Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Gymnasiet er blevet for bredt

Hvis vi sænker niveauet for gymnasiet, kan vi lige så godt begynde at husstandsomdele studenterhuer hvert år i juni. For så mister de deres værdi. Selvfølgelig skal der være større ambitioner i gymnasiet. Men der skal også være nye muligheder for de ikke-boglige.

»Så i virkeligheden er det politikerne, der er dumme. Fordi de har indrettet et system, der lægger op til snyd.« Modelfoto: Scanpix
»Så i virkeligheden er det politikerne, der er dumme. Fordi de har indrettet et system, der lægger op til snyd.« Modelfoto: Scanpix

Der bliver snydt med den store skriftlige opgave (SRP), som eleverne i 3. G afleverer op til jul. Det ved alle, og nogle ældre studerende fortæller frejdigt, hvordan de sælger gode opgaver til elever, der ikke selv kan producere en opgave til en ordentlig karakter. Det koster et sted mellem 2.500 og 5.000 kr. at få lavet sin SRP i byen. Lærerne har svært ved at afsløre snyderiet, og karakteren for opgaven vejer tungt på studentereksamensbeviset. Så de unge mennesker er nærmest dumme, hvis ikke de snyder.

Så kan det godt være, at lærerne siger til dem, at de snyder sig selv ved ikke at lave opgaven selv og dermed få udvidet deres horisont og få erfaring i et større skriftligt arbejde. Selvfølgelig har lærerne ret på lang sigt. Men eleverne tænker jo på resultatet på studentereksamensbeviset. Så i virkeligheden er det politikerne, der er dumme. Fordi de har indrettet et system, der lægger op til snyd. Derfor var jeg også meget skuffet over at se, at regeringens udspil til reform af gymnasiet ikke indeholder en ændring af SRP.

Læs også: Mundtlig eksamen kan stoppe snydere

Det er oplagt at indlægge et mundtligt forsvar for opgaven, der ville være en meningsfuld eksamen, og som ville gøre det sværere at få andre til at lave opgaven for sig uden at blive afsløret. Dertil kommer, at en mundtlig eksamen i SRP kunne afløse den nuværende tværfaglige eksamen i 3. G i Almen Studieforberedelse – af uransagelige årsager forkortet AT og af eleverne oftest kaldet Alment Tidsspilde!

AT er et treårigt tværfagligt projektforløb med vægt på videnskabsteori og metode. De enkelte fag har afgivet timer til faget, som de så i teorien får igen, når de på et tidspunkt bliver inddraget i et projekt. Men der er masser af problemer med AT. Kernefagene får ikke nok ud af de timer, de har afgivet, og de samme fag er trætte af, at de ugelange AT-projekter afbryder undervisningen i så lang tid, at ting skal genopfriskes for eleverne, når de kommer tilbage til den normale undervisning.

Samtidig er det videnskabsteoretiske stof i AT på et meget højt abstraktionsniveau, som man tidligere først mødte på universitetet, og mange elever – og lærere med – er simpelthen ikke helt med på, hvad det går ud på. Kort sagt: AT suger kræfter ud af kernefagene og giver ikke tilstrækkeligt udbytte i sig selv. AT bør derfor nedlægges og erstattes af en mundtlig eksamen i SRP. På den måde ville man slå to fluer med ét smæk.

Læs også: Karakter til Thorning: Bestået og pænt, meeen ...

Men der er også andre skuffelser i regeringens udspil. Regeringen ønsker kun at indføre et adgangskrav på 2 til gymnasiet, svarende til det adgangskrav der er indført til erhvervsuddannelserne. Men det er grotesk ikke at ville gøre forskel.

Gymnasiet er en boglig uddannelse, der skal føre videre til et universitetsstudium. Så selvfølgelig skal man have bevist i folkeskolen, at man er interesseret i boglige fag og har nemme for det for at komme i gymnasiet. Kun at kræve et total – dvs. at man kun lige har fået røven med over plankeværket – er jo at lokke eleverne i baghold. For de vil få utroligt svært ved at klare gymnasiet med så dårlige resultater fra folkeskolen.

Skal vi så sænke niveauet yderligere i gymnasiet for at få alle med? Hvis vi gør det, kan vi efter min mening lige så godt begynde at husstandsomdele studenterhuer hvert år i juni. For så mister de deres værdi. Og hvad skal de unge så med huen? Nej, selvfølgelig skal der være større ambitioner i gymnasiet. Derfor skal man have mellem 4 og 7 for at komme i gymnasiet.

I dag er det jo reelt sådan, at mange lærere er nødt til at opdele klasserne i to eller flere niveauer for at kunne give en meningsfuld undervisning. Gymnasiet er blevet for bredt og er nogle steder blot en fortsættelse af folkeskolen. Det er ikke meningen med gymnasiet.

Udover at et adgangskrav vil hæve niveauet i gymnasiet, vil et adgangskrav hæve niveauet i folkeskolen. Der vil for både lærere og elever være noget at stræbe efter. Og det vil være gavnligt. Derfor kan vi ikke bruge de mange udregninger, der er lavet om, hvor mange elever, der vil blive siet fra, hvis vi indfører krav på 4 eller 7, til noget. For virkeligheden vil ganske enkelt ændre sig, når der kommer noget at stræbe efter. Både elever og lærere vil ændre adfærd.

Læs også: Rektorer: Adgangskrav på 02 er for lidt til gymnasiet

Men hvad så med dem, der bliver siet fra? For dem vil der selvfølgelig være nogle af. Her kommer jeg til den tredje store skuffelse i regeringens udspil: HF er ikke medtaget i reformudspillet. Dansk Folkeparti har ellers foreslået, at der til afløsning af HF dannes en ny ungdomsuddannelse for dem, der ikke skal i gymnasiet, men som gerne vil have noget mere boglig uddannelse.

Man kunne med fordel oprette en toårig uddannelse, der ligner de uddannelser, som nogle HF-kurser allerede har ført ud i virkeligheden, nemlig en ungdomsuddannelse, der er tonet mod kortere videregående uddannelser som pædagog, politibetjent, ergoterapeut og sygeplejerske. Skolen – som vi kalder »Forberedelsesskolen« skal ikke rumme akademiske, studieforberedende elementer, men solide B og C-niveau. Skolen skulle give adgang til professionsbacheloruddannelserne.

Det klassiske HF, en toårig studentereksamen for voksne, skal bevares, men kun på VUC-kurserne og med samme adgangskrav som til gymnasierne. Adgangskravet til Forberedelsesskolen skulle derimod være lavere, f.eks. 3 eller 4.

Læs også: Gymnasier har skræmmende lavt niveau

Ved ikke at tage HF med i reformeringen af gymnasiet, har regeringen spillet sig denne mulighed med oprettelse af en ny ungdomsuddannelse af hænde. Det er ærgerligt. Derfor har Dansk Folkeparti selv fremsat beslutningsforslag om en sådan skole. Vi synes nemlig, at det er væsentligt at indføre adgangskrav til gymnasiet, men vi synes, det er uansvarligt at gøre det uden at have en plan for, hvad mange af de elever, der ikke kan komme i gymnasiet, men ønsker mere boglig uddannelse, så skal gøre. Det vil være en kæmpe fordel for eleverne at komme ind på en uddannelse, der svarer til deres evner og mål.

Det er godt, at regeringen er kommet med et udspil. Det viser, at der er forståelse for, at der skal gøres noget. Men der er bestemt plads til forbedringerne i reformforslaget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.