Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Hey unger, vil I med ned til rummet for tværgående, spontane og uformelle aktiviteter?

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Lad mig straks tilstå, at jeg selv har betjent og betjener mig af projektansøgningsdansk. Man kan ikke komme udenom projektansøgningsdansk, når man arbejder i kulturverdenen, hvor de faste bevillinger beskæres, og midlerne lægges over i puljer, hvor politikere og embedsmænd lettere kan målrette aktiviteterne de til enhver tid givne politisk bestemte mål og præferencer.

Projektansøgningsdansk er en ordrig verden af platforme, værktøjer, spaces, places, rum, dialog, værktøjskasser, kompetenceudvikling og allehånde synergieffekter på tværs.

Et andet karakteristika er en påtvunget antagelse om, at verden startede i dag. Ofte er der nemlig krav om, at projekter skal være helt nyskabende. Derfor er den sproglige kreativitet stor, så man kan vise, at man ikke hænger fast i alt det gamle, bygger ovenpå erfaringer eller på andre måder forfiner noget allerede velafprøvet og velfungerende. Det er et grundvilkår.

En legeplads er ikke en legeplads

En utilsigtet arbejdsskade af at arbejde med projektansøgningsdansk er, at jeg noterer mig alle de ord, andre omgiver deres projekter med.

Med to små børn færdes jeg ofte på byernes legepladser. Her møder vi det, jeg betragter som projektansøgningsdansk i form af »playscapes«, »rum og rammer for tværgående, spontane og uformelle aktiviteter«, »udendørs bevægelsesområder«, »bevægelsesinstallationer«, »urbane idrætsfaciliteter«, »nye, eksperimenterende aktivitetsområder«, »aktive urbane rum« og »bevægelsesareanaer«.

Ordet legeplads hører tilsyneladende sprogligt og mentalt til det 20. århundrede og industrisamfundet, som vi for længst har lagt bag os til fordel for den postindustrielle, kreamoderne by med selvoptimerende bevægelsesområder.

Jeg kom på en af turene til legepladsen, undskyld, det udendørs bevægelsesområde, til at tænke over min egen barndoms legepladser i 1980ernes Aalborg. I Østre Anlæg med mine bedsteforældre.

En ret asfalt-, grus- og betonpræget legeplads, der dog vakte lykke med vipper, gynger og ænder, som skulle fodres med daggammelt brød, mens de voksne sad på bænke og blandede sig så lidt som muligt i vores leg.

Men det nytter jo ikke noget at lade sig forføre af tåget, patetisk nostalgi. Det kommer desuden til at lyde som om, det er ren leg, og ikke målrettet selvoptimering i form af eksperimenterende bevægelsesformer, det drejer sig om.

Hvis min barndoms legeplads skal være relevant i en nutid og fremtid i konstant og dynamisk forandring, skal erfaringerne oversættes til projektansøgningsdansk. Det er et grundvilkår.

Urbant rum for fællesskab

Således har jeg opdateret at fodre ænder til »tværspeciesistisk brødbåren dialogfacilitering«. At sidde på en bænk til »et urbant rum for fællesskab, energiopsamling og kontemplation«. En gynge blev til »en pendulær bevægelsesfacilitator«. Mit håb er således, at vi stadig kan støde på disse aktiviteter i de moderne bevægelsesinstallationer.

Af nostalgiske grunde spørger jeg stadig ungerne, om de vil med ned på legepladsen. Selvom det muligvis afslører et bagvedliggende forældet mindset.

Men jeg kan ikke få mig til at sige: »Hey unger, vil I med ned til rummet for tværgående, spontane og uformelle aktiviteter?«

Selvom projektansøgningsdansk er et grundvilkår, kan ungerne godt vente lidt endnu med at få det at vide.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.