Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Historien om Belgiernes Konge og Ubers Exit

André Rogaczewski, formand for DI Digital og medstifter af Netcompany.
André Rogaczewski, formand for DI Digital og medstifter af Netcompany.

Jeg stod nede bagved sammen med alle pressefolkene, da »King of the Belgians«, som Philippe af Belgien blev introduceret som i Industriens hus, trådte op på scenen.

Et belgisk statsbesøg med dertilhørende belgisk dansk business-træf i Industriens Hus havde ellers ikke normalt stået øverst på min ønskeseddel. Bevares, jeg er meget interesseret i det belgiske erhvervsliv og, hvem ved, måske åbner Netcompany en dag et kontor i Belgien. Jeg havde også hørt om Bruxelles’ super spændende ambitioner om at blive Europas førende ’smart city’.

Men hovedårsagen til min tilstedeværelse var netop »Belgiernes Konge«.

Jeg havde nemlig hørt rygter om, at her var en monark, som forstod og italesatte digitalisering som den store vækstskaber i Europa. Som den nye olie i vores økonomier. Phillippe skuffede ikke. Han holdt en kort men intens og vedkommende tale, hvor han roste Danmark for at være et digitalt forbillede for de andre europæiske lande.

Han refererede også malerisk H.C Andersens eventyr om vindmøllen (mon ikke han mente vejrmøllen?), som med tiden var blevet umoderne. Møllens tandhjul var slidte, og der var meget andet galt. Den blev skiftet ud med en helt anden anordning, som slet ikke var så pæn og som ikke knejsede så stolt i landskabet. Men intet gjorde det, for selve møllens sjæl var stadig intakt, og ydermere var møllen helt ny og moderne, så den virkede meget bedre og hurtigere end nogensinde før. Resultatet samlet set blev, at folket virkede gladere, fordi der blev lavet mere brød end før.

Således skulle Europa også betragte digitalisering - med Danmark som forbillede. Her henviste han til offentliggørelsen af det såkaldte DESI-indeks (Digital Economy and Society Index), hvor Danmark nu ligger nr. 1. Ja, digitalisering betyder at nogle møllere i fremtiden skal arbejde med andre ting, og at møller bliver skiftet ud med anden teknologi. Til gengæld vil nye forretningsmodeller og økonomier blomstre op.

Jeg elsker gode skåltaler. Specielt, når de er så velskrevne, historisk reflekterende og fremadskuende som kongens. Kort og præcist afmystificerede og afdramatiserede han den naturlige frygt for (teknologisk) forandring, og troværdigt anviste han digitaliseringen som den åbenlyse vej til at skabe unik vækst til gavn for os alle.

Begejstret rejste jeg mig derfor både for H.K.H. Kronprins Frederik og Belgiernes Konge, da de førte selskabet ud af lokalet, da jeg i samme nu blev distraheret af, at min mobiltelefon vibrerede brummende.

»Uber lukker i Danmark«, tonede frem som nyhedsnotifikation på min skærm. Det virkede nærmest orkestreret, hvor paradoksal denne nyhed fremstod i forhold til, hvad jeg netop havde hørt og tænkt.

Uber skal naturligvis ikke være velkomne i Danmark, hvis de ikke betaler behørig dansk skat eller holder chaufførerne forsikret. Men begge dele kan faktisk håndteres meget bedre på Ubers digitale platform end hos nogen i den eksisterende taxibranche.

Det automatiske ’spor’, en Uber-tur efterlader, er per definition f.eks. meget bedre til at undgå snyd end en mekanisk sædeføler i alm. taxa. Derfor er det utroligt ærgerligt, at man fra politisk side ikke har været i stand til at finde fælles og fornuftige løsninger, der gør, at man både kan drage nytte af de teknologiske landvindinger, som Uber er et godt eksempel på, og samtidig tilpasse dem vores model her i Danmark.

På mange måde ligner Uber-debatten diskussionen om den gamle typografkonflikt fra 80’erne. Typografernes arbejde blev erstattet af medarbejdere med andre kvalifikationer, fordi teknologien erstattede hovedparten af det klassiske typografarbejde. Tilsvarende kan flere nu blive taxachauffører, da vi med GPS og smartphones hurtigt og effektivt kan facilitere en mere miljøvenlig, fleksibel og distribueret passagertransport. Hvis typograferne havde vundet konflikten, ville deres erhverv så have overlevet i dag? Vil taxachaufførerne overleve selvkørende biler om ti år – eller skal vi finde andre og bedre løsninger til dem og andre i en lign. situation?

Det største nederlag ved at Uber trækker stikket, består i det bagud skuende signal, som Danmark sender til omverdenen. Vi burde have omfavnet Uber med kravet om overholdelsen af dansk lovgivning. Vi skulle have fundet gode og langsigtede løsninger med blik for fremtiden. Stor ros til regeringen for at forsøge. Sædefølere og fastmonterede dankortmaskiner er tandhjul i H.C. Andersens gamle mølle på bakken, som desværre snurrer endnu. Dog på sidste vers.

André Rogaczewski er administrerende direktør hos Netcompany

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.