Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hedder det små kager eller småkager?

Lars Heerfordt
Lars Heerfordt

Jeg synes, at sammensatte ord er en smuk ting i det danske sprog. På engelsk har man ikke den samme mulighed for at danne helt nye ord med nye betydninger. På engelsk skriver man som regel hvert ord for sig og laver ikke sammensatte ord.

I stedet for at skrive »hale en båd op på land og kigge den efter« har vi skabt ordet kølhale. I stedet for at skrive »en onkel, der ikke er i den allernærmeste slægt«, kan vi skrive grandonkel. I stedet for at skrive »en mand med en mave, der er så stor, at det ligner en gravid mave, og at den sandsynligvis er blevet så stor ved, at manden har drukket meget øl eller vin«, så har vi lavet ordet ølvom.

En hjernedød person kaldes en grøntsag. De to ord grønt og sag bliver til et nyt begreb. Pære og vælling bliver til pærevælling, der betyder en værre sammenblanding. Piske og ris bliver til piskeris, der er et velkendt køkkenredskab. Ræve og kage bliver til et politisk snydeprojekt. En cykel, der bliver drevet af en elmotor, beskrives som en elcykel. Og sådan kan man blive ved.

Desværre er der nogen, der overdriver dannelsen af alt for lange sammensatte ord. I stedet for opgaveproblemformuleringsfaseopdeling var det nok bedre at skrive opdeling i faser af opgavens problemformulering, og i stedet for landbrugsstøttetillægsordningsansøgningsformular var det måske bedre at skrive: formular til ansøgning om støttetillægsordningerne til landbrugsstøtten.

Mange staver desværre de sammensatte ord forkert, idet de skiller dem ad. Jeg tror, at det skyldes, at PCernes stavekontrol fra start var skabt ud fra engelske stavekontroller, hvor det engelse sprog ikke har alle de smukke danske sammensatte ord.

Der kom så røde bølger under ordene, hvorefter brugeren opdelte ordet, hvorved den bølgede streg forsvandt. Andre, der var i tvivl, om det sammensatte ord virkelig skulle deles, satte så fejlagtigt bindestreg imellem. Man kunne så sige, at vi ikke skal have så mange regler, og man skal da have lov til at være kreativ, men så længe de unge skal til eksamen, og man kræver, at de skal kunne stave rigtigt, er det ikke godt, at så mange fejlagtigt deler ordene.

Derved dannes der jo automatisk ordbilleder i hjernen, så man til eksamen tror, at man staver det forkerte ord rigtigt. Noget andet er, at de delte sammensatte ord kan give misforståelser. F.eks. vil mange af de ovennævnte ord være svære at forstå, når de fejlagtigt er skilt ad, f.eks. landbrugs støtte ordnings ansøgnings formular. Eller pille fyr, eller varme veksler osv.

Et andet problem opstår ofte hos fagfolk, om hvem man skulle mene, at de kunne stave til deres egne fagord. F.eks. hos fiskehandleren: Helle fisk, rød spætte og åle kvabbe. Hos boghandleren børne bøger, fag litteratur, let læsnings bøger. Hos musikhuset: musik festival, musik anlæg, musik program osv.

Jeg har lige fået et brev fra nogle digtere, der inviterer til en poesi aften. Færdselsstyrelsen skriver på store skilte: Fart kontrol.

På Geologisk Museum kan man læse om vulkan udbrud. Skotøjshandleren sælger herre sko. Urmageren sælger dame ure. På mælkekartonen står sød mælk (gad vide om man er begyndt at søde mælken?) I Rudkøbing står der et stort skilt på slagterbutikken: »slagter pigerne« (uhadada).

Man kan navngive en organisation, som man vil, så det er i orden at kalde »ældresagen« for Ældre Sagen, og det er måske, fordi man mener, at de ældre ikke kan læse så langt et ord som ældresagen.

Også i TVs nyhedsudsendelser er der en tendens til at skille de sammensatte ord, sikkert for at lægge større vægt på udtalelserne. Det bruges specielt sidst i sidste sætning i et emne. Jeg blev lidt forvirret, da der blev afsluttet med: »Dette blev således bekræftet af en Ruslands ekspert« (var det nu en ekspert fra Rusland, eller…)

Min opfordring er, at vi skal nyde og beherske de danske sammensatte ord.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.