Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Henrik Day: Danmark har råd til at give en markant politiker en bryllupsfest

Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, er kommet i vælten på grund af sit bryllup. Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix
Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, er kommet i vælten på grund af sit bryllup. Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix

Lad mig indledningsvis slå fast, at Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) er noget af det mest skadelige, der er sket for København. Hun har på vanlig radikal, naiv vis i godhedsindustriens navn skabt talrige integrationsproblemer.

Men når det er sagt, skal hun jo behandles fair. Også når hun holder gratis bryllup på Københavns Rådhus, hvor jeg skulle betale 65.000 kroner for leje af samme festsal.

Venstrefløjens yndling har fået ørerne i maskinen, og flere skatteeksperter har udtalt, at hun har forsøgt at snyde ved ikke at betale skat af arrangementet.

Det er sikkert korrekt, at hun ifølge de gældende regler burde beskattes af den celebre bryllupsfryns. Men er reglerne så fair eller udtryk for dansk misundelse og optagethed af at finde fejl?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mistede næsten en valgsejr som følge af en efter min mening ligegyldig tøjsag og en flytur på 1. klasse, og Københavns Kommunes tidligere miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (R) brugte over 600.000 kr. på frokoster og en lækker Saab. Mest berømt er nok Ritt Bjerregårds (S) overnatning i sin ministertid på Hotel Ritz i Paris.

Nej, det er ikke rigtigt at bo på Ritz, holde bryllup og rejse på 1. klasse, hvis man ikke selv betaler. Og Bondam viser jo om nogen sin latterlighed ved først at køre Saab med lædersæder og senere blive direktør i Dansk Cyklistforbund.

Men er disse sager noget, som skal trække saftige overskrifter, der nærmest tilsidesætter vigtige historier om etnisk udrensning i Burma, vanvid i Nordkorea og Golf-staternes støtte til terror? Mange danskere tager gerne en billig tur med Emirates eller Qatar Airways til Rangoon for at nyde Østens mystik og på vejen i flyet over en gin tonic (ups: må man drikke alkohol på et muslimsk flyselskab?) forarges over Anna Mee og Lars Løkke.

Sagen er, at Anna Mee Allerslevs bryllup er let at forstå. Golf-landenes og Aung San Suu Kyis dobbeltmoral er meget mere kompleks. Derfor falder mange medier over en bryllupsfest til, undskyld mig, sølle 65.000 kr.

Anna Mee er trods alt folkevalgt og en markant figur i københavnsk politik. Hendes politik er efter min mening helt forfejlet, men i et demokrati bør vi acceptere, at folkevalgte er noget særligt og derfor også i visse tilfælde kan have krav på noget særligt. Hvis vi konstant leder efter småbeløb her og der for at opnå tør orgasme i forargelsens beruselse, mister vi ganske enkelt format. Jeg mener, at Danmark har råd til en velklædt statsminister og at give en markant politiker en god bryllupsfest. Men vil Anna Mee i bryllupsgave have et diamantarmbånd fra Cartier, må hun selv betale.

Danskere og danske medier må stoppe med den provinsielle jagt på fejl og ligegyldige småbeløb. Vi er så privilegeret, at vi stadig kan vise format. Så fri mig for middelmådighedens misundelse.

Jeg håber, at Anna Mee Allerslev bliver lykkelig!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.