Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KOMMENTAR

Hans bog bliver kaldt farlig - nu giver han svar på tiltale: »Hvem er vildledende og manipulerende?«

ccc
ccc

Under overskriften Opgør med en klimaskeptiker (Berlingske 28 januar 2017) anmelder Lars Henrik Aagaard min bog Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik (People´sPress). Han påstår, at bogen er vildledende, manipulerende – og farlig.

Lad mig gøre det klart: Jeg er ikke klimaskeptiker; jeg anerkender eksistensen af et klima – at det er under stadig forandring, og at kloden er blevet varmere siden den såkaldte Lille Istid (1350-1920). Derimod er jeg skeptisk overfor FN´s klimapanel IPCC.

Lars Henrik Aagaard (LHAa) skriver, at bogen Klimamyten er stærkt vildledende og manipulerende, ja endog farlig. Naturligvis er den det set gennem den klimapolitiske korrektheds briller. Men bogens formål er netop at give en anden – ligeledes forskningsbaseret – forklaring på, hvorfor kloden blev varmere op gennem 1900-tallet, og hvorfor den globale opvarmning nu er gået i stå på 15. år. Det sker ved at inddrage den del af den videnskabelige litteratur, som IPCC ignorerer.

Spørgsmålet om årsagen til nutidens klimaforandringer er meget mere kontroversielt, end IPCC og nyhedsmedierne giver indtryk af, for naturen viser tit noget andet end de computerproducerede klimamodeller.

Et eksempel fra bogen: Klimamodellerne viser, at havisen i Antarktis er skrumpet gennem de seneste 40 år – satellitfotos viser det modsatte. Der er næsten balance mellem tabet af havis i Arktis og genvinsten i Antarktis.

Selv om klimamodellerne bliver mere sofistikerede, må man ikke glemme, at så længe forskerne ikke har styr på det kaotiske klimasystems mange processer, er det stadig kun modeller med mange begrænsninger, og det gør det problematisk at simulere fremtidens klima.

Men det er svært, at få styr på de mange klimaprocesser, når IPCC på forhånd udelukker centrale dele af klimaforskningen og dermed kan påstå, at der er enighed om at den globale opvarmning er menneskeskabt. Derfor kalder jeg det magtfulde IPCC for en selvopblæst autoritet, mens LHAa kalder det etableret videnskab.

IPCC er bundet af en politisk dagsorden efter at 154 lande allerede i 1992 underskrev Rio-deklarationen, der gjorde CO2 til den store synder. Dermed overskred man en videnskabelig praksis, hvor meningsudveksling mellem forskere er en naturlig del af forskningsprocessen.

IPCC udsender forud for den omfattende basisrapport et kortfattet resumé Summary for policymakers med en række statements, der er beregnet for politikere og nyhedsmedier og derfor er meningsdannende. Disse statements er ofte vildledende. Et eksempel: Forårssnedækket er aftagende! Hvorfor nævnes kun forårssneen? I virkeligheden er hele vinterhalvårets snedække (november-april) på den nordlige halvkugle tiltaget.

Af den slags grunde er der forskere, der forlader centrale poster i IPCC, f.eks. udtalte lederen af National Hurricane Center, Chris Landsea til Washington Post: »Jeg kan personligt ikke fortsætte med at bidrage til en proces, som jeg mener bygger på præfabrikerede agendaer og er videnskabeligt upålidelig«.

Man må heller ikke glemme Climategate-skandalen i 2009, som der behændigt blev lagt låg på. Alle disse helt centrale punkter i Klimamyten forbigår LHAa i sin omtale af bogen – han skriver blot, at jeg »underminerer IPCC´s troværdighed« – og den går ikke! Så hvem er vildledende og manipulerende?

LHAa bebrejder mig, at jeg forbigår, at der fra 1998 til 2013 var en svag stigning i den globale temperatur. Det gør jeg, fordi de mest benyttede data-sæt viser at den globale temperaturstigning standser efter århundredskiftet.

LHAa bebrejder mig ligeledes, at jeg ikke nævner, at 2015 og 2016 var rekordvarme. Faktisk nævner jeg på bogens side 70, at »2015 tegner til at slå tidligere rekorder«. Det kan næppe være menneskeforårsaget varme, for ligesom i 1998 kan temperaturstigningen i 2015 forklares med det særlige atmosfære-ocean-fænomen kaldet EP El Niño, som optræder i det østlige Stillehav og påvirker vejret over store dele af Jorden.

Når den rekordhøje varme fortsatte ind i 2016, skyldtes det, at den traditionelle EP El Niño blev efterfulgt af El Niño Modoki, der hersker i den centrale og nordøstlige del af Stillehavet, og som – ifølge kinesiske forskere – er koblet til Solens aktivitet og processer i stratosfæren. I dag er den globale temperatur tilbage på samme niveau, som den var inden El Niño-begivenheden.

LHAa bebrejder mig endvidere, at jeg ikke nævner, at Grønlands Indlandsis mister is i et accelererende tempo. Jeg skriver på side 97, at »mange forskere mener, at Indlandsisen smelter i en forrygende fart«. Ny forskning påpeger vigtigheden af at skelne mellem såkaldt dynamisk ismassetab, hvor Indlandsisen skyder store isbjerge ud i havet som ved Jakobshavn Isbræ, og egentlig klimabetinget smeltning fra isens overflade. Det dynamiske ismassetab kan variere meget over forholdsvis kort tid, så det samlede ismassetab snart tiltager, som det skete i 1980´erne, snart aftager som i 1990´erne.

Jeg skriver i bogen, at vikingetid var mindst lige så varm som i dag, men LHAa bebrejder mig, at jeg undlader at nævne, at det kun gælder for områderne omkring Nordatlanten. Det skyldes ganske enkelt – som nævnt i bogen – at både middelaldervarmen (indbefattet vikingetid) og den såkaldte Lille Istid er påvist globalt, bl.a. i det Indiske Ocean og Stillehavet, i Chile, Tibet og Mexico (artikler fra 2013 og 2014 i bl.a. Nature og Science). Det er beskæmmende her 8 ½ måned efter at bogen er udkommet, at LHAa tilsyneladende endnu ikke er nået frem til bogens 22 sider litteraturhenvisning, hvoraf næsten trefjerdedel er fra de seneste 10 år.

Jeg påstår ikke, således som LHAa antyder, at »verden er drevet af religiøse klimaalarmister«, men når der som i 2015 afholdes klimagudstjenester og klokkeringning, kan det ikke bortforklares, at nogle mennesker har en religiøs tilgang til »klimaproblemet«. Den afgående præsident for IPCC, Rajendra Pachauri, skrev i 2015: »For mig er beskyttelsen af Jorden og kampen for alle arters overlevelse og økosystemets bæredygtighed mere end en mission. Det er en religion«.

LHAa giver afslutningsvis Klimamyten prædikatet farlig. Naturligvis er bogen både informativ og farlig – for den sætter et tiltrængt spørgsmålstegn ved den klimapolitiske dagsorden.

 

Replik fra Lars Henrik Aagaard

I sin vildledende bog skriver Johannes Krüger følgende absurditet: ”Indtil nu har mennesket næppe haft nogen indflydelse på klimaudviklingen.” Til det er blot at sige, at forfatteren må have lukket øjne og ører for nærmest al moderne klimavidenskab, herunder det utvetydige budskab fra FNs klimapanel IPCC, som 195 lande har tilsluttet sig, og som er baseret på tusinder af seriøse forskeres indsats kloden rundt: Det er 95 pct. sikkert, at over halvdelen af den observerede stigning i den globale middeltemperatur fra 1951 til 2010 var et resultat af den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser. Panelet fastslår endvidere, at bidraget i samme periode fra naturlige klimadrivere med al sandsynlighed ligger i området mellem minus 0,1 og plus 0,1 grader. Fra 1951-2010 steg middeltemperaturen imidlertid med 0,65 grader, og i de seneste seks år er den steget yderligere 0,24 grader.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.