Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Har kunden altid ret?

Københavns Universitet Juridisk fakultet Vor Frue Plads.
Københavns Universitet Juridisk fakultet Vor Frue Plads.

De skal ikke læse så meget. Det bringer ikke noget godt med sig,« knager lærer Aaby i Hans Kirks »Fiskerne« fra 1928 og tilføjer: »Sandheden har jeg måttet søge et andet sted.«

Jeg tænkte lidt det samme, da forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind for en måneds tid siden kom med et bud på, hvordan vi måler kvalitet i uddannelserne.

Kort før fristen for ansøgning til de videregående uddannelser 5. juli offentliggjorde ministeren nemlig en syndflod af tal med de studerendes vurdering af deres uddannelsers kvalitet. Uddannelser og institutioner blev rangordnet. Nogle var oppe, andre nede.

Dramatiske forskelle var der få af. Det hele trak en forside på nærværende avis. Tallene skulle påvirke de studerendes valg af uddannelse. Om de gjorde det, ved vi ikke.

Ministeren har tidligere varslet, at kvalitet skal stå over kvantitet, og nu fik vi altså de studerendes dom via et tal. Man kunne have lækkergjort rapporterne fra censorformandskaberne, hvor der af faglige ligemænd tages tegn af uddannelserne. Man kunne have poleret resultaterne af institutionsakkrediteringerne, hvor institutioner som Københavns Universitet og Metropol og mange andre har brugt tusindvis af timer på at dokumentere kvalitet – og meget andet kunne nævnes. I stedet fik Gud og hvermand et kort notat med enkle, pakkede tal fra de nuværende studerende, som kommende studerende kunne spejle sig i.

Mere data vil følge

Det fortæller en række ting.

For det første, at ministeriet i fraværet af simple indikatorer for kvalitet (f.eks. timetal, beskæftigelse, popularitet, akkreditering) promoverer »kundens« vurdering. Når staten ikke selv kan garantere eller autorisere en simpel mekanisme, må man ty til markedet.

For det andet, at de studerendes vurderinger af uddannelser nok er blevet brugt og omsat i et vist omfang på institutioner og uddannelser, men et enkelt politisk udtryk, der gør alle katte grå, har vi aldrig haft. Det har de fået nu med ministeriet som forbrugerens tro tjener.

Det vil være rasende populært at pege fingre ad sådan en manøvre. Et er, at vi jo lever med den årlige popularitetskonkurrence om hvilke uddannelser, der objektivt er sværest at komme ind på. Men nu ligefrem at promovere en kvalitetskonkurrence i ét tal og så på baggrund af de studerendes vurdering. De rynkede bryn fra de lærde domstole vil være hævet en tid endnu.

Men måske bør sagen alligevel vække til eftertanke, endog en slags strategisk eftertanke. Af flere grunde.

For det første får vi utvivlsomt mere af den slags. Mere data trukket fra mere og mere evalueringstrætte studerende. Flere tal, der rejser flere spørgsmål, end de besvarer.

For det andet er det tankevækkende (med en grov forenkling), at de studerendes evaluering af undervisning nok kan fylde for den enkelte underviser og på den enkelte uddannelse, men det har indtil for nylig ikke indgået som et grundlæggende afgørende element, hvorigennem institutioner og professionelle lærer af hinanden. Hertil har svarprocenter, datakvalitet og deling på kryds og tværs formentlig været for tilfældig og berøringsangsten for stor.

For det tredje, og det er vel dræberspørgsmålet her: Hvis ikke de videregående uddannelser vil have deres kvalitet offentligt bestemt ved de studerendes vurdering, er man nødt til at etablere væsentligt stærkere markører på kvalitet, som dels anerkendes internt af dem, som har forstand på skidtet, dels kan genkendes eksternt af omverdenen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.