Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Gymnasiereform til tiden

Når samfundets strukturer og erhvervslivets behov hastigt ændres, er der behov for, at vores uddannelser tilpasses tiden og kravene til nye digitale og tekniske kompetencer opjusteres.

Den klassiske dannelse er vigtig, men den er ikke længere nok. De unge skal kunne mere og andet. De unge skal også kunne indgå i samarbejder med udenlandske markeder og agere i forskellige kulturer. De skal kunne forstå, handle og samarbejde ud fra en forståelse af, at mennesker i verden har mange forskellige kulturer, værdier og måder at motiveres på. Gymnasieelever om besættelsestiden. Arkivfoto fra Rysensteen Gymnasium/Linda Kastrup/Scanpix
Den klassiske dannelse er vigtig, men den er ikke længere nok. De unge skal kunne mere og andet. De unge skal også kunne indgå i samarbejder med udenlandske markeder og agere i forskellige kulturer. De skal kunne forstå, handle og samarbejde ud fra en forståelse af, at mennesker i verden har mange forskellige kulturer, værdier og måder at motiveres på. Gymnasieelever om besættelsestiden. Arkivfoto fra Rysensteen Gymnasium/Linda Kastrup/Scanpix

Regeringen er på trapperne med en reform af gymnasiet. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby understreger, at der ikke er tale om et eftersyn, men om en reel reform. Det hilser vi velkommen. Gymnasiernes indhold skal løbende tilpasses, så studenter opnår færdigheder, der matcher samfundets og arbejdsmarkedets omskiftelige behov. Vi skal sikre, at de unge uddannes til fremtiden og ikke fortiden. Svaret på gymnasiets udfordringer er derfor ikke at indføre et gymnasium, som det så ud for 30 år siden. Bare fordi noget fungerede for 30-40 år siden skal vi ikke tro, det vil fungere i dag. Gymnasiet skal løse de problemer, vi står over for i fremtiden. Husk på, at sommerens studenter skal være på arbejdsmarkedet til op i 2060’erne.

Der er meget på spil i de kommende forhandlinger, og vores bøn til politikerne er derfor: Giv os et gymnasium, der peger frem og ikke tilbage. Giv os et gymnasium, hvor de unge rustes til fremtidens krav om kompetencer.

Når samfundets strukturer og erhvervslivets behov hastigt ændres er der behov for, at vores uddannelser tilpasses tiden og kravene til nye digitale og tekniske kompetencer. I et interview i Berlingske 26.03 fremhæver undervisningsminister Ellen Trane Nørby netop denne udvikling som populært betegnes Den fjerde industrielle revolution. Og ministeren har helt ret. Det er afgørende, at fagene i gymnasiet ikke støver til, og at gymnasiet ikke vender ryggen til den digitale og teknologiske udvikling, der mere end nogensinde vil præge det arbejdsmarked og den verden, vi sender studenterne ud i.

De danske virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere med digitale kompetencer, og det er på alle områder, i alle brancher og blandt alle jobfunktioner i virksomheden. Derfor er det nødvendigt, at faglighed i gymnasiet også er, at eleverne lærer at udnytte og beherske nye muligheder, der ligger inden for de enkelte fagområder. Det gælder uanset om det er robotteknologi i fysik, digitale præsentationsformer i sprogfagene eller big data i samfundsvidenskaberne.

Ser vi eksempelvis på matematikken er datalogien i dag en integreret del af faget. Som professor i matematik, Henrik Pedersen fra Syddansk Universitet, påpegede i forbindelse med Danske Gymnasiers høring om matematikkens fremtid: »Den form for matematik er en af fremtidens helt nødvendige kompetencer. Eleverne skal lære at organisere, hvordan computeren skal arbejde med de data, som man putter i den. Her er gymnasiet endnu ikke.«

Vi er nødt til for alvor at få de unge til at forstå de muligheder, computeren giver. Og det er der, vi gerne vil hen med den nye reform. Hen til de nye videnskabsfag, der går på tværs af gamle fagskel, og hen til den nyeste forskning. Kun ved at åbne gymnasiet mod disse nye digitale og faglige områder kan vi klæde eleverne bedst muligt på til fremtiden i stedet for til en verden af i går. Og det er ikke kun på arbejdsmarkedet, at de unge får brug for digitale kompetencer. Digitale kompetencer er også en afgørende del studieforberedelsen. Eleverne skal hurtigt kunne tilegne sig nye programmer, vælge de relevante værktøjer og sortere i den tilgængelige information.

Verden omkring os ændrer sig, og vi ændres med den. De økonomiske markeder er for længst blevet globale og det er arbejdspladserne også. Nogle finder det tillokkende at vende ryggen til de globale. At dyrke historiefaget og sprogfagene som rent litterære fag, der danner de unge som tidligere generationer blev dannet. Men vi må advare. Den klassiske dannelse er vigtig, men den er ikke længere nok. De unge skal kunne mere og andet. De unge skal også kunne indgå i samarbejder med udenlandske markeder og agere i forskellige kulturer. De skal kunne forstå, handle og samarbejde ud fra en forståelse af, at mennesker i verden har mange forskellige kulturer, værdier og måder at motiveres på. Ellers vil de ganske enkelt ikke kunne bestride de mange jobs på fremtidens arbejdsmarked, der bevæger sig på tværs af nationale og kulturelle skel. En fremtidssikring af fagligheden i gymnasiet kræver derfor, at eksempelvis sprogfagene og dansk giver de unge en analytisk og videnmæssig ballast til at kunne navigere i den globaliserede verden. Kompetencer der opdyrkes ved at åbne fagene fra primært at være litterære til også at være kulturfag, der giver eleverne kompetencer til at agere i en global verden.

Vi hører igen og igen, at erhvervslivet efterlyser medarbejdere, der kan samarbejde og finde innovative løsninger. Det gælder eksempelvis i forhold til det fortsatte behov for nytænkning af borgercentrerede opgaveløsninger og udviklingen af tekniske løsninger inden for lægevidenskaben. Det er ikke nok, at de unge ved noget. De skal også kunne bruge det. I gymnasiet lægger vi allerede i dag hjørnestenen til disse kompetencer gennem tværfaglig, problemorienteret og praksisorienteret undervisning. Hvis reformen skal løfte fagligheden ind i fremtiden er det vigtigt, at disse elementer styrkes, og ikke ses som en appendiks til den ’rigtige’ faglighed. Det kræver nye eksamensformer. Det skal også være matematikfaglighed at mestre de rigtige computerprogrammer, og samfundsfaglighed at kunne bruge sin viden til at løse konkrete cases.

Der er derfor mere end nogensinde behov for, at vi arbejder med et moderne og dynamisk dannelsesbegreb. Det almene gymnasiums dannelse skal udmøntes i fagene, og vi skal acceptere, at fagene både kan ændres og præges af samfundsliv og erhvervsliv tydeligere end det er tilfældet i dag. De unge skal lære at sætte deres viden i spil i nye uafprøvede sammenhænge. Og vi skal lære dem at kombinere deres faglige ballast med evnen til at skifte perspektiv og se nye sammenhænge.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.