historiehungrende lægmænd måtte derfor søge trøst i Martin A. Hansens vanvittige klassiker ’Orm og Tyr’ eller Peter Madsens populære tegneserie ’Valhalla’ for at få tilfredsstillet trangen til at komme tæt på fortiden.

I dag muliggør de mange medieplatforme et langt mere nuanceret billede af kultur og historie end for bare 20-30 år siden. På dansk fjernsyn i firserne var fremstillingen af f.eks. amerikansk kulturarv i bogstaveligste forstand sort-hvid: Enten personificeret af Kunda Kinte i ’Rødder’ eller af Blake Carrington i ’Dollars’.

I dette efterår udkommer der en kaskade af historiske bøger samtidig med, at ’En Kongelig Affære’ går sin sejrsgang i europæiske biografer og en dramaserie om 1864 er på vej.

Vil film og TV så udgøre en trussel mod den klassiske historiebog? Nej, tværtimod. For bøgerne er skrevet af dygtige og erfarne fagfolk, der kombinerer den videnskabeligt funderede fremstilling med et læsevenligt sprog, gode billeder og lækker layout. Påvirkningen af fiktionen har nemlig kun gjort den videnskabelige fremstilling (endnu) bedre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.